B-sag: 2. regnskabsprognose 2014

Udvalget orienteres om 2. regnskabsprognose 2014 og status på den samlede økonomi i Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, 

1. at udvalget godkender 2. regnskabsprognose 2014 

Formålet med denne indstilling er at præsentere forventningerne til det samlede regnskabsresultat for 2014. Udvalget har tidligere på mødet den 5. februar 2014 fået forelagt en indstilling vedrørende en generel indsigt i grundstrukturen i økonomien og forvaltningen har som lovet fortsat rapporteringsformen først ved 1. regnskabsprognose 2014 på mødet den 14. maj 2014 og sidenhen i nærværende sag.

Af cirkulæret for budgetopfølgning, som blev behandlet af Økonomiudvalget den 26.11.2013. fremgår det, at fagudvalgene 3 gange årligt skal modtage en prognose for regnskabsresultatet. På den baggrund forelægges Børne- og Ungdomsudvalget 2. regnskabsprognose 2014.

Overordnet forventning og ændring siden sidst

I 2. regnskabsprognose 2014 forventes et samlet mindreforbrug på Børne- og Ungdomsudvalgets regnskab på ca. 14,0 mio. kr. på driftssiden udover den decentrale opsparing. Det svarer til en afvigelse på ca. 1½ promille set i forhold til det forventede budget. Mindreforbruget består både af mer- og mindreforbrug på de enkelte bevillingsområder. Resultatet kan primært henføres til modsatrettede tendenser på dagtilbuds- og undervisningsområdet, samt aktivitetstildelinger på specialområderne, der endnu ikke er udmøntet som konkrete pladser. Udover de 14,0 mio. kr. forventes også et mindreforbrug i forhold til den decentrale opsparing på ca. 22,8 mio. kr. Det skal pointeres, at forventningerne er baseret på de første 6 måneder af 2014 og at der selvsagt kan forekomme justeringer i takt med, at året går.

Helt overordnet balancerer den samlede økonomi for 2014 og der er på nuværende tidspunkt ingen grund til at foretage ekstraordinære tiltag. Forvaltningen følger udviklingen i økonomien løbende og vil, såfremt det bliver nødvendigt, orientere udvalget.

Udvalgets forventede budgetramme for 2014 er genereret af det af Borgerrepræsentationen vedtagne budget 2014 tillagt marginale ændringer. De marginale ændringer i et budgetår godkendes politisk i de kvartalsvise sager om bevillingsmæssige ændringer eller i de løbende indstillinger. Allerede på nuværende tidspunkt er en del af disse ændringer af teknisk karakter kendte og indarbejdet i det budget, som udvalget her præsenteres for – herunder også den anden sag vedrørende bevillingsmæssige ændringer til budget 2014, som udvalget også behandler på dette møde.

Tabel 1: Samlede forventede driftsramme 2014 (mio. kr.)  

Udvalgets forventede driftsramme 2014	1. prognose 2014	2. prognose 2014	Forskel
Vedtaget budgetramme 2014	9.495,0	9.495,0	0,0
Overførselssagen fra 2013 til 2014	63,7	63,7	0,0
Demografi - efterregulering 2014	-37,0	-37,0	0,0
1. sag vedrørende bevillingsmæssige ændringer 2014	12,0	12,0	0,0
2. sag vedrørende bevillingsmæssige ændringer 2014	0,0	-10,4	-10,4
Øvrige forventede bevillingsmæssige ændringer 2014	26,4	20,0	-6,4
Forventet korrigeret budgetramme	9.560,1	9.543,3	-16,8

 

Siden 1. regnskabsprognose 2014 (BUU-mødet den 14.5.2014) har det samlede forventede budget ændret sig med ca. 16,8 mio. kr. i nedadgående retning og kan henføres til en negativ P/L-regulering på ca. 11,9 mio. kr. og diverse mindre korrektioner samt omplaceringer, som er indeholdt i 2. sag vedrørende bevillingsmæssige korrektioner til 2014.

KL er kommet med nye skøn for pris- og lønfremskrivning i 2014 og frem. Forskellene mellem de gamle og nye pris- og lønfremskrivningsprocenter betyder, at Børne- og Ungdomsudvalget bliver negativt korrigeret med ca. 11,9 mio. kr. De udmeldte budgetter til både centrale og decentrale enheder i Børne- og Ungdomsforvaltningen bliver tilsvarende justeret efter sommer og i udgangspunktet har reguleringen ingen betydning for den forventede afvigelse, da både løn- og driftsudgifter ikke stiger så meget som forudsat ved årets start.

Forvaltningen udmelder langt størstedelen af budgetrammen efter de politisk vedtagne budgettildelingsmodeller. Denne udmelding ændrer sig i løbet af året i takt med, at antallet af børn og unge i skole- eller pasningstilbud ændrer sig. Summen af de udmeldte budgetter ved årets start og de forventede ændringer til udmeldingen skaber den forventede budgetudmelding i 2014.

Den forventede budgetudmelding vil aldrig stemme helt overens med den marginalbudgetterede budgetramme. Selv små ændringer i dækningsgraderne eller mængden af børn i forskellige aldersgrupper kan generere store udsving i den samlede aktivitet, som ikke opfanges i marginalbudgetteringen af budgetrammen, da ændringerne her kun slår i gennem i demografireguleringen. Det faktiske forbrug vil også afvige fra budgetudmeldingen.

I forbindelse med nærværende regnskabsprognose har alle de budgetansvarlige enheder udarbejdet prognoser for det forventede regnskab, hvilket indgår i den samlede forventning til 2014. Skoler, institutioner og øvrige decentrale enheder overfører efter politisk beslutning mer- eller mindreforbrug til det efterfølgende år. Med den nuværende model for budgetoverførsel er der automatisk mulighed for at overføre en opsparing på op til 4 pct. af driftsbudgettet. Fra 2013 til 2014 blev der samlet set overført ca. 53,0 mio. kr. Det er på nuværende tidspunkt enhedernes egen forventning, at der skal overføres netto ca. 22,8 mio. kr. fra 2014 til 2015. Der er således tale om, at opsparingen ændrer sig med ca. 30,1 mio. kr. mellem 2013 og 2014.

Overblik over udvalgets forventede budget, forbrug og afvigelse
Rapporteringen til udvalget har fokus på områder med afvigelser i forhold til budgettet. Tabellen herunder giver et samlet billede over udvalgets forventede budget, forbrug og afvigelse i 2014 nedbrudt på otte tværgående kategorier, som giver en indsigt i økonomiens sammensætning og styring.

Tabel 2. Børne- og Ungdomsudvalgets forventninger til driften i 2014   

Forventet budget, forbrug og afvigelse i 2014 (mio. kr.)	Budget	Forbrug	Afvigelse
Egne skoler og institutioner:
Elev- og Pladspriser	5.154,0	5.170,5	-16,5
Husleje	872,1	869,8	2,2
Øvrige bevillinger	1.742,3	1.710,4	31,9
Egne skoler og institutioner i alt	7.768,3	7.750,7	17,6
Privat- og efterskoler	475,4	475,7	-0,3
Øvrige kernetilbud	900,9	903,2	-2,2
Øvrige tilbud	605,0	608,5	-3,5
Understøttende aktiviteter	277,7	272,4	5,4
Øvrige aktiviteter	404,7	405,3	-0,6
Forældrebetaling og fripladser	-929,9	-927,6	-2,3
Reduceret pris- og lønkorrektion i 2014	-11,9	-11,9	0,0
I alt ekskl. opsparing	9.490,4	9.476,4	14,0
Decentral opsparing	52,9	30,1	22,8
I alt	9.543,3	9.506,5	36,8

 

Den største budgetkategori er egne skoler og institutioner med et samlet budget på næsten 7,8 mia. kr. Det illustrerer klart, at hovedparten af økonomien er placeret på skoler og institutioner, hvor budgetterne tildeles efter budgettildelingsmodeller, som er vedtaget af Borgerrepræsentation. Udsving i aktiviteten er helt afgørende for forbruget. Det samme kan siges om privat- og efterskoler, øvrige kernetilbud og forældrebetalingen. De øvrige kernetilbud er på undervisningsområdet frit skolevalg og undervisning til anbragte børn. På dagområdet er det udgifterne til dagplejen og private pasningsordninger. På specialundervisningsområdet er det primært udgifter til undervisning af dag- og døgnanbragte børn og køb af Særlig Tilrettelagt Undervisning (STU) til unge i private tilbud, mens det vedr. sundhed er kerneydelserne Børne- og Ungdomstandplejen samt Sundhedsplejen.

De øvrige tilbud er alle de øvrige forskelligartede tilbud og ydelser, forvaltningen tilbyder børn og unge udover selve kernetilbuddene, mens de understøttende og øvrige aktiviteter dækker over midler til f.eks. pædagogisk IT og kompetenceudvikling. Budgettet for de enkelte bevillingsområder og budgetkategorier er uddybet med aktivitetsmængder og priser i bilaget.

Det er hensigten, at budgettet justeres så lidt som muligt i løbet af året, så der er et stabilt grundlag for styringen og afvigelsesforklaringer. Udvalgets samlede budgetramme er dog ikke statisk, da udvalget i løbet af budgetåret tilføres eller afgiver budgetmidler.

Der er et samlet forventet mindreforbrug på ca. 36,8 mio. kr. – heraf kan de ca. 17,6 mio. kr. relateres til egne skoler og institutioner, de ca. -3,6 mio. kr. til øvrige forhold og de ca. 22,8 mio. kr. til den decentrale opsparing.

I forhold til egne skoler og institutioner er der et forventet mindreforbrug på ca. 17,6 mio. kr. Heraf kan de -16,5 mio. kr. relateres til elev- og pladspriser, mens de ca. 31,9 mio. kr. ligger placeret under øvrige bevillinger. Afvigelsen kan relateres til både budget- og forbrugssiden, jf. nedenstående forklaringer.

Forventet merforbrug – elev- og pladspriser

De ca. -16,5 mio. kr. kan henføres til både mer- og mindreforbrug og ligger således placeret på fire bevillingsområder. Men hovedparten af merforbruget kan henføres til dagtilbudsområdet med et forventet merforbrug på ca. 15,2 mio. kr. som følge af en forventet højere aktivitet og et nyt aktivitetsskøn for pladsafregning på 13,4 mio. kr. Herudover er der merforbrug på 1,8 mio. kr. som følge af omlægning af små institutioner til almindelige pladser.

Forventet mindreforbrug – øvrige bevillinger

De ca. 31,9 mio. kr. kan henføres til både mer- og mindreforbrug og ligger således placeret på fire bevillingsområder. Der forventes et merforbrug på ca. 33,9 mio. kr. på dagtilbudsområdet, som hovedsageligt kan relateres til en negativ demografiregulering på ca. 37,2 mio. kr. I forbindelse med vedtagelsen af budgettet benyttes data fra befolkningsprognosen fra året før og altså i dette tilfælde 2013. I forhold til demografireguleringen bliver denne opdateret med befolkningsprognosen for indeværende år og altså i dette tilfælde 2014. Fra 2013 til 2014 er der for så vidt angår vuggestuebørn (½-2 årige) sket en nedjustering i prognosen på netto 289 børn (430 børn med en dækningsgrad på 67 pct.). Den marginale enhedspris er 118.921 kr. pr. barn, hvilket betyder en samlet negativ korrektion for vuggestuebørn på ca. 34,4 mio. kr. For de øvrige målgrupper på dagområdet er der derudover en samlet negativ korrektion på ca. 2,8 mio. kr. og den samlede demografiregulering er således på ca. 37,2 mio. kr.

På undervisningsområdet forventes et mindreforbrug på ca. 24,0 mio. kr., da udgifterne til ekstra elever i 2014 er lavere end budgettildelingen. De lavere udgifter afspejler, at der igennem de senere år sket en stor indsats med at effektivisere skoleområdet og få skabt en bedre ressourceudnyttelse på skolerne. Derudover har forsinkelsen i etableringen af nye spor og skoler yderligere betydet, at omkostningerne er faldet pr. elev. Dette har betydet færre udgifter til driftsaftaler og mindre udgifter til grundbevillinger mv. En tendens som afspejles i en lavere demografipris. På specialområdet er der et mindreforbrug på ca. 41,8 mio. kr., som skyldes, at der i lighed med tidligere år stadig er et etableringsefterslæb på ca. 156 pladser. Heraf ligger de 121 pladser placeret på specialundervisningsområdet, mens de resterende 35 pladser er specialklubpladser. Derudover forventes et mindreforbrug som følge af lavere udgifter til befordring med ca. 5,8 mio. kr.

Siden 1. regnskabsprognose 2014 har forventningerne til året som helhed primært ændret sig i forhold til to områder. Som nævnt ovenfor er der et forventede merforbrug på ca. 16,5 mio. kr. i forhold til elev- og pladspriser (primært på dagtilbudsområdet), hvor forventningen ved 1. regnskabsprognose 2014 var et mindreforbrug på ca. 1,2 mio. kr. og der er derfor en ændring på ca. 17,7 mio. kr. De decentrale enheder forventer i forbindelse med 2. regnskabsprognose 2014 et lidt højere forbrug end ved 1. regnskabsprognose 2014. Deres forventninger til den decentrale opsparing har derfor ændret sig fra et forventet mindreforbrug på ca. 41,9 mio. kr. til ca. 22,8 mio. kr. og der er derfor en ændring på ca. 19,1 mio. kr.

Tabel 3. Ændring siden 1. regnskabsprognose 2014  

Ændring (mio. kr.)	Budget	Forbrug	Afvigelse (budget minus forbrug)
Elev- og Pladspriser	0,0	17,7	-17,7
Decentral opsparing	0,0	19,1	-19,1
Øvrigt	-16,8	-16,8	0,0
I alt	-16,8	20,0	-36,8

Decentral forventning

I forhold til den decentrale opsparing er der et forventet mindreforbrug på ca. 22,8 mio. kr. Der blev overført i alt 69,8 mio. kr. i decentral opsparing fra 2013 til 2014. Heraf lå de ca. 16,9 mio. kr. over 4 procents grænsen og er derfor overført til anlægsrammen, mens de resterende ca. 52,9 mio. kr. er overført til driftsrammen. Skolerne og institutionerne forventer samlet set netto at bruge for ca. 30,1 mio. kr. af deres overførte opsparing i løbet af året. Efterfølgende reduceres den decentrale opsparing til ca. 22,8 mio. kr., som vil søges overført til budget 2015 i forbindelse med regnskabsafslutningen og overførselssagen fra 2014 til 2015.

Institutionerne forventer at øge deres opsparing, mens skolerne forventer at bruge en stor del af deres overførsel fra 2013 til 2014. Dette er der en helt naturlig forklaring på, da en stor del af opsparingen kan henføres til uforbrugte lønmidler som følge af lockouten i 2013, hvor resterende erstatningstimer og undervisningsrelaterede aktiviteter bliver gennemført i løbet af 2014.

Tabel 4. Udviklingen i den decentrale opsparing fra 2013 til 2014  

Decentral opsparing (mio. kr.)	Overført fra 2013	Forventet forbrug i 2014	Forventes overført til 2015
Dagtilbud	-15,3	-21,4	6,1
Undervisning	44,1	45,3	-1,2
Specialundervisning	11,4	-0,3	11,7
Specialdagtilbud	6,3	0,1	6,2
Sundhed	6,5	6,5	0,0
I alt	52,9	30,1	22,8

 

Større afvigelser i forhold til budgettet er forklaret i bilag 1 under hvert bevillingsområde og kategori med angivelse af priser, aktivitetsmængder og årsagsforklaringer.

Anlægsrammen og Finansposter forventes umiddelbart at balancere i 2014.

Fagudvalgenes regnskabsprognoser for 2014 indgår som en del af den samlede prognose for Københavns Kommune, der behandles af Økonomiudvalget.            


       Else Sommer                                                  / Sti Andreas Garde

Indstillingen blev godkendt.