Sammen om byen

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender implementeringen af de fem principper for øget københavnerdialog i Børne- og Ungdomsforvaltningen    

Problemstilling

Den 28. januar 2016 besluttede Borgerrepræsentationen fem principper for, hvordan Københavns Kommune vil øge dialogen og samarbejdet med københavnerne om byens udvikling, jf. bilag 1.

Principperne skal sikre, at potentialerne ved en mere systematisk anvendelse af københavnernes viden, idéer og behov kommer i spil i den kommunale opgaveløsning. Baggrunden for ønsket om øget borgerdialog er bl.a. at understøtte lokalt ejerskab omkring byens udvikling, ligesom borger- og brugerinvolvering kan være en metode til at kvalificere og innovere offentlige services, ydelser og udviklingsprojekter f.eks. ved at tilføre en specifik viden eller mobilisere lokale frivillige ressourcer.

Det fremgår af BR-beslutningen, at "forvaltningerne og de tolv lokaludvalg iværksætter arbejdet med at implementere principperne i overensstemmelse med deres opgaveportefølje. Det betyder, at fagudvalg og lokaludvalg fremover, i enhver kerne- såvel som udviklingsopgave, skal træffe beslutning om, hvorvidt og hvordan, der skal indledes en københavnerdialog. Fagforvaltningerne skal overfor deres udvalg forelægge plan for, hvordan der følges op og gives en status på princippernes implementering.’

Løsning

I BUF er dialog allerede en kerneopgave. Hver eneste dag er medarbejdere og ledere i dialog med brugerne, og der er ligeledes en omfattende dialog og inddragelse gennem bestyrelser, råd, udvalg m.v., men dialogen kan styrkes og borgernes viden kan bringes i spil i endnu højere grad end i dag.

En tidlig dialog med og involvering af borgerne kræver tydelig kommunikation om rammerne. En tidlig inddragelse kan bidrage til udvikling af BUF’s kerneopgaver og kvalificere det politiske beslutningsgrundlag, herunder alternative løsningsmuligheder. Det betyder samtidig, at forskellige problemstillinger drøftes med borgerne inden de forelægges udvalget. I den forbindelse skal det være tydeligt for borgerne, at det er politikerne, der træffer beslutningen, og der skal arbejdes med at udvikle kanaler, så borgerne får feedback på deres input og den endelige beslutning. Det kræver opbygning af kommunikationsmæssige og processuelle kompetencer i hele organisationen.  

Indsatsområder

Kommunikation er en integreret del af en øget borgerdialog, og en styrket kommunikationsindsats udgør det overordnede indsatsområde for at implementere principperne. Forvaltningen vil styrke den eksterne kommunikation om mulighederne for deltagelse og formidle intentionen med principperne internt. For at få viden om, hvordan en øget københavnerdialog kan understøtte opgaveløsningen, foreslår forvaltningen derfor at der, at der sættes ind på følgende fire områder: 

1. Styrket intern og ekstern kommunikation
2. Den demokratiske inddragelse i forældreråd og bestyrelser
3. Samskabelse i byudviklingen
4. Øget inddragelse af og samarbejde med de unge

Af bilag 2 fremgår, hvordan dialogen med københavnerne er i dag, og hvordan indsatserne bidrager til at implementere principperne. Erfaringerne fra indsatserne inddrages, når der igangsættes nye initiativer, der skal styrke dialogen med københavnerne.

Indsatsområde 1: styrket intern og ekstern kommunikation

Tydelige kommunikationskanaler og information til borgere og brugere er en forudsætning for, at de kan engagere sig. Derfor vil forvaltningen styrke den eksterne kommunikation om de mange tiltag, der involverer og berører byens borgere, så de ved, hvor de skal engagere sig samtidig med, at der ad den vej skubbes til borgernes egen lyst til at være aktive. En øget brug af de sociale medier vil også blive afprøvet. I samarbejde med de øvrige forvaltninger etableres der en digital platform, der kan indsamle borgernes viden og ideer, så de bringes i spil i opgaveløsningen. Den interne formidling sker i dialog med lokalområderne og gennem eksempler på arbejdet med de fem principper i organisationen. Det skal klæde medarbejderne på til at kunne gå i dialog med og inddrage borgerne. At bringe borgernes input i spil i udviklingen af opgaverne er en ny måde at arbejde på, og ved de gode eksemplers magt vil forvaltningen løbende understøtte den kulturforandring.

Indsatsområde 2: den demokratiske inddragelse i forældreråd og bestyrelser

Høringer, brugerbestyrelser, byggeudvalg, MED-udvalg m.v. udgør et velfungerende og omfattende net i BUF i dag og involverer brugere på en række forskellige områder. Det sikrer demokratisk deltagelse og gennemsigtighed og sikkerhed for at kunne give sin mening til kende, når man bliver påvirket af en beslutning. Forvaltningen vil fortsætte og udvikle den demokratiske inddragelse fx i samarbejde med Skole og Forældre, Københavns Forældreorganisation og Brug Folkeskolen. De nye klyngebestyrelser og forældreråd, hvor der skal være pilotforsøg, bruges som en anledning til at indsamle erfaringer og udvikling ift. organisering, dialog og inddragelse, jf. BUU-mødet den 31.8.2016 om forældreindflydelse i klynger. 

Indsatsområde 3: samskabelse i byudviklingen

Tidlig, tydelig, engagerende og mangfoldig dialog kan bringes i spil i samskabelsesprojekter ved ny fysisk placering og struktur på skole- og dagtilbudsområdet, hvor fokus er en bred involvering af brugere, lokalsamfund og medarbejdere for at finde nye innovative løsninger. Forvaltningen igangsætter derfor på baggrund af beslutningen i Budget 2017 om ”Ørestad Skole – inddragelse af lokalområdet” en inddragelsesproces for at finde løsninger på det øgede kapacitetsbehov i Ørestad. Der bygges videre på de erfaringer, der allerede er opnået gennem lignende processer på Vesterbro og i Sydhavnen gennem samarbejde med bl.a. lokaludvalg og relevante forvaltninger. Der samles op på erfaringerne for på sigt at udvikle en ny inddragelses- og samarbejdsmodel for lignende processer, som kan indgå i kommende behovsafklaringsforløb på kapacitetsområdet og ligge til grund for fremtidige budgetønsker om planlægningsmidler til fx skoleudbygninger.  

Indsatsområde 4: øget inddragelse af og samarbejde med de unge

Mange unge ønsker at deltage aktivt i byens udvikling, og forvaltningen vil derfor i endnu højere grad inddrage og samarbejde med de unge. Der er allerede et samarbejde med Københavns Fælleselevråd, der afholdes en årlig Ungepolitikerdag og kommunen deltager i Ungdommens Folkemøde. I løbet af oktober måned er der tilrettelagt fem workshops i områderne for at få de unges eget bud på, hvordan de kan inddrages i beslutningsprocessen. Erfaringerne fra workshops danner baggrund for det videre arbejde med at inddrage og samarbejde med de unge.

Indstillingen er drøftet med HovedMED den 28.09.16, der bakkede op om tilgangen til arbejdet med de målrettede indsatser for at få konkrete erfaringer, der kan bruges i det videre arbejde med øget borger- og brugerinvolvering. De pegede også på, at medarbejderne skal have de nødvendige kompetencer til at facilitere inddragelsesprocesser.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen deltager i det tværgående samarbejde med implementeringen af principperne i kommunen. Det er et forum for erfarings- og vidensudveksling, der kan understøtte udvikling og implementering af løsningsmuligheder, og muliggør fælles løsninger på tværgående udfordringer fx

• Afholdelse af en årlig konference (ml. forvaltninger og lokaludvalg)
• Etablering af en fælles digital platform (en indgang for borgerne).
• Afholdelse af københavnerkampagne som opfølgning på ”Giv lyd, københavner”-kampagnen fra efteråret 2015

Forvaltningen indsamler erfaringer fra de fire indsatsområder, og vil i efteråret 2018 vende tilbage til udvalget med en status på arbejdet og på baggrund af de opnåede erfaringer komme med forslag til det forsatte arbejde med at styrke dialogen med københavnerne. 

Tobias Børner Stax                          /Mette Seneca Kløve