Mødedato: 12.09.2012, kl. 13:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2013

Se alle bilag

Udvalget skal tage stilling til indarbejdelse af en række ændringer i budgetforslag 2013 efter, at Økonomiudvalget den 22. august 2012 og Borgerrepræsentationen den 30. august 2012 fik forelagt Budgetforslag 2013.

Indstilling og beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
  1. at udvalget godkender forslag til tekniske ændringer til udvalgets budgetforslag 2013 med henblik på videre behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen

Problemstilling

Siden Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens 1. behandling af budgetforslag 2013 har Børne- og Ungdomsudvalgets økonomiske ramme for 2013 og frem ændret sig blandt andet som følge af politiske beslutninger, ændrede budgetteringsforudsætninger mv. Økonomiforvaltningen har bedt om, at disse ændringer til budgetforslag 2013 forelægges for fagudvalgene forud for budgetforhandlingerne.

Tekniske ændringer er ændringer til budgetforslag 2013, som følge af beslutninger i Borgerrepræsentationen, ændrede budgetteringsforudsætninger, bevillingsregler eller lignende.

Samlet medfører de tekniske ændringer en opskrivning af Børne- og Ungdomsudvalgets budget på service til på i alt 4,6 mio. kr. som følge af overførsel af midler fra Kultur- og Fritidsudvalget på  4,1 mio. kr. og 0,5 mio. kr. fra Økonomiudvalget. Opskrivningen sker med baggrund i BR-beslutninger efter afleveringen af Børne- og Ungdomsudvalgets budgetforslag. Anlægsrammen nedskrives med -246,9 mio. kr. i 2013 og -55,0 mio. kr. i 2014, der overføres til Kultur- og Fritidsudvalget, som følge af politisk vedtagne anlægsbevillinger. Budgettet til statsrefusion til særligt dyre enkeltsager nedsættes varigt med 7,8 mio. kr., som vedtaget i indstilling om Budgetforslag 2013 af Økonomiudvalget den 22. august 2012.

Løsning

For at Børne- og Ungdomsudvalgets budget 2013 bliver så retvisende som muligt, indarbejdes de tekniske ændringsforslag i budgetforslaget for 2013.

De tekniske ændringsforslag kan opdeles i tre hovedkategorier:
1)
      Tekniske ændringsforslag mellem BUU og andre udvalg (KFU og ØU) på baggrund af BR-beslutninger.
2)
      Tekniske ændringsforslag indenfor BUU på baggrund af BR-beslutninger.
3)
      Tekniske ændringsforslag indenfor BUU uden forudgående politiske beslutninger om budgetkorrektioner.

Alle tekniske ændringsforslag er beskrevet i bilag 1- Notat vedrørende tekniske ændringsforslag til budget 2013, og samtlige tekniske ændringsforslag fremgår af bilag 2 - Tekniske ændringsforslag til budgetforslag 2013 (TÆF).

På servicerammerne medfører de tekniske ændringsforslag en nettoopskrivning af udvalgets serviceramme med 4,6 mio. kr., på anlægsrammen medfører det en nettonedskrivning på 246,9 mio. kr., og på overførsler medfører det en nedskrivning af indtægtsniveauet med 7,8 mio. kr. jf. tabel 1.

Tabel 1. Tekniske ændringsforslag mellem BUU og andre udvalg.

Påvirker udvalg   Beløb i t.kr. (2013 pl.)
SERVICE 2013 2014 2015 2016
KFU Finansiering af Stadsarkivets udgifter til IT-arkivering fra sag om bevillingsmæssige ændringer pr. august (BR23082012 Punkt 8)

-312

-302

-293

-284

KFU Huslejekorrektion fra sag om bevillingsmæssige ændringer pr. august (BR23082012 Punkt 8)

4.443

4.443

4.443

4.443

ØU Fordeling af telebudgetter fra sag om bevillingsmæssige ændringer pr. august (BR23082012 Punkt 8)

544

544

544

544

ØU Udvidelse af lejemål for Centerbørnehaven (BR23082012 Punkt 52.2)

-32

-32

-32

-32

  Samlede tekniske ændringsforslag på service

4.643

4.653

4.662

4.671

           
  OVERFØRSLER        
ØU Nyt niveau for Særligt dyre enkeltsager (ØU 22.08.12, punkt 2 - Augustindstilling, bilag 1) (nedskrivning af indtægtsniveau m. 7,8 mio. kr.)

7.800

7.800

7.800

7.800

    7.800 7.800 7.800 7.800
  Anlægsbevilling til …        
KFU Udvidelse af institutionen Rødkilde Vuggestue, Brønshøj (BR23082012 Punkt 53)

-12.651

-1.011

0

0

KFU Udvidelse af institutionen Solstrålen samt etablering af multibane på Tagensvej, Bispebjerg (BR23082012 Punkt 54.1)

-16.453

0

0

0

KFU Udvidelse af institutionen Solstrålen samt etablering af multibane på Tagensvej, Bispebjerg (BR23082012 Punkt 54.2 )

-981

0

0

0

KFU Udvidelse af daginstitutionen Solbakken (BR23082012 Punkt 55.3)

-864

0

0

0

KFU Daginstitution på Rørsangervej, Bispebjerg (BR23082012 Punkt 56.1)

-14.433

-28

0

0

KFU Udvidelse af daginstitution på Hjortholms Alle 31, Bispebjerg (BR23082012 Punkt 57.1)

-9.628

-18

0

0

KFU Udvidelse og driftsoptimering af udflytterinstitutioner på Rosenlundsvej, Dragør (BR23082012 Punkt 58.1)

-35.155

0

0

0

KFU Udvidelse af daginstitutionen Børnehuset Gemmet, Bispebjerg (BR23082012 Punkt 59)

-6.122

0

0

0

KFU Udbygning af Øster Farimagsgade Skole til 3 spor (BR23082012 Punkt 60.1)

-57.810

-15.170

0

0

KFU Produktionskøkken på Tagensbo Skole (ØU 04092012 pkt. 29)

-4.361

0

0

0

KFU Udvidelse af Kirkebjerg Skole (ØU 04092012 pkt. 34)

-88.392

-38.758

0

0

  Samlede tekniske ændringsforslag på anlæg

-246.850

-54.986

0

0



Der er tre hovedårsager til budgetomplaceringer udover politiske beslutninger.

For det første søges om en intern bevillingsmæssig omflytning i BUU i forlængelse af regnskabsprognoser for 2012 (BUU 15.08.12) med baggrund i, at der på Dagtilbud DR (DR=Demografireguleret) er et strukturelt merforbrug på 54,3 mio. kr. Det strukturelle merforbrug skyldes, at en stigende dækningsgrad betyder, at der passes flere børn end den demografiske udvikling tilsiger. Det strukturelle merforbrug på Dagtilbud DR søges finansieret ved, at strukturelle mindreforbrug på Undervisning DR, Dagtilbud special DR og Sundhed DR omplaceres til Dagtilbud DR.

 

For det andet søges om en omplacering af midler i forhold til initiativerne i Specialreform 2.0 (BUU 07.12.11, punkt 5). Midlerne søges kun omplaceret i budget 2013 og ikke varigt.

For det tredje søges om ændringer af bruttobudgettet på hver af de fire bevillingsrammer Undervisning DR, Dagtilbud special DR, Specialundervisning DR og Dagtilbud special. Der sker ikke en ændring i nettobudgettet på hver af de fire bevillingsrammer. Ændringen i bruttobudgettet har baggrund i, at der sker en
bruttoopskrivning/-nedskrivning af bevillingsrammen ved, at både udgift og indtægt ændres i samme retning på den respektive bevillingsramme. Hovedårsagen til ændringerne af bruttobudgettet er et korrekt budget for køb/salg af pladser.

Økonomi

Samlet set foretages der tekniske ændringer på servicerammen for 4,6 mio. kr., på anlægsrammen på - 246,9 mio. kr. og på overførsler en nedskrivning af indtægter med 7,8 mio. kr. på Børne- og Ungdomsudvalgets budget.

De tekniske ændringsforslag vil blive indarbejdet i kommunens vedtagne budget 2013 sammen med de øvrige korrektioner, som besluttes ved budgetvedtagelsen.

Videre proces

De tekniske ændringsforslag på børne- og ungdomsområdet vil indgå i den samlede indstilling vedr. tekniske ændringsforslag for alle forvaltninger som forelægges Økonomiudvalget den 25. september og Borgerrepræsentationen den 4. oktober.

                Else Sommer                         /Sti Andreas Garde

Beslutning

Indstillingen blev godkendt.
Til top