Øget elevindflydelse og trivsel i folkeskolen

Der skal tages stilling til muligheder for øget elevindflydelse og trivsel i folkeskolen, herunder hvorledes videndeling mellem skolerne kan styrkes. 

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at det godkendes at der stilles krav om, at alle skoler får en systematik for, hvordan elevernes inddrages i brugen af resultaterne fra den nationale trivselsmåling

2. at det godkendes, at der stilles tydeligere forventninger til kontaktlærerfunktionen

3. at det godkendes, at skolernes arbejde med inddragelse og involvering af eleverne følges gennem kvalitetsrapporten for folkeskolen

4. at det godkendes, at indsatser til imødegåelse af diskrimination af minoritetsgrupper skal fremgå af skolernes antimobbestrategi.

Problemstilling

Sagen forelægges som opfølgning på hhv. BUU's behandling af kvalitetsrapporten 2020, Ungerådets forslag om at imødegå diskrimination af minoritetsgrupper i folkeskolen, ønsker om mere feedback og færre karakterer samt flere fokussamtaler, antimobbeforløb og brug af it og sociale medier i skoletiden.

Resultaterne i kvalitetsrapport 2020 for folkeskolen i KK peger på, at elevernes trivsel tenderer mod tilbagegang, og at eleverne bl.a. efterlyser øget elevinddragelse. BUU besluttede derfor, at alle skoler skal have en klar systematik for, hvornår og hvordan elevtrivsel drøftes, og at forvaltningen skulle vende tilbage til BUU med en model for, hvordan der på skolerne kan arbejdes endnu mere målrettet med elevinvolvering og elevindflydelse. BUU efterlyste desuden greb til, hvordan videndelingen mellem skolerne om inddragelse og trivsel kan styrkes. BUU godkendte den 27/11-19 Ungeråd KBHs indstilling om at sætte mere fokus på trivsel i den københavnske folkeskole. Ungerådet peger bl.a. på, at skolerne arbejder aktivt med eleverne om resultaterne af den nationale trivselsmåling. 

Ungeråd KBH har desuden anmodet Borgerrepræsentationen om at behandle forslag om tiltag, der mindsker diskrimination af minoritetsgrupper i den københavnske folkeskole, idet rådet peger på behovet for at sikre, at alle børn og unge skal accepteres og kunne indgå på lige fod i fællesskabet.

Øget elevinddragelse og -involvering taler direkte ind i BUU-strategiens strategiske greb om inddragelse og videndeling. Det er afgørende, at skolerne forankrer denne udvikling via en styrket struktur og systematik. For at skabe den nødvendige og varige kulturforandring er det en forudsætning, at elever, lærere og forældre er med og inddrages. Det skal de for at sikre, at der skabes en grundlæggende forståelse af deres skole som et fællesskab, hvor folkeskolelovens formål om demokrati og medbestemmelse er tydelig del af dagligdagen. Samarbejde, inddragelse, videndeling og fokus på klasseledelse og relationskompetence er derfor centrale elementer i denne sag.

Løsning

BUU har i en række sammenhænge peget på behovet for at øge elevinddragelsen. Forvaltningen foreslår derfor at knytte de forskellige initiativer tættere sammen og udbygge det politiske fokus ved bl.a. at stille krav om, at alle skoler får en systematik for, hvordan elevernes inddrages i brugen af resultaterne fra den nationale trivselsmåling; og at der stilles tydeligere forventninger til kontaktlærerfunktionen. Skolernes arbejde med inddragelse og involvering af eleverne følges gennem kvalitetsrapporten. Københavns Fælles Elevråd (KFE) og Ungerådet bakker op om de forskellige greb. Ligeledes gør KLF, som desuden anbefaler, at der sker en prioritering af økonomi til en efteruddannelsesindsats og til en styrket lokal indsats og inddragelse.

Styrkelse af elevrådets arbejde

På skolerne er der i dag forskellig praksis for, hvordan elevrådets arbejde støttes. De fleste steder findes en kontaktlærer for elevrådet, men rammer og forventningerne til opgavens løsning kan variere væsentligt. Det er forvaltningens vurdering, at netop elevrådskontaktlærerens indsats og skolens fokus på kontinuitet og systematik i inddragelsen er væsentlig for at sikre elevrådets virke. Det taler for, at der fastsættes fælles forventninger til kontaktlærerfunktionen, herunder en systematik for elevers deltagelse i skolebestyrelsesarbejdet. Det foreslås, at den nuværende vejledning om kontaktlærerordningen revideres og udbygges med aktuelle gode eksempler og erfaringer samt klare forventninger til kontaktlærerens opgave. Skolens parter inddrages i arbejdet og den nye vejledning vil blive præsenteret på skoleledermøder i områderne. Kontaktlærerordningen og elevrådsarbejdet følges via kvalitetsrapporten.

Krav om systematik i trivselsarbejdet - og opfølgning via kvalitetsrapporten

Hvordan den enkelte skole kan benytte den nationale trivselsmåling hensigtsmæssigt, vil variere, men det er vigtigt, at alle skoler har en systematik for, hvordan den og øvrige data og viden om trivsel indgår i skolens arbejde. Skolens arbejde med antimobbeindsatser, herunder hvordan diskrimination imødegås, bør indgå i en sådan systematik.

Skolerne vil derfor i skoleåret 2020/2021 skulle udarbejde en systematik for trivselsarbejdet i samarbejde med skolebestyrelse, elevråd og elevernes undervisningsmiljørepræsentant. Inddragelse af undervisningsmiljørepræsentanterne vil samtidig styrke elevernes inddragelse i indsatsen for at styrke det fysiske undervisningsmiljø, sådan som bl.a. Ungerådet har peget på. Systematikken bliver et krav til skolerne, som følges via kvalitetsrapporten. Ungerådet har peget på behovet for at imødegå diskrimination af minoritetsgrupper, og opmærksomhed herpå bør derfor indarbejdes i alle skolers antimobbestrategi. 

Inddragelse og indflydelse i hverdagen

I forhold til den brede inddragelse i hverdagen peger en undersøgelse fra EVA på, at ikke mindst lærernes relationskompetence er væsentlig, idet den omfatter en lydhørhed og interesse for elevens perspektiv. EVA peger i den sammenhæng på fire områder af elevinddragelse: Gennem dialog, gennem opmærksomhed på elevernes interesser og præferencer, ved at betragte eleverne som producenter og ved at give eleverne medbestemmelse. Klasseledelse spiller ligeledes en væsentlig rolle, idet den giver alle elever mulighed for at deltage og lære i et trygt og stimulerende miljø.

Med begge begreber peges på sammenhænge mellem henholdsvis trivsel og faglig udvikling og individ og kollektiv. En øget indsats kan ske via skolernes interne midler og via BUF Akademi, men vil i begge tilfælde begrænse mulighederne på andre områder med behov.

Gode eksempler på elevinvolvering og –indflydelse

Der er i dag ikke et overblik over, hvor der blandt kommunens skoler er særligt gode greb til at styrke elevinddragelsen. Det er forvaltningens vurdering, at det i tråd med BUU-strategien videndeling og inddragelse vil være muligt via samarbejder med elev-, forældre- og faglige organisationer, Ungerådet og med inddragelse af forvaltningens øvrige erfaringer, herunder med klimaambassadørerne, at finde væsentlig inspiration til deling mellem skolerne. Erfaringer med inddragelse af elever inden for bevægelse og motion, som behandlet i BUU (BUU 12/8-20), bør ligeledes indgå. Dette arbejde kan ske i skoleåret 2020/2021 og bidrage til et fortsat fokus på elevtrivslen. Materialet kan deles på fx Bedst Sammen, indgå i vejledningen for kontaktlærere og via de deltagende organisationer, hvor bl.a. Københavns Fælles Elevråd allerede har en række forslag. KLF har ligesom KFE og Ungerådet tilkendegivet, at foreningen gerne indgår i et sådant samarbejde.

Økonomi

Såfremt udvalget ønsker en styrkelse af kompetenceudvikling inden for relationskompetence og klasseledelse kan forvaltningen udarbejde budgetnotat herom.

De øvrige indsatser i planen kan fremmes inden for den eksisterende ramme.

Videre proces

Efter ønske fra BUU kan forvaltningen iværksætte samarbejde om opdatering af vejledning for elevrådskontaktlærere og eksempelsamling og videndeling om elevinddragelse samt iværksætte, at alle skoler i løbet af skoleåret 2020/2021 - med inddragelse af eleverne - udarbejder en systematik om, hvordan eleverne inddrages i dialoger om trivsel og brug af trivselsmålingen.

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 12. august 2020:

Indstillingens 1.-4. at-punkt blev godkendt.