Børnemadsvalg 2012
Indstilling og beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
1. at forslag til reviderede rammer for børnemadvalget 2012 godkendes
2. at der fortsat ikke er daginstitutioner, der skal kunne pålægges at servere fælles frokost af sociale og sundhedsmæssige årsager
Problemstilling
Madvalget 2010 gik godt. 88% af børnene i de københavnske daginstitutioner får nu fælles frokost. 92% af instutionerne med fælles frokost laver selv maden. Resten får mad fra en ekstern leverandør. Antallet af leverede cateringportioner er faldende, da nye institutioner etableres med produktionskøkkener og der bygges flere køkkener i løbet af 2012. Der arbejdes nu bl.a. med at bistå institutonerne med at få maden og måltiderne bedre integreret i det pædagogiske arbejde og med at styrke den ernæringsmæssige kvalitet af maden. Der er vedlagt en status på børnemaden (se bilag 1).
De rammer Børne- og Ungdomsudvalget vedtog i 2010 fungerede godt. Grundet introduktionen af begrebet "enheder" i Dagtilbudslovens afsnit om den fleksible frokostordning og implementeringen af klynge- og netværksstrukturen på dagtilbudsområdet, er der nu behov for enkelte mindre justeringer.
Løsning
Der er behov for følgende mindre justeringer ift. rammer for madvalg og for perioder mellem de ordinære madvalg.
Madvalgsrammer
Enheder defineret som fysiske enheder med separat anvisning
En daginstitution kan efter dagtilbudsloven bestå af flere fysisk adskilte enheder. En daginstitution defineres som bestående af flere enheder, når de enkelte dele af institutionen er fysisk adskilt på en sådan måde, ”at børn og personale ikke i det daglige kan bevæge sig fra en enhed til de andre enheder i daginstitutionen.” I daginstitutioner med flere enheder skal fravalg af frokostordning ske for hver enhed af et simpelt flertal af forældrene i hver enhed. Det betyder, at institutioner beliggende på flere adresser og kommunale klynger kan have fysiske enheder både med og uden frokostordning.
I det følgende bruges begrebet ”institution” om en enhed i klyngen for at adskille lovens enhedsbegreb fra forvaltningens klyngeenhedsbegreb.
I Københavns Kommune er der institutioner, der består af flere adskilte fysiske enheder, men har fælles anvisning, og institutioner der består af flere fysiske enheder, men har separat anvisning til hver fysiske enhed i institutionen. Er der separat anvisning, betyder det, at forældrene specifikt skriver deres barn op til den pågældende fysiske enhed i klyngen. Er der fælles anvisning ved forældrene ved opskrivningen ikke i hvilken fysisk enhed i institutionen, barnet kommer til at have sin daglige gang. I institutoner med separat anvisning til de forskellige enheder ligger de fysiske enheder typisk over 1 km fra hinanden. Eksempelvis en moderinstitution på Nørrebro med en udflytterdel i Nordsjælland. I institutioner med fælles anvisning til de forskellige fysiske enheder, må enhederne maksimalt ligge 1 km fra hinanden.
Det foreslås, at begrebet ”enheder” defineres som ”en fysisk enhed med separat anvisning, hvor det er den samme børnegruppe, der er i enheden hver dag.” Loven fordrer, at man tager hensyn til, at en daginstitution kan bestå af flere enheder. Samtidig bør forældrene have vished for, om de skriver barnet op til en institution med eller uden frokost, da forældrebetalingen afhænger af, om der serveres frokost eller ej. Det ville ikke være muligt, hvis institutioner med fælles anvisning til de forskellige fysiske enheder kunne dele madvalget op på fysiske enheder. Takstopkrævningssystemet kan endvidere ikke håndtere differentierede madvalg inden for samme aldersgruppe i én institution, når der er fælles anvisning.
Følgende parter beslutter, om frokostordningen skal fravælges:
Institutioner som består af én anvisningsmæsig enhed:
- Selvejende institutioner; forældrebestyrelsen
- Kommunale institutioner; et simpelt flertal af forældrene i institutionen
Institutioner i klyngen/ selvejende institutioner der består af flere enheder med separat anvisning til hver enhed:
- Et simpelt flertal af forældrene i hver anvisningsmæssige enhed.
Ét barn giver ret til én stemme.
Det er forældrerådet i kommunale og forældrebestyrelsen i selvejende institutioner, der organiserer madvalget.
Særlige forhold vedr. madvalg i forskellige institutionstyper
Madvalg i institutioner uden fuld produktionskapacitet
Det foreslås, at institutioner, der pt. ikke har faciliteter til egenproduktion af varm og kold mad til alle børn (dvs. fuldt produktionskøkken) ved madvalget kan give et betinget ja, således at tilvalget først træder i kraft, hvis der etableres kapacitet til egenproduktion. Det betingede tilvalg er bindende indtil næste madvalg.
Institutioner der modtager cateringmad
Kontrakt med cateringleverandøren udløber 31. december 2013, dvs. et halvt år inde i madvalgsperioden. Det foreslås derfor, at institutioner, der modtager cateringmad, kan sige ja til frokost, men omgøre valget ved et nyt udbud.
Madvalgsperiode
Det foreslås at fastholde madvalgsperioden på 2 år, hvilket er den længst mulige periode ifølge dagtilbudsloven, og at madvalget skal træffes i november/december 2012, når budget 2013, og dermed madtaksten, er vedtaget i BR.
Retningslinjer inden for madvalgsperioder
Det foreslås, at når køkkenforhold ændres væsentligt, kan beslutningen omgøres i madvalgsperioden. Det er en mindre justering af BUU’s beslutning fra 16. juni 2010 om, at der ikke er mulighed for at til- og fravælge i perioden. Køkkenmedarbejders/cateringleverandørs opsigelsesperiode skal respekteres.
Det foreslås, at alle nye daginstitutioner i København (herunder også institutioner, der har til huse midlertidigt i en pavillon eller lignende indtil den permanente institution er færdigbygget) starter op med fælles frokost til alle børn uanset om de kan lave mad selv eller skal modtage cateringmad. Institutioner der midlertidigt har til huse i en pavillion har som hovedregel kun mulighed for at modtage cateringmad. Det er en mindre omgørelse af BUU's beslutning fra 13. oktober 2010 om, at kun institutioner med produktionskøkken skal starte op med frokost. For institutioner der udvides med nye børnegrupper og/eller fysiske enheder foreslås følgende:1) Er der fælles frokost i den eksisterende del af institutionen, skal der være fælles frokost i den nye del af institutionen, uanset om der er separat anvisning eller ej. 2) Serveres der ikke fælles frokost i den eksisterende del af institutionen, og er der separat anvisning til de nye del af institutoinen, skal der serveres fælles frokost i den nye del af institutionen. Frokostordningen kan først fravælges ved næste ordinære madvalg. BUU har ikke tidligere forholdt sig til retningslinjer for mad ifm. udvidelser af institutioner. Ovenstående to forslag er i højere grad i tråd med dagtilbudslovens bestemmelse om, at der som udgangspunkt er frokost i alle daginstitutioner med mindre forældrebestyrelsen/forældregruppen har fravalgt denne ved et ordinært madvalg. Ved udvidelser og nystartere er der endvidere ikke en forældregruppe, som kan fravælge frokostordningen.
Ift. sammenlægninger af eksisterende institutioner foreslås følgende: Er der separat anvisning til hver fysiske enhed i en sammenlagt institution, kan der også træffes separat madvalg for hver fysiske enhed - også selvom børnene på tværs af enheder befinder sig indenfor samme aldersgruppe. Er der fælles anvisning, skal der også træffes et samlet madvalg. Der kan dog træffes ét samlet valg for samtlige vuggestuebørn og ét samlet valg for alle børnehavebørn trods fælles anvisning – hvis der ikke er kapacitet til egenproduktion til alle børn. Baggrunden for forslaget er, at der i sammenlagte institutioner er to eller flere forældregrupper, som allerede har truffet et madvalg. Dette madvalg bør så vidt muligt respekteres. Institutioner der står foran en sammenlægning orienteres om konsekvenserne af en anvisningsmæssig sammenlægning.
Frokost af sociale og sundhedsmæssige årsager
Dagtilbudsloven giver mulighed for, at daginstitutioner kan pålægges at servere frokost grundet børnegruppens sociale og sundhedsmæssige sammensætning. BUU vedtog 13. oktober 2010, at der ikke skulle være frokost af sociale og sundhedsmæssige årsager i 2011 og 2012, og at forvaltningen, på baggrund af en vurdering af resultatet af madvalget 2010, skulle lave en indstilling til BUU om, hvorvidt daginstitutioner fra 2013 og frem skulle kunne pålægges at servere frokost.
Ved madvalget 2010 var det kun 15% af institutionerne, der fravalgte fælles frokost. Fravalget af frokosten var lavest i de områder, der har den højeste grad af sociale og sundhedsmæssige udfordringer. Det var endvidere kun 2 ud af de 43 daginstitutioner, der havde fravalgt frokost, som modtog sociale kompensationsmidler pr. 1. januar 2011.
Det foreslås derfor, at daginstitutioner fortsat ikke skal kunne pålægges at servere fælles frokost af sociale og sundhedsmæssige årsager.
Økonomi
Resultatet af madvalget kan ændre antallet af børn i kommunen med frokostordninger. Det vurderes dog på nuværende tidspunkt på baggrund af FOA-undersøgelsen i 2010, at andelen ikke vil afvige voldsomt fra sidste valg. Bliver tilvalget større, vil det betyde øgede udgifter til søskenderabat og fripladser for kommunen set ift. budgetforslaget for 2013. Det skyldes, at udgiften til søskenderabat og fripladser ikke kompenseres fuldt af de statslige DUT midler. Hvis andelen stiger med 2% vurderes udgiften til 1,5 mio. kr årligt, hvis andelen stiger med 5% vurderes udgiften til 2,1 mio. kr. årligt. Tilsvarende vil der være færre udgifter, hvis tilvalget bliver mindre end ved sidste valg. De øvrige udgifter til frokostordningerne finansieres af forældrebetaling.
Evt. mer- eller mindreudgifter i forhold til det nuværende udgiftsniveau vil indgå i Børne- og Ungdomsudvalgets regnskabsprognoser. Forvaltningen vil i den forbindelse fremlægge forslag til korrigerende handlinger, såfremt udgifterne medfører merforbrug på udvalgets samlede budgetramme.
Videre proces
Else Sommer /Kristina Koch Sloth
Beslutning
Ændringsforslaget om tilføjelse af et tredje at-punkt blev tiltrådt efter afstemning med følgende resultat:
For stemte 7 medlemmer: A, F og Ø.
Imod stemte ingen.
Ét medlem undlod at stemme: V.
Cecilia Lonning (V) stillede forslag om tilføjelse af et fjerde at-punkt med følgende ordlyd: "at Københavns Madhus støtter institutionerne, så de kan leve op til de officielle ernæringsmæssige anbefalinger".
Ændringsforslaget om tilføjelse af et fjerde at-punkt blev tiltrådt uden afstemning.
Indstillingen blev således tiltrådt i sin helhed inkl. et nyt tredje og fjerde at-punkt.