Mødedato: 13.11.2024, kl. 13:15
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

B-sag: Bevillingsmæssige ændringer pr. oktober 2024

Se alle bilag

De bevillingsmæssige ændringer er med til at sikre, at budget og registeret forbrug stemmer overens, hvilket bidrager til et retvisende regnskab og god økonomistyring. Før forvaltningen foretager ændringer, skal udvalget godkende dem. Forslagene til omplaceringer i oktober 2024 medfører en opskrivning af udvalgets driftsramme med 19,5 mio. kr. og en nedskrivning af forvaltningens anlægsbudget med 5,2 mio. kr. i 2024.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

  1. at forslag til interne omplaceringer pr. oktober 2024 indenfor BUU’s egen ramme godkendes,
  2. at forslag til eksterne omplaceringer til/fra andre udvalg pr. oktober 2024 med henblik på senere behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen godkendes,
  3. at modtagelse af eksterne midler godkendes.
  4. at der frigives en anlægsbevilling på 54 t.kr.

Problemstilling

Formålet med de bevillingsmæssige ændringer er at sikre en løbende opfølgning på udviklingen i udvalgenes økonomi, så budget og regnskab stemmer overens med hinanden, ved at forbrug og budget placeres på samme bevillingsområder med korrekt placering på indtægts- og udgiftskonti. Dette er i tråd med den interne såvel som den eksterne revisions anbefalinger.

Forvaltningens budget og regnskab er delt op på seks bevillingsområder: undervisning, dagtilbud, specialundervisning, specialdagtilbud, sundhed og administration. Dertil kommer anlægsområdet, der er et særskilt styringsområde.

I sagerne om bevillingsmæssige ændringer kan der som udgangspunkt ikke omplaceres midler til igangsættelse af nye aktiviteter, men der kan søges om indtægts- og udgiftsbevillinger i forbindelse med modtagelse af eksterne midler.

Bevillingsmæssige ændringer foretages fire gange årligt og vedrører budgetmæssige omplaceringer indenfor og mellem udvalgene. Med de fire årlige sager kan udvalgene søge om bevillingsmæssige ændringer i det pågældende år, samt de efterfølgende år. Omplaceringerne skal godkendes af Økonomiudvalget (ØU) og af Borgerrepræsentationen (BR). Inden da skal de være godkendt af fagudvalgene.

Løsning

Omplaceringerne i denne sag resulterer i en samlet opskrivning af BUF’s driftsramme med 19,5 mio. kr. og en samlet reduktion af anlægsrammen med 5,2 mio. kr. En oversigt over alle ændringerne fremgår af bilag 1.

Interne omplaceringer mellem udvalgets bevillingsområder

I løbet af et år kan der opstå behov for at flytte midler fra et af udvalgets bevillingsområder til et andet for, at budgettet lægges på de bevillingsområder, hvor udgifterne faktisk afholdes. Flytningerne er beløbsneutrale for udvalget, idet der er tale om at flytte midler fra en bevilling til en anden.

 I tabel 1 ses de samlede bevillingsmæssige omplaceringer på service.

Tabel 1: Omplaceringer mellem bevillingsområder i 2024

Bevillingsområder (1.000 kr.)

Service

Midlertidige

Dagtilbud – Demografireguleret

-1.866

Undervisning – Demografireguleret

-746

Specialundervisning – Demografireguleret

-182

Administration

2.456

Sundhed - Demografireguleret

407

Dagtilbud special - Demografireguleret

-67

Service i alt

0

Omplaceringerne mellem bevillingsområderne skyldes, at budgetterne flyttes til områderne, hvor udgifterne afholdes. Omplaceringerne på administration skyldes bl.a., at en pulje til understøttelse af bydækkende enheder flyttes fra undervisning til administration samt DUT-midler til styrkelse af anbragte og udsatte børn og unge.

Derudover har forvaltningen justeret indtægter og udgifter i Kvantum for at sikre korrekt registrering. På dagtilbudsområdet er budgettet til minimumsnormeringer fra i år overgået til kommunerne via bloktilskuddet og udgør ikke længere en 1-årig indtægt fra staten. Indtægtskontoen til statstilskuddet nulstilles derfor i Kvantum. Inden for undervisning opjusteres budgettet til salg af pladser, da kommunen oplever en stigning af børn på københavnske skoler, der bor uden for byen. Se tabel 2 for en oversigt over justeringerne på dagtilbud og undervisning.

Tabel 2: Omflytninger mellem indtægts- og udgiftskonti inden for samme bevillingsområde

Bevillingsområde (1.000 kr.)

Minimumsnormeringer: Nulstilling af indtægtsbevilling og udgiftsbevilling

 

Dagtilbud

 

Indtægt

-293.035

Minimumsnormeringer: Nulstilling af indtægtsbevilling og udgiftsbevilling

 

Dagtilbud

 

Udgift

293.035

I alt:

0

Tilpasning af salg af pladser

Undervisning

Indtægt

-60.840

Tilpasning af salg af pladser

Undervisning

Udgift

60.840

I alt:

0

 

Omplacering mellem udvalg:

 Tabel 3: Omplaceringer mellem udvalg i 2024

Bevillingsområder (1.000 kr.)

Service

Midlertidige

Varige

Dagtilbud – Demografireguleret

-2.580

-1.882

Undervisning – Demografireguleret

521

24.102

Specialundervisning – Demografireguleret

0

578

Specialundervisning – Demografireguleret

0

-945

Administration

-297

0

Service i alt

-2.356

21.853

Anlæg i alt

-5.232

-1.058

På service er de midlertidige omplaceringer en tilbageførsel af ubrugte midler til pavilloner vedrørende bevilling til tidlig opstart af KKFO og faglokaler (Æ12). De varige omplaceringerne skyldes primært, at KEJD har justeret huslejeudgifter.

På anlæg kan nedskrivningerne henføres til finansiering af diverse planlægnings- og anlægsarbejder, heriblandt tagudskiftning på Husum menighedsvuggestue, hvor BUF medfinansierer et tag- og facaderenoveringsprojekt, eftersom renoveringen er nødvendig på grund af manglende vedligehold fra lejer, samt planlægning af en kommende kategori 4 skole i Ørestad Syd.

Eksternt finansierede projekter og frigivelse af anlægsbevillinger:

BUU har modtaget indtægter til eksternt finansierede projekter, der kræver udgifts- og indtægtsbevillinger.

Tabel 4: Ekstern finansierede projekter

Ekstern

tilskudsgiver

Bevillings-

område

Titel

Kontotype

2024

STUK

Dagtilbud

Statslig bevilling til mere pædagogisk personale i daginstitutioner

Udgift

31.828.940

Indtægt

-31.828.940

STUK

Administration

EFP Styrket undervisning for anbragte og udsatte børn og unge

Udgift

1.020.000

Indtægt

-1.020.000

Nordea Fonden

Anlæg

Fondstilskud til renovering af Stjerneskuddets legeplads & udeareal

Udgift

65.000

Indtægt

-65.000

BUU modtager en statslig bevilling fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) til mere pædagogisk personale i daginstitutionerne jf. BUU 21.06.2023.

Derudover modtager kommunen et statslig tilskud til implementering af den politiske aftale om styrket undervisning for anbragte og udsatte børn og unge, herunder de kommende lovændringer, som følger med aftalen fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

Nordea fonden medfinansierer en udeareal- og legepladsrenovering ved Stjerneskuddet, hvor legepladspuljen fra Budget 2023 afholder hovedparten af udgifter hertil. Tilskuddet kræver frigivelse af anlægsbevilling på i alt 54 t.kr. jf. tabel 4.

Tabel 5 – Frigivelse af anlægsbevillinger i 1.000 kr. (2024 p/l)

Udvalg

Aktivitet/projekt

Bevilling

Hovedprodukt

2024

BUU

Renovering af Stjerneskuddets

udeareal & legeplads

2070 –

Anlæg

Anlæg

54

Politisk handlerum

De bevillingsmæssige ændringer er korrektioner af teknisk karakter, eksterne tilskud og anlægsbevillinger. Der er mulighed for ikke at godkende de enkelte budgetkorrektioner. Konsekvensen heraf vil afhænge af typen af budgetkorrektion.

Økonomi

BUU’s driftsramme opskrives med 19,5 mio. kr. og anlægsrammen reduceres med 5,2 mio. kr.

Videre proces

Sagen behandles af ØU den 19. november 2024 og af BR den 12. december 2024.

 

Tobias Børner Stax                                         Sti Andreas Garde

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 13. november 2023:

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 3. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 4. at-punkt blev godkendt.

 

Til top