Anlægsbevilling til udvidelse af institutionen Solstrålen samt etablering af multibane på Tagensvej, Bispebjerg
Indstilling og beslutning
1. at der gives en anlægsbevilling på 23.512.708 kr. (2012 p/l) til projektering og anlæg af en udvidelse med 6 grupper af institutionen "Solstrålen", beliggende Tagensvej 186H, 2400 København NV., matr.nr. 1546 Utterslev. Udvidelsen etableres på adressen Tagensvej 186M, matr.nr. 1231. Der foretages bevillingsmæssige ændringer, samt anvises finansiering og udmøntning jf. tabel 1 i økonomiafsnittet
2. at der gives en anlægsbevilling på 2.880.000 kr. (2012 p/l) til oprensning af jordforurening, projektering og anlæg af en multibane tilknyttet fritids- og ungdomsklubben "Underhuset-Tagenshave", Tagensvej 188, 2400 København NV, matr. nr. 1381 Utterslev. Multibanen etableres på adressen Tagensvej 186M, 2400 København NV., matr. nr. 1231 og del af matr.nr. 1453 Utterslev. Der foretages bevillingsmæssige ændringer, samt anvises finansiering og udmøntning jf. tabel 2 i økonomiafsnittet
3. at er gives en anlægsbevilling i 2012 til oprensning af jordforurening ved daginstitutionen Solstrålen på 3.670.000 kr. (2012 p/l) på Kultur- og fritidsforvaltningens bevilling Købehavns Ejendomme Anlæg funktion 5.25.14.3. Til finansiering af oprensningen overføres 3.670.000 kr. (2012 p/l) fra puljen til uforudsete udgifter og forurening ved daginstitutionsbyggeri under Økonomiudvalget, bevilling Fælles anlægspuljer funktion 6.45.51.3 til Kultur og Fritidsudvalget bevilling Københavns Ejendomme Anlæg funktion 5.25.14.3
Problemstilling
For at sikre pladsgarantien på daginstitutionsområdet i Københavns Kommune har Børne- og Ungdomsforvaltningen iværksat en række tiltag for at skaffe det nødvendige antal daginstitutionspladser. Blandt disse tiltag indgår en udvidelse af institutionen "Solstrålen", beliggende Tagensvej 186H, med 6 grupper. Der blev samtidig i Børne- og Ungdomsudvalgets Anlægsbudget 2011 afsat 1,4 mio. kr. til etablering af en multibane for fritids- og ungdomsklubben "Underhuset-Tagenshave", Tagensvej 188. I budget 12 blev der yderligere afsat 0,5 mio. kr. årligt til drift af mulitibanen. Desuden fremgik det af budget 12, at den nødvendige oprensning af grunden til multibanen skulle afholdes af BUUs anlægsramme.
Behovsprognosen fra juni 2011 viste, at der på Bispebjerg var behov for 17 ekstra daginstitutionsgrupper ud over de grupper, som var planlagt eller under etablering på prognosetidspunktet.
Samtidig med denne indstilling fremlægger forvaltningen indstillinger om anlægsbevillinger til yderligere tre daginstitutionsprojekter på Bispebjerg. Det drejer sig om 2,5 grupper på Hjortholm Allé, 2 grupper på Gemmet 10 og 2,5 grupper på Rørsangervej. Der etableres således i alt 13 grupper på Bispebjerg i denne omgang. I forhold til behovsprognosen fra 2011 mangler der herefter at blive etableret 4 grupper på Bispebjerg. Behovsprognosen fra 2012 (BUU 13/6 2012) viser, at behovet for pladser i Område Bispebjerg er dækket fra 2014 og fremefter med de nu fremlagte projekter. Indtil da kan det kortsigtede behov for pladser dækkes via tidlig opstart af kommende anlægsprojekter, om- og opnormeringer i de eksisterende institutioner eller ved stigning i antallet af børn i de private ordninger. De 4 resterende grupper i området er finansierede og indgår herefter i den samlede planlagte kapacitet i kommunen. Der vil således senere blive fremlagt indstillinger om anlægsbevillinger til disse grupper.
Løsning
Se bilag 1 og 2.
Udvidelse af "Solstrålen"
Vuggestuen "Solstrålen" er en kommunal institution med en normering i dag på 5 vuggestuegrupper (svarende til 60 pladser). Institutionen foreslås udvidet med 5 børnehave- og 1 vuggestuegruppe (svarende til hhv. 110 og 12 pladser), og vil således blive en integreret institution med i alt 11 grupper: 6 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper. Udvidelsen betyder, at institutionens vuggestuebørn kan fortsætte som børnehavebørn i institutionen, hvilket har været et stort ønske fra både institutionen og forældrebestyrelsen.
Forslaget indebærer, at den eksisterende institutionsbygning udvides med en tilbygning, der indrettes til 6 grupper. Der etableres et nyt produktionskøkken for den samlede institution. Desuden inddrages og indrettes et areal til legeplads for børnehavebørnene. Der er en del støjforurening fra Tagensvej, som håndteres dels ved at etablere legepladsen "bag" bygningen, som således vil fungere som støjværn og derved støjsikrer legepladsen, dels ved at indarbejde støjsikring i facaden mod Tagensvej.
Etablering af multibane
Multibanen tilknyttet fritids- og ungdomsklubben "Underhuset-Tagenshave" etableres med offentlig adgang og bemandes af institutionen i dennes åbningstid.
Multibanen etableres med direkte adgang fra fritids- og ungdomsklubben "Underhuset-Tagenshave", som får det daglige opsyn med og ansvar for driften af arealet. Der vil være offentlig adgang til arealet. For at sikre området og skabe tryghed for alle brugere, er der i projektet indtænkt en høj grad af åbenhed og synlighed for hele området, samt en tydelig belysning af banerne, som sikrer trygheden og anvendeligheden på alle tidspunkter. Desuden er der arbejdet med hærværkssikring gennem valg af robuste materialer, og regulering af gennemkørsel ved opsætning af bomme.
Funktionerne på multibanen er bestemt ud fra institutionens ønsker og omfatter følgende aktiviteter: fodbold, basket, hockey, petanque, gynger, løbehjul, rulleskøjteløb, scene.
Jordoprensning og særlige jordbundsforhold
Matr.nr. 1231 Utterslev, hvor både udvidelsen af "Solstrålen" og multibanen placeres, er væsentligt forurenet, og der er iværksat undersøgelser for afklare forureningens præcise omfang. Der er udarbejdet et estimat af udgifterne til oprensningen på 5.150.000 kr. Udgifterne fordeler sig med 3.670.000 kr. til oprensning af arealet, hvor Solstrålen udvides, og 1.480.000 kr. til oprensning af arealet, hvor multibanen placeres.
Da grunden tidligere har udgjort en sø - Lersøen - vil jordbundsforholdene ydermere kræve særlige byggetekniske foranstaltninger. Udgifterne hertil vurderes at være på 1.186.000 kr. og finansieres af puljen til ekstraarbejder på daginstitutionsområdet.
Brugerinddragelse
I samarbejde med tegnestuen Friis og Moltke og tegnestuen SMAK Architects, som specialiserer sig i brugerinddragelse og workshoparbejde, har byggeudvalgene for hhv. "Solstrålen" og multibanen udarbejdet projektforslag. Byggeudvalgene bestående af repræsentanter for tegnestuerne, institutionerne, KEjd og BUF har begge udtrykt tilfredshed med forslagene. Udtalelser fra forældrebestyrelserne er vedlagt og giver ikke anledning til bemærkninger.
Se bilag 3 og 4.
Tidsplan
Byggeriet forventes igangsat september 2012. De nye pladser på institutionen "Solstrålen" forventes at blive ibrugtaget i november 2013, hvor også multibanen forventes at stå færdig.
Høring i Københavns Ejendomme
Sagen har været i høring i KEjd. Høringssvaret giver ikke anledning til bemærkninger.
Se bilag 5.
Økonomi
Der blev i budget 2012 afsat i alt 468,6 mio. kr. til etablering af 110 daginstitutionsgrupper. Udvidelsen af Solstrålen finansieres af disse midler.
Anlægsudgiften finansieres og udmøntes således:
Tabel 1 - Udvidelse af Solstrålen |
||||||
Kr. (2012 p/l) |
Udvalg |
Bevilling |
Funktion |
2012 |
2013 |
Total |
Finansiering |
BUU |
Anlæg |
5.25.14.3 |
5.672.080 |
17.840.628 |
23.512.708 |
Udmøntning |
BUU |
Anlæg |
5.25.14.3 |
28.080 |
1.647.083 |
1.675.163 |
Udmøntning |
KFU |
KEjD Anlæg |
5.25.14.3 |
5.644.000 |
16.193.545 |
21.837.545 |
Anlægsbevilling i alt |
|
|
|
5.672.080 |
17.840.628 |
23.512.708 |
I budget 2011 blev der afsat 1.400.000 kr. til etablering af en multibane ved Underhuset-Tagenshave. I budgetaftalen for 2012 blev der afsat et årligt beløb på 500.000 kr. til drift af multibanen. Det blev desuden besluttet, at oprensning af grunden til multibanen skulle dækkes på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme. Da udgifterne til oprensning foreløbigt er opgjort til 1.480.000 kr. er den samlede bevilling til multibanen på 2.880.000 kr.
Anlægsudgiften til multibanen finansieres og udmøntes således:
Tabel 2 - Anlæg af multibane |
||||||
Kr. (2012 p/l) |
Udvalg |
Bevilling |
Funktion |
2012 |
2013 |
Total |
Finansiering |
BUU |
Anlæg |
5.25.14.3 |
1.909.453 |
970.547 |
2.880.000 |
Udmøntning |
BUU |
Anlæg |
5.25.14.3 |
9.453 |
4.855 |
14.308 |
Udmøntning |
KFU |
KEjD Anlæg |
5.25.14.3 |
1.900.000 |
965.692 |
2.865.692 |
Anlægsbevilling i alt |
|
|
|
1.909.453 |
970.547 |
2.880.000 |
Som en del af budgetoverførslen 2011-2012 (BR 10.5.12) blev formålet med puljen på dagpasningsområdet under Økonomiudvalget udvidet således, at puljen også kan anvendes til at dække ekstraomkostninger, der kan forekomme ved allerede vedtagne projekter til oprensning af jord og andre uforudsete udgifter. Puljen er på 16,3 mio. kr. i henholdsvis 2012 og 2013. Udgifterne på 3.670.000 kr. til oprensning af jordforureningen på en del af Tagensvej 186M, hvor udvidelsen af Solstrålen placeres finansieres af denne pulje.
Den samlede udgift til projektet er på 31.243.584 kr. som finansieres således:
Tabel 3 - Samlet finansiering |
|
Bevilling |
Kr. (2012 p/l) |
Udvidelse af Solstrålen |
23.512.708 |
Anlæg af multibane |
2.875.876 |
Oprensning af forurening |
3.670.000 |
Særlige jordbundsforhold - finansieres af puljen til ekstraarbejder |
1.186.000 |
I alt |
31.244.584 |
Benchmark:
Pris pr. gruppe kan opgøres til 3,9 mio kr. ekskl. forurening, miltibane og jordbundsforhold. Erfaringsnøgletallet for en nybygget daginstitution med 5 grupper er 4,0 mio. kr. pr. gruppe ekskl. grund/ejendomskøb.
Driftsøkonomi:
Omregnet til vuggestuepladser etableres der 71 nye pladser i Solstrålen. De samlede årlige driftsudgifter ekskl. husleje forventes at blive 8.921.108 kr., svarende til 125.695 kr. pr. vuggestueplads. Hvis pladserne i stedet blev etableret på en institution, hvor driftsudgifterne svarer til gennemsnittet for alle institutioner, ville den årlige driftsudgift have været 9.718.948 kr. Det svarer til 136.937 kr. pr. plads.
Der anvises dækning for driftsudgiften på Dagtilbud funktion 5.25.14.1.
I budget 2012 blev der afsat 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2012-2015 til drift af multibanen.
Videre proces
Else Sommer /Knud Langberg