Høring om samarbejdsaftale mellem Team Danmark og Københavns Kommune
Høring om samarbejdsaftale mellem Team Danmark og Københavns Kommune
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 12. september 2007
5. Høring om samarbejdsaftale mellem Team Danmark og Københavns Kommune J.nr. 2007-70207
Udvalget skal tage stilling til udkast til høringssvar om forslag til samarbejdsaftale mellem Team Danmark og Københavns Kommune.
INDSTILLING OG BESLUTNING
1. at udvalget godkender forslag til høringssvar om samarbejdsaftale mellem Team Danmark og Københavns Kommune |
PROBLEMSTILLING
Kultur-
og Fritidsudvalget har i mødet den 14. august 2007 godkendt, at en
samarbejdsaftale mellem Team Danmark og Københavns Kommune indstilles til
Borgerrepræsentationens godkendelse. Da aftalen blandt andet omhandler
bestræbelser på at etablere idrætsfolkeskoler i kommunerne, har Kultur- og
Fritidsudvalget ved brev af 20. august 2007 anmodet Børne- og Ungdomsudvalget
om en udtalelse inden samarbejdsaftalen forelægges Borgerrepræsentationen.
Idet
der henvises til vedlagte materiale fra Kultur- og Fritidsudvalgets behandling
af samarbejdsaftalen, skal det bemærkes, at hensigten med aftalen - som ikke
er juridisk bindende – er at styrke og fokusere Københavns Kommunes arbejde med
eliteidræt.
Aftalen bygger på en række målsætninger, hvor
bestræbelserne på at etablere 1
(eller flere) idrætsfolkeskole(-r) i aftaleperioden indgår.
LØSNING
Med etableringen af idrætsskolen på Bellahøj Skole fra
skoleåret
2007/08 som led i Faglighed for alle, har Københavns Kommune allerede
taget et initiativ, som er indeholdt i samarbejdsaftalen. Det skal bemærkes,
at Børne- og Ungdomsforvaltningen under udformningen af konceptet for
idrætsskolen blandt andet har haft indgående drøftelser med Team Danmark og
Team Copenhagen. Senest har Bellahøj Skole i juni 2007 præsenteret konceptet –
både den almene linie og idrætslinien på de ældste klassetrin – for
repræsentanter for både Team Danmark og Team Copenhagen, som begge har bifaldet
konceptet. Det er blandt andet fremhævet, at eleverne på idrætslinien alle
dyrker idræt på højt konkurrenceniveau i respektive idrætsgrene/klubber,
ligesom der er knyttet eliteidrætstrænere til Bellahøj Skole i de respektive
idrætsgrene, som for tiden udbydes på skolen. I det videre udviklingsarbejde
med idrætsskolen er det hensigten at etablere samarbejdsrelationer til dels de
respektive idrætsforbund og dels relevante idrætskraftcentre for at styrke
idrætsskolen og de overordnede mål for udvikling af eliteidrætten i Københavns
Kommune, ligesom der etableres et tæt samarbejde med lokale klubber. Som
forudsat i idrætsskolekonceptet, er det hensigten efter nærmere aftale at
præsentere konceptet m.v. for andre skoler i Københavns Kommune.
På
denne baggrund forslås, at Børne- og Ungdomsudvalget afgiver følgende
høringssvar til Kultur- og Fritidsudvalget:
"Med
etableringen af idrætsskolen på Bellahøj Skole fra skoleåret 2007/08 som led i
Faglighed for alle, har Børne- og Ungdomsudvalget allerede taget et initiativ,
som er indeholdt i samarbejdsaftalen. Børne- og Ungdomsudvalget ser
samarbejdsaftalen som en adækvat mulighed for at understøtte idrætsskolen på
Bellahøj Skole, og dermed bidrage til at fremme Københavns Kommunes overordnede
idrætspolitiske målsætninger.
Børne-
og Ungdomsudvalget har noteret sig, at aftalen ikke er juridisk bindende for
Københavns Kommune.
Børne-
og Ungdomsudvalget kan på den baggrund tilslutte sig en indgåelse af
samarbejdsaftalen mellem Team Danmark og Københavns Kommune."
ØKONOMI
Ingen bemærkninger
VIDERE PROCES
Ingen bemærkninger.
BILAG
1. Kultur- og Fritidsudvalgets behandling af sagen i mødet den 16. august 2007, herunder samarbejdsaftalen.
Else Sommer Jan Dehn