Kvalitetsrapport 2012 for folkeskolen

Udvalget skal tage stilling til forslag om, at der i 2012 udarbejdes en samlet kommunal kvalitetsrapport om folkeskolen baseret på centrale data.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
1. at kommunens kvalitetsrapport for folkeskolen i 2012 udgøres af en kommunal rapport med centrale data således, at der ikke udarbejdes skolerapporter i 2012

I forbindelse med anden runde af udfordringsretten ansøgte Københavns Kommune (BR 10.3.11, 2010-162912) det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium om dispensation, således at Københavns Kommune kun skal udarbejde den fulde kvalitetsrapport på skoleområdet hvert andet år. Kommunen har nu modtaget tilsagn fra Økonomi- og Indenrigsministeriet om ansøgningen i lighed med de 50 andre kommuner, der har søgt dispensation til kun at udarbejde fuld kvalitetsrapport hvert andet år.

Med henblik på at skabe mere tid til kerneydelsen har de såkaldte oprydningsarbejdsgrupper nedsat af BUU peget på, at det er hensigtsmæssigt generelt at skabe en administrativ lettelse på området. Ligeledes peger oprydningsarbejdsgrupperne på, at omfanget af spørgeskemaer, som skolerne skal besvare, bør nedbringes.

BR har desuden på sit møde den 8.3.2012 vedtaget forslag om afskaffelse af diverse krav til institutioner om indberetninger (2011-122507).

Det er forvaltningens forslag, at dispensationen fra ministeriet mest hensigtsmæssigt udnyttes til at skabe den ønskede afbureaukratisering for skolerne, samtidig med at der i afrapportering til BUU og i den ledelsesmæssige dialog med skolerne fastholdes hovedparten af de data og resultater, der indgår i kvalitetsrapporten i København. Den styrings- og ledelsesmæssige dialog med skolerne om deres faglige udvikling på baggrund af bl.a. kvalitetsrapporten fastholdes således, ved at der i 2012 udarbejdes en kommunal kvalitetsrapport alene med centrale data, dvs. at data fra skoleledernes besvarelse af spørgeskema udgår, og der udarbejdes ikke skolerapporter for de enkelte skoler i 2012. Dermed opnås afbureaukratisering uden tab af mulighed for afrapportering og opfølgning. I det følgende beskrives, hvordan denne løsning konkret tænkes opnået. Endvidere uddybes de specifikke data, der vil indgå i rapporten for 2012, sammenlignet med data fra 2011 i bilag 1.

 Løsningen betyder, at BUU i november 2012 får præsenteret en kommunal kvalitetsrapport baseret på centrale data. Der vil være tale om alle de data fra kvalitetsrapporten, som det er muligt at indsamle uden at belaste skolerne. Der vil som sædvanligt indgå de senest opdaterede data, typisk data fra 2012. Følgende data vil indgå, opgjort på kommuneniveau og for så vidt angår hovedparten af punkterne også på skoleniveau:

1.       Resultater fra Folkeskolens afgangsprøve, opdelt på fag, etnicitet og køn

2.       Elevernes overgang til ungdomsuddannelser, opdelt på etnicitet og køn

3.       Data for elevernes trivsel og tryghed, herunder mobbeprocent (baseret på Københavnerbarometeret)

4.       Data for elevfravær, specifikt bekymrende fravær og skolernes opfølgning herpå

5.       Andel af lærernes arbejdstid, som anvendes til undervisning, og gennemførelse af planlagte timer

6.       Budgetoverholdelse

7.       Privatskolefrekvens

8.       Data vedr. sygefravær for medarbejdere

9.       Personaletrivsel, baseret på seneste opgørelse

 

Af bilag 1 fremgår en oversigt over data i kvalitetsrapporterne for hhv. 2011 og 2012.

Forslaget vil af skolerne blive oplevet som en afbureaukratisering og en lettelse af den administrative arbejdsbyrde, da de ikke lokalt skal indhente data til besvarelse af spørgeskema, ikke skal udarbejde skolens egen faglige vurdering og kommentering af resultater i skolerapporten og ikke skal behandle sagen i skolebestyrelsen.  Skolerne vil dermed opleve en forøget mening med kvalitetsrapporten, idet den fulde rapport med både kommunal kvalitetsrapport og skolerapporter vil følge kadencen for de toårige udviklingskontrakter, hvorfor processen kvalificeres.

Forvaltningen følger fortsat løbende op på skolernes resultater og udvikling via den dialogbaserede ledelsesmodel. Det betyder ligeledes, at forvaltningen fortsat indsamler centrale data om skolernes resultater, således at udviklingen monitoreres og sammenlignes med foregående år – og disse data indgår i forvaltningens styrings- og ledelsesmæssige dialog med skolerne bl.a. i form af et dataark med skolernes resultater. Kvalitetsrapportens rolle i styringen af skolerne fastholdes således.

Skolerapporter udarbejdes igen i 2013, således at disse, kommenteret af skolebestyrelsen, kan udgøre startdokumentet for udviklingskontrakter 2013-2015.

Det samlede budget til udarbejdelse af kvalitetsrapporter udgør ca. 220.000 kr. pr. år. Midlerne til kvalitetsrapporten i 2012 finansierer primært administrative opgaver i forbindelse med dataindsamling og -bearbejdning af centrale data og af Københavnerbarometer. Midlerne kan således ikke reduceres med baggrund i forslaget.

Såfremt indstillingen godkendes, orienteres skolerne om dette. Kvalitetsrapporten 2012 behandles i BUU og BR i november/december 2012.

Forvaltningen vil herefter evaluere processen og fremlægge resultaterne for BUU sammen med overvejelser om udarbejdelse og brug af Kvalitetsrapporten fremadrettet. I den forbindelse vil desuden resultaterne af statens evaluering af udfordringsretten kunne indgå sammen med resultaterne af kommunens anmodning til KL om henvendelse til relevante myndigheder om ophævelse af krav om indberetninger fra institutionerne, jf. BR 8.3.12.     


                       Else Sommer                            /Mikala Jørgensen

Indstillingen blev tiltrådt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 8 medlemmer: A, B, F og Ø.

Imod stemte ét medlem: V.

Et medlem undlod at stemme: O.

Cecilia Lonning (V) ønskede følgende tilført protokollen: "Venstre kan ikke støtte, at kvalitetsrapporten indeholder færre data om tosprogedes resultater. I lyset af den netop nedsatte task force - og at BUF bruger 215 mio. kr. årligt på integrationsindsats uden effekt - forekommer denne prioritering besynderlig".

Karin Storgaard (O) tilsluttede sig denne bemærkning.

Anne Vang (A), Jesper Christensen (A), Sofie K. Led (A), Kasper Johansen (B), Trine Schaltz (F), Peter Thiele (F) og Claus Bodin Staal (F) ønskede følgende tilført protokollen: "Vi ønsker, at der er stærk fokus på faglighed i folkeskolen. Et fokus, der kombineres med en tillidsdagsorden over for skolerne. Målinger hvert eneste år bidrager ikke til kvalitet; det gør god ledelsesmæssig dialog".