Styrket integration gennem teater- og filmmediet
Styrket integration gennem teater- og filmmediet
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 13. december 2006
12. Styrket integration gennem teater- og filmmediet
J.nr. 2006-4344
INDSTILLING
Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller overfor
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget og Børne- og Ungdomsudvalget,
·
at udvalgene tiltræder forslaget om styrket
integration gennem udnyttelse af film og teatermediet
i unges kultur- og
selvforståelse på skoler i udsatte områder og gennem møde mellem unge med
forskellige etniske og kulturelle baggrunde.
·
at den tekniske omplacering, herunder konsekvenser for enhedspriser og
mængder, håndteres i forbindelse med sagen om bevillingsmæssige ændringer som
behandles i Borgerrepræsentationen i april 2007.
RESUME
Københavns Kommune
vedtog d. 14. juni 2006 en ny integrationspolitik for 2007-2010, som sætter
rammerne for integrationsindsatsen i Københavns Kommune i de kommende år (BR
395/2006). Ved vedtagelsen af budget 2007 blev der endvidere afsat 14 mio. kr.
i 2007 til udmøntning af integrationsinitiativer i forlængelse af integrationspolitikken.
Herudover er der tilvejebragt yderligere finansiering på 6,8 mio. kr. i 2007,
således at der er 20,8 mio. kr. til nye initiativer i 2007.
Med denne indstilling
udmøntes et af disse initiativer.
Betty Nansen Teatrets Uddannelses- og Integrationsafdeling C:NTACT
arbejder igennem kunstneriske og kreative processer med at udstyre unge
mennesker med redskaber til at fortælle deres egne historier. C:NTACT indgår et
samarbejde med skoler i Københavns Kommune. Samarbejdet kan tilrettelægges på
flere niveauer: et to ugers temaforløb eller korte projektforløb.
Udvælgelsen af skolerne samt evaluering af initiativerne foregår i
samarbejde mellem C:NTACT og Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Udgifterne på 0,1 mio. kr.
årligt dækkes af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.
SAGSBESKRIVELSE
1. Baggrund
Københavns Kommune
vedtog d. 14. juni 2006 en ny Integrationspolitik for 2007-2010, som sætter
målene og rammerne for integrationsindsatsen i Københavns Kommune i de kommende
år (BR 395/2006). Ved vedtagelsen af budget 2007 blev der endvidere afsat 14
mio. kr. i 2007, til udmøntning af integrationsinitiativer i forlængelse af
integrationspolitikken. Herudover er der tilvejebragt yderligere finansiering
på 6,8 mio. kr. i 2007, således at der i alt er 20,8 mio. kr. til nye initiativer
i 2007.
Borgerrepræsentationens besluttede på ordinært møde den 14. juni 2006 "at
børn og unges kulturforståelse og engagement styrkes ved at udnytte teater-
og filmmediets og andre kunstarters muligheder og ved at skolerne i de udsatte
områder samarbejder med de relevante aktører om blandt andet afholdelse af
forestillinger og produktion" (BR 393/06, pkt.3).
2. Udmøntning af initiativet
I samarbejde med Københavnske skoler vil C:NTACT gennem teater- og
filmmediet styrke børn og unges kulturforståelse på tværs af kulturelle,
sociale og etniske forskelle. Omdrejningspunktet for initiativet er, at
eleverne fortæller deres egne historier ved hjælp af kreative værktøjer. Et
samarbejde mellem C:NTACT og skoler i Københavns Kommune i udsatte områder kan
konkret omfatte følgende aktiviteter over en treårig periode 2007-2009.
1) Temaforløb (ca. 2 ugers varighed).
Børne- og Ungdomsforvaltningen
anbefaler, at der i temaforløbet indgår
·
en skole
med forholdsvis mange tosprogede unge elever, evt. en af de kommende heldagsskoler
og
· &
nbsp;
en skole
med få tosprogede elever
2) Korte projektforløb for skoler i udsatte
områder. Den enkelte skole vælger selv ud fra behov og forudsætninger.
Det anbefales, at de korte projektforløb stilles til rådighed for
skoler i udsatte områder ud fra deres behov og forudsætninger.
Udvælgelsen af skolerne samt evaluering af initiativerne foregår i
samarbejde mellem C:NTACT og Børne- og
Ungdomsforvaltningen.
For en nærmere beskrivelse af C:NTACTs aktiviteter se bilag 1.
3. Opfølgning
Børne- og
Ungdomsudvalget samt Beskæftigelses- og Integrationsudvalget vil to gange
årligt få forelagt en status for initiativets udmøntning. Den ene
opfølgning vil ske i forbindelse med statusrapporten, som forelægges
Borgerrepræsentationen.
ØKONOMI
Udgifterne til
initiativet udgør årligt 0,1 mio. kr. i
2007-2009 og dækker et temaforløb med to skoler og workshopledere fra
C:NTACT i alt ca. 100.000 kr. eller
korte projektforløb à 2.000- 8.000 kr.
med 8-10 skoler i udsatte områder. Der kan være forskellig vægtning fra år til
år i forhold til hvilke aktiviteter, der gennemføres.
I forbindelse med
Borgerrepræsentationens behandling af budget 2007 blev det vedtaget, at
udmøntning af midlerne afsat til integration i 2007-2009 udmøntes i enighed af
parterne bag integrationsaftalen i Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Udgifterne til
initiativet udgør 0,1 mio. kr. i 2007,
0,1 mio. kr. i 2008 og 0,1 mio. kr. i 2009. Udgiften skal afholdes af
Børne- og Ungdomsudvalget og konteres på bevillingen 5300100 ES Undervisning,
funktion 3.01.1 i Børne- og Ungdomsudvalget. Initiativet finansieres som led i
udmøntningen af integrationspolitikken med 0,1 mio. kr. årligt fra den
tværgående integrationspulje, funktion 6.51 (BR 477/06) under
Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
Således skal der ske
en omplacering af midler fra Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til Børne-
og Ungdomsudvalget. Den konkrete omplacering af midler mellem udvalg fremgår af
tabel 1.
Tabel 1: Omplaceringer mellem
udvalg (pl 2007-2009)
Udvalg |
Styringsområde |
Bevilling |
Funktion og dranst |
Beløb (mio. kr., 2007-pl) |
||
2007 |
2008 |
2009 |
||||
BIU |
Ramme drift |
Integrationsaktiviteter |
6.45.51.1 |
- 0,1 |
- 0,1 |
- 0,1 |
BUF |
ES |
5300100 ES Undervisning |
3.01.1 |
0,1 |
0,1 |
0,1 |
Den tekniske
omplacering, herunder konsekvenser for enhedspriser og mængder, håndteres i
forbindelse med sagen om bevillingsmæssige ændringer, som behandles i Borgerrepræsentationen
i april 2007.
MILJØVURDERING
Sagstypen
er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens og Beskæftigelses- og
Integrationsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
HØRING
Ingen
BILAG
· Bilag 1: Uddrag af aftaleteksten til integrationspolitikken, bolig.
·
Bilag 2:
Beskrivelse af C:NTACT's aktiviteter
Else
Sommer /