Mødedato: 13.03.2013, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Anmodning om overførsel til budget 2013

Se alle bilag
Udvalget skal tage stilling til forslag om budgetmæssige overførsler til 2013.

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller
  1. at Børne- og Ungdomsudvalget godkender de foreslåede budgetmæssige overførsler til budget 2013

Problemstilling

Med henvisning til Økonomiudvalgets beslutning den 5.11.2012 og Økonomiforvaltningens Indkaldelsesbrev 9.11.2012 fremlægges forslag om budgetoverførsler fra budget 2012 til 2013.

Udvalgene kan i forbindelse med årsregnskabet for 2012 anmode Borgerrepræsentationen om overførsel af bevillinger mellem 2012 og 2013. Det er en forudsætning, at udvalgets samlede ramme overholdes.

Udvalgene kan anmode om overførsel af bevillinger mellem budgetårene på både de demografiregulerede serviceområder og de ikke-demografiregulerede serviceområder.

Løsning

Budgetoverførsler sker ved en tillægsbevilling til budget 2013 efter konkret stillingtagen af Borgerrepræsentationen. Tillægsbevillingerne er budgetmæssigt neutrale for kommunen, da de udgøres af en tilsvarende afvigelse i regnskabet.

Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår anmodning om overførsel af mindreforbrug i 2012 til budgettet for 2013 i forhold til institutioner og skolers decentrale opsparing inklusiv gældssaneringsmidler (bilag 1) samt eksternt finansierede projekter (tilskudsmidler) (bilag 2), lov- eller kontraltbundne midler (bilag 3) og øvrige mindreudgifter tilknyttet konkrete politisk besluttede aktiviteter (bilag 4). Fordelingen af overførselsanmodningerne i de forskellige kategorier er gennemgået af Intern Revison.

Årsregnskabet 2012 for Børne-og Ungdomsudvalget udviser et samlet mindreforbrug på 107,9 mio. kr. på driftsrammen ekskl. efterspørgselsstyrede overførsler og et merforbrug på 0,5 mio. kr. på anlægsrammen, jf. sagen om regnskab 2012, som også behandles på dette møde. 

Med denne sag foreslår forvaltningen, at der overføres 100,5 mio. kr. til driftsbudgettet i 2013 og 0,5 mio. kr. i merforbrug på anlæg. Der anmodes ikke om overførsel af det resterende mindreforbrug på driften på i alt 7,4 mio. kr.
 
Afvigelser i regnskab 2012 og overførselsanmodningerne fremgår af tabel 1 og er nærmere beskrevet i notat "Anmodning om overførsler til 2013" (bilag 0) og de dertilhørende obligatoriske bilag (1-5).

Tabel 1. Afvigelser i regnskab 2012 og overførselsønsker til 2013

Samlede driftsramme (1.000 kr.)

Regnskab 2012

Søges overført til budget 2013

Søges ikke overført

Decentral opsparing

70.688

70.688

0

Gældssaneringsmidler

24.151

24.151

0

Øvrige poster

13.081

5.643

7.439

I alt driftsramme

107.920

100.482

7.439

Samlet anlægsramme

 

 

 

Merforbrug i forhold til forskellige anlægsprojekter

-517

-517

0

I alt anlægsrammen

-517

-517

0

Samlet set

107.403

99.965

7.439

 
Den decentrale opsparing inkl. gældssaneringsmidler på i alt 94,8 kr. anmodes overført til budget 2013 i overensstemmelse med hidtig praksis (bilag1).

Af det samlede øvrige mindreforbrug på 13,1 mio. kr. anmodes der om overførsel af 5,6 mio. kr. til budgettet for 2013, mens de resterende midler på 7,4 mio. kr. ikke anmodes overført. Den ønskede overførsel på de 5,6 mio. kr. udgøres af følgende delelementer:

  • Eksternt finansierede projekter - tilskudsmidler på 5,2 mio. kr., som anmodes overført til budget 2013 (bilag 2). Alle projekterne har en ekstern medfinansiering via fonde, ministerier m.v. De overførte midler vil i 2013 gå til en fortsættelse af de pågældende projekter.
  • Kontraktligt eller lovmæssigt bundne midler på 0,2 mio. kr., som anmodes overført til budget 2013 (bilag 3). Størstedelen af midlerne vedrører kompetenceudviklingsmidler til tillidsrepræsentanter i Børne- og Ungdomsforvaltningen, som er afsat i forbindelse med overenskomsten for 2012.
  • Øvrige overførsler på 0,2 mio. kr., som anmodes overført til budget 2013 (bilag 4). Midlerne vedrører tryghedsindsatsen i Bispebjerg og er en del af Sikker By bevillingerne.

Økonomi

-

Videre proces

Sagen skal behandles af Økonomiudvalget den 30. april 2013 og Borgerrepræsentationen den 23. maj 2013. 


                  Else Sommer             /Lasse Elsman

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top