2. regnskabsprognose 2020

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender 2. regnskabsprognose for 2020

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget (BUU) skal melde forventninger til det samlede regnskabsresultat til Økonomiudvalget (ØU) og Borgerrepræsentationen (BR) i tre kvartalsvise regnskabsprognoser i henholdsvis maj, august og november. Nu fremlægges den 2. regnskabsprognose med forventningen til regnskabsresultatet for 2020. Forventningen er baseret på forbrug og aktiviteter i de første 6 måneder af året. I bilag 1 fremgår mere detaljerede regnskabsforklaringer på bevillingsniveau, mens bilag 2 er en del af afleveringskravet til Økonomiforvaltningen (ØKF).

Med indstillingen følges der desuden op på de forventede økonomiske konsekvenser af COVID-19.

Med indstillingen gives samtidigt en status på specialområdet. Børne- og Ungdomsudvalget vedtog d. 18. december 2019 ifm. principperne for styring og opfølgning af specialundervisningsområdet, at der skal udarbejdes kvartalsvise opfølgninger om antal indstillinger, visitationer og klager. Opgørelsen forelægges udvalget ifm. regnskabsprognoserne og ved regnskabet i marts.

Løsning

I tabel 1 nedenfor ses forventningen til det samlede regnskab ved 2. prognose 2020. Der forventes et mindreforbrug på 149,6 mio. kr. på service. Mindreforbruget i 2020 udgøres af 106,8 mio. kr. i decentral opsparing og et mindreforbrug på den ordinære drift på 42,8 mio. kr. Herudover kommer forventede udgifter knyttet til COVID-19 på 271,8 mio. kr., jf. tabel 1.

 Tabel 1: Forventet regnskabsresultat for drift 2020

Forudsætninger for forventet regnskabsresultat
I forbindelse med 2. regnskabsprognose har alle enhederne indberettet forventet forbrug for 2020. De særlige omstændigheder for skoler og institutioner som følge af COVID-19 situationen har imidlertid medført væsentlige afvigelser fra enhedernes almindelige økonomi. Enhedernes indberetninger vurderes på den baggrund at være behæftet med en vis usikkerhed, både i form af mindre- og merforbrug.

Med henblik på at kvalificere regnskabsprognosen er der fra centralt hold analyseret forbrugsdata på udvalgte områder. Dette har ført til en justering af det forventede regnskabsresultat, der er angivet i tabel 1. Justeringen af regnskabsprognosen baserer sig bl.a. følgende nedslagspunkter.

For det første er det foreløbige forbrug på varekøb i 2020 ca. 100 mio. kr. lavere end samme periode for 2019. Dette mindreforbrug er ikke fuldt ud afspejlet i enhedernes indberetninger. En del af mindreforbruget forventes at udmunde sig i et øget forbrug senere på året. Dog forventes reduceret varekøb som følge af nedlukningen samlet set at medføre et samlet mindreforbrug på ca. 70 mio. kr. i 2020.

For det andet har udgifter til vikarer været ca. 13 mio. kr. lavere under nedlukningen sammenlignet med samme periode for 2019. Efter genåbningen i medio maj er forbruget på vikarer steget, men med forventede normaliserede arealkrav efter sommerferien forventes et lavere forbrug på vikarer end forudsat i enhedernes indberetninger.

For det tredje overestimerer institutionerne, hvor meget deres budgetter vil blive reduceret som konsekvens af forsinkede indskrivninger af børn (pladsafregningen). Under nedlukningen er der foretaget færre indskrivninger, hvilket har medført reducerede indtægter for institutionerne. Institutionerne har indmeldt forventede 60 mio. kr. i mindreindtægter som følge heraf, men det vurderes fra centralt hold, at der snarere vil være tale om ca. 32 mio. kr., da indskrivningerne forventes at normalisere sig allerede mod udgangen af august.

Som det sidste bør nævnes, at Københavns Kommune i 2020 har modtaget 63,5 mio. kr. til bedre normeringer i dagtilbud og 20,4 mio. kr. til flere lærere i folkeskolen, der begge blev finansieret med finansloven. Midlerne er ikke indeholdt i enhedernes indmeldinger, da de først blev udmeldt i budgetterne efter indberetningen af det forventede regnskabsresultat.

Ovenstående forhold taler samlet set for et øget mindreforbrug, der vil resultere i en øget decentral opsparing i 2020. Forvaltningen følger forbruget tæt frem imod 3. regnskabsprognose 2020.

Decentral opsparing
På baggrund af de justerede forventninger til indtægter og forbrug, er forventningen ved 2. prognose, at den decentrale opsparing udgør 106,8 mio. kr. ved udgangen af 2020.

Der er overført 42,4 mio. kr. i decentral opsparing fra 2019 til 2020. Hertil kommer, at der i 2020 er indefrosset 40,0 mio. kr. i decentral opsparing fordelt med 25,0 mio. kr. på dagtilbud og 15,0 mio. kr. på undervisning, som tilbageføres i 2021. Tilbageførslen vil isoleret set øge den decentrale opsparing med 40 mio. kr. til forventet 146,8 mio. kr. i 2021.

Økonomiske konsekvenser som følge af COVID-19
Enhederne har alle med 2. prognose indberettet de forventede mer- og mindreudgifter forbundet med COVID-19, hvilket er opgjort til et ekstraordinært forbrug på samlet set 271,8 mio. kr. Tabel 2 giver et overblik over, hvordan mer- og mindreudgifterne fordeler sig på de forskellige bevillingsområder. En del af dette merforbrug besår af allerede afholde udgifter til bl.a. værnemidler, vikarer under genåbning, klargøring af lokationer mv. En anden del af opgørelsen baserer sig på skøn for nødvendige udgifter for resten af året. Denne del af opgørelsen vil være under påvirkning af myndighedernes justering af sundhedsfaglige krav og retningslinjer for resten af 2020. I opgørelsen er det bl.a. antaget, at rengøringsniveauet året ud fortsat vil ligge 25 pct. over det normale niveau. Den endelige opgørelse over udgiftsniveauet kan således ændre sig i takt med eventuelle justeringer, og forvaltningen følger på den baggrund forbruget tæt frem imod 3. regnskabsprognose 2020.

Overordnet set har udgiftsniveauet først været påvirket af nedlukningen og herefter af den gradvise genåbning af skoler, institutioner mv. under skærpede retningslinjer fra myndighederne. Det samlede merforbrug omfatter bl.a. tab af indtægter fra forældrebetaling, merudgifter til vikarer, rengøring og værnemidler samt mindreudgifter til varekøb.

Tabel 2. Oversigt over nettoudgifter til Covid-19 på bevillingsområder.

Ordinær drift
Samlet set er der i 2. regnskabsprognose 2020 et mindreforbrug på den ordinære drift på 42,8 mio. kr., jf. tabel 1. Hovedforklaringerne er et forventet mindreforbrug på dagtilbudsområdet, som primært skyldes færre børn end budgetteret i de kommunale og selvejende institutioner på 0-5 års området – bl.a. som følge af nedlukningen.

Status på specialområdet
Der er med budget 2020 tildelt 135,5 mio. kr. til at dække stigningen i andelen af børn, der er visiteret til specialundervisningstilbud og 34,3 mio. kr. i 2020 til en faglig indsatsplan, der skal bremse væksten i andelen af børn, der visiteres til specialtilbud. Som et led i denne indsatsplan afgives status på udviklingen i regnskabsprognoserne for budget 2020. Hensigten er, at udvalget kan følge med i udviklingen på specialområdet og evt. træffe beslutninger om korrigerende handlinger. 

Af bilag 3 fremgår et overblik over udviklingen i antal indstillinger, visitationer på specialområdet. Der ses samlet set et fald i væksten i aktiviteten på specialundervisning. For kategori 3 (børn med specifikke indlæringsvanskeligheder (ADHD) og gennemgribende udviklingsforstyrrelser (autisme)), hvor væksten de seneste år har været tiltagene, ses der sammenlignet med skoleåret 2019/2020 en fortsat stigning i antal af indstillinger og et lille fald i antal af optag. Det samlede specialområde udviser et fald i såvel indstillinger som optagne sammenlignet med samme periode sidste år.

Selvom det vurderes, at de nuværende budgetter er tilstrækkelige til at håndtere antallet af specialbørn på specialundervisning i indeværende år, er tilgangen af elever til specialområdet fortsat større end afgangen. Blandt andet som følge af at der de senere år har været en stigende andel af skolestarter. Forvaltningen har derfor øget fokus på udviklingen på specialundervisningsområdet frem mod 2021, hvor der trods indsatsplanens tilsyneladende begyndende effekt må forventes et pres på økonomien.

Opfølgning og korrigerende handlinger
Der er et forventet mindreforbrug på 149,6 mio. kr., jf. tabel 1. Hertil kommer COVID-19 relaterede udgifter på 271,8 mio. kr. En række usikkerhedsfaktorer, navnlig COVID-19 situationen, kan fortsat påvirke det endelige regnskabsresultat. Derudover er størstedelen af budgettet aktivitetsafhængigt, og derfor udgør ændringer i antal børn og pris pr. barn også en væsentlig usikkerhed. Forvaltningen vil følge forbruget tæt frem imod 3. regnskabsprognose, hvor der også følges op på COVID-19 situationen, herunder om der er behov for korrigerende handlinger.

Økonomi

Sagen om bevillingsmæssige ændringer som følge af 2. regnskabsprognose behandles også på dette møde. 

Videre proces

I forbindelse med augustprognosen har forvaltningen opgjort udgifterne forbundet med COVID-19, og ØU varetager håndteringen af udgifterne.

Augustprognosen forelægges ØU på mødet 19. august 2020, hvor forvaltningernes samlede faktiske og forventede COVID-19 relaterede udgifter i 2020 opgøres. De bevillingsmæssige ændringer som følge af COVID-19 håndteres herefter i en særskilt sag, der forelægges ØU den 25. august, som også vil fastlægge retningslinjer for den fortsatte opfølgning på COVID-19 relaterede udgifter i resten af 2020.

Børne- og Ungdomsudvalget skal d. 4. november 2020 skal tage stilling til 3. regnskabsprognose for 2020.