Indsatser for højt begavede elever

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget drøfter status og mulige nye indsatser for højt begavede elever i folkeskolen

2. at udvalget godkender budgetnotatet med indsatser for målgruppen, jf. bilag 1.

Problemstilling

På Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 15. januar 2020 besluttede udvalget - på baggrund af et medlemsforslag fra Venstre - at tage en politisk drøftelse af eksisterende indsatser for højt begavede elever i folkeskolen og muligheder for at styrke indsatserne på området. Udvalget bad samtidig forvaltningen om, at der blev udarbejdet et budgetnotat til brug for forhandlingerne om budget 2021.

Løsning

Efter folkeskolelovens formålsbestemmelse (§1) skal folkeskolen fremme den enkelte elevs alsidige udvikling. Dermed skal alle skoler sørge for, at hver enkelt elev udfordres på sit faglige niveau, og at de højt begavede elever, såvel som de øvrige elever, trives og har mulighed for at udvikle deres potentiale.

Hvem er de højt begavede elever?

Oxford Research peger i sin undersøgelse ”Talentudvikling i grundskolen” fra 2019 på, at folkeskolerne typisk arbejder med en bred målgruppe af talentfulde elever. Udgangspunktet er, at mens alle elever har potentiale, der skal udvikles i folkeskolen, er der en gruppe elever, som kan og vil mere end det, der indgår i den almindelige undervisning, og denne gruppe kan have gavn af en særlig indsats. Dette afspejles også i udvalgets udmøntning af 220 mio. kr. til styrket udskoling i 2018, hvor målgruppen for de besluttede talentforløb er afgrænset til de 25 pct. dygtigste, de ambitiøse og de motiverede.

Forskningen peger dog også på, at "svagheden ved det brede talentbegreb kan være, hvis det faglige niveau i talentaktiviteterne daler og talenterne alligevel ikke udfordres på det niveau, som de har behov for” (Oxford Research 2019).

For at sikre alle elevers alsidige udvikling kan der derfor være grund til at differentiere målgruppen yderligere, så der sættes ekstra ind i forhold til de højst præsterende eller højt begavede elever. Denne målgruppe vil ofte, men ikke nødvendigvis, være en delmængde af målgruppen for talentforløb.

Hvad gør skolerne for de højt begavede elever?

Forskningen tyder på, at for at de talentfulde og højt begavede elever kan udvikles og trives, er det afgørende, at deres faglærere har kompetencerne og tiden til at differentiere undervisningen, at de kan give formativ feedback på elevernes individuelle progression, og at de kan opdele klassen i hold. Indsatsen for denne gruppe elever kan således forankres på skolen og i den almindelige undervisning, men der skal være kompetencer og tid til at udfordre målgruppen. Nogle skoler arbejder målrettet med dette, fx Katrinedal Skole og Gasværksvejens Skole, hvor eleverne har mulighed for at vælge retning og hold efter interesse og talent. Valgmulighederne og undervisning på et højt fagligt niveau er med til at fastholde eleverne i udskolingen, og begge skoler har lav udsivning i udskolingen. I de nævnte eksempler arbejders der med den brede talentmålgruppe.

Indsatsen i den almindelige undervisning kan også suppleres med forløb uden for skolen, der er målrettet højt begavede og talentfulde elever, sådan som det fx sker ved deltagelse i DM i fagene, hvor eleverne træner og forbereder til konkurrencer. Det kan også være forløb på et højere fagligt niveau fx forløb med undervisere fra gymnasiet, erhvervsskole eller universitet. Eksempelvis har elever fra flere københavnske skoler deltaget i undervisningsforløb på Sorø Akademi, hvor det nationale naturfagscenter Astra laver undervisning for højt begavede elever.

Derudover arbejder udvalgte skoler med at udvikle særlige faglige miljøer for højt begavede og talentfulde elever. Der er fx et miljø for højt musisk begavede elever på Sankt Annæ Skole, et miljø for særlig talentfulde idrætsudøvere på Bellahøj Skole og en linje på Højdevangens Skole for udskolingselever, der kan og vil noget særlig naturvidenskabeligt. Også andre kommuner arbejder med forskellige tiltag, og i Gentofte Kommune har tre folkeskoler etableret talentmiljøer indenfor hhv. biotek, matematik og samfund, hvor de tilbyder femårige forløb fra 8. klasse til 3. g. i et samarbejde mellem folkeskole og gymnasium.

Hvordan kan indsatsen for de højt begavede elever styrkes?

Med strategien ”Vores Børn – Fælles Ansvar” satte BUU en række klare mål for forandring for børn og unge i København, herunder for et fagligt løft i folkeskolen og stærkere inkluderende læringsmiljøer. Samtidig pegede udvalget på de 4 centrale greb, som skal bidrage til at realisere forandringen; inddragelse, kompetenceløft, forenkling og videndeling. Det centrale er, at skoler og dagtilbud hver dag løfter deres opgave med at give byens børn de bedste forudsætninger videre i livet, og at de skal have de rette redskaber til at gøre det. Indsatser og løsninger forankres i ledelsesstrengen i skoler og dagtilbud for at de politiske visioner omsættes til hverdagshandlinger i skolen. Det er afgørende, at både forældre, elever og lærere inddrages i arbejdet med at få nye indsatser til at blive en del af skolens rygrad, og ikke blot til midlertidige aktiviteter.

Forslag til yderligere indsatser for højtbegavede elever er baseret på erfaringerne med talentindsatserne under Styrket Udskoling. Erfaringen er at forløbene skal give skolerne de bedste forudsætninger for en mere målrettet indsats for målgruppen og at det er vigtigt, at de enkelte skoler selv overvejer, hvordan de konkret vil forankre arbejdet på skolen og dermed sikre, at indsatsen bliver en del af skolens kompetence, hverdag og dialog med elever, forældre og lærere.

Der er som led i arbejdet med Styrket Udskoling udarbejdet et inspirationshæfte om talentudvikling til skolerne (bilag 2). Hæftet giver eksempler på, hvordan konkrete folkeskoler i København arbejder med talentforløb. Hæftet skal sammen med løbene workshops for skolerne, understøtte, at skoler deler viden om indsatser for målgruppen og bidraget til, at skabe en kultur på skolerne, hvor talentfulde og højt begravede elevers behov ses og hvor de udfordres.

For at styrke og fasteholde indsatsen for højt begavede elever i folkeskolerne, indeholder det vedlagte budgetnotat (bilag 1) følgende:

• styrke den almindelige undervisning, så den bedre kan inkludere og udvikle de højt begavede elever

• skolerne får bedre mulighed for at identificere elever, der har behov for eksterne læringsmiljøer og midler til at tilbyde disse forløb i samarbejde med Skoletjenesten, TalentCampDK, Astra, ATU (Akademiet for Talentfulde Ung), Skoleskak og andre udbydere

• skabe talentmiljøer for højt begavede elever

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Budgetnotatet kan indgå i de politiske forhandlinger om budget 2021.

De afsatte midler (2,6 mio. kr. om året) til talentindsatser i Styrket Udskoling udløber efter 2021.