2. regnskabsprognose 2015

Udvalget skal tage stilling til 2. regnskabsprognose for 2015 på udvalgets område.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender 2. regnskabsprognose for 2015
2. at udvalget godkender, at der i henhold til kommunens cirkulære for budgetopfølgning overføres 5,0 mio. kr. til Økonomiudvalget som følge af prioritering af 5,0 mio. kr. til projektering af institutionskøkkener

Efter Økonomiudvalgets cirkulære for regnskabsopfølgning skal udvalgene aflevere sine forventninger til det samlede regnskabsresultat tre gange årligt til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentation. Børne- og Ungdomsudvalget fik på mødet den 29.4.2015 forelagt en indstilling om 1. regnskabsprognose for 2015. Denne indstilling vedrører 2. regnskabsprognose for det samlede årsregnskab for 2015, hvor forventede afvigelser i forhold til budgettet og udviklingen siden 1. regnskabsprognose forklares. I 2. regnskabsprognose præsenteres forvaltningens forventninger til årsresultatet på baggrund af forbruget i de 6 første måneder af 2015 samt forventningerne til resten af året.

Forvaltningen foreslår, at en del af mindreforbruget i prognosen bruges til at finansiere projektering af institutionskøkkener. Da der er tale om en igangsættelse af nye aktiviteter, fremgår det af styringsprincippet vedtaget på Økonomiudvalgets møde den 22.5.2012, at udvalget skal aflevere et tilsvarende beløb til tværgående omprioritering i kommunen.

Overordnet set balancerer den samlede økonomi for 2015 med et beskedent mindreforbrug, og der er på nuværende tidspunkt ingen grund til at foretage ekstraordinære tiltag. 2. regnskabsprognose viser et forventet mindreforbrug på 76,0 mio. kr., hvor 28,8 mio. kr. er den forventede decentrale opsparing på skoler, klynger og institutioner ved udgangen af 2015, mens det resterende mindreforbrug på 47,1 mio. kr. er det reelle mindreforbrug relateret til driften i 2015. Såfremt udvalget godkender, at der igangsættes projektering af institutionskøkkener vil mindreforbruget blive reduceret til 71,0 mio. kr., da der skal overføres 5,0 mio. kr. til Økonomiudvalget til tværgående omprioritering i kommunen.

Decentral opsparing
På baggrund af tilbagemeldinger fra skoler og institutioner forventes det i 2. regnskabsprognose, at den decentrale opsparing for skoler og institutioner vil være 28,8 mio. kr. ved udgangen af 2015, og der er derfor et forventet mindreforbrug på ca. 28,8 mio. kr. Der blev overført i alt 60,1 mio. kr. i decentral opsparing fra 2014 til 2015. Heraf lå de ca. 16,5 mio. kr. over 4 procents grænsen og er derfor overført til anlægsrammen, mens de resterende ca. 43,5 mio. kr. er overført til driftsrammen. Skolerne og institutionerne forventer samlet set netto at bruge for ca. 14,7 mio. kr. af deres overførte driftsopsparing i løbet af året. Dermed reduceres den forventede decentrale opsparing til ca. 28,8 mio. kr., som vil blive søgt overført til budget 2016 i forbindelse med regnskabsafslutningen og overførselssagen fra 2015 til 2016. Institutionerne forventer at øge deres opsparing, mens skolerne forventer at bruge stort set hele deres overførsel fra 2014 til 2015.

Tabel 1. Udviklingen i den decentrale opsparing fra 2014 til 2015

Decentral opsparing (mio. kr.)	Overført fra 2014	Forventet forbrug i 2015	Forventet overført til 2016
Dagtilbud	-7,4	-12,0	4,6
Undervisning	34,3	33,4	0,9
Specialundervisning	9,6	-5,5	15,2
Specialdagtilbud	5,4	0,1	5,3
Sundhed	1,6	-1,3	2,9
I alt	43,5	14,7	28,8
Anlægsmidler	16,5

Da opsparingen fra 2014 nu er tilført Børne- og Ungdomsudvalgets budget, giver det et teknisk mindreforbrug, men der er ikke tale om et reelt mindreforbrug i 2015. En afvikling af opsparingen svarer til, at decentrale enheder bruger mere i 2015, end den bevilling de har modtaget, mens en forøgelse af opsparingen svarer til, at de har et mindreforbrug i forhold til årets bevilling. Den decentrale opsparing kan ændre sig i takt med, at prognoserne fra de decentrale enheder giver et mere præcist bud på årets resultat.

Fald i mindreforbrug fra 1. til 2. regnskabsprognose
Forvaltningens reelle forventede mindreforbrug på driften relateret til 2015 er på nuværende tidspunkt 47,1 mio. kr. I 1. regnskabsprognose var det reelle forventede mindreforbrug 78,4 mio. kr. I forhold til 1. regnskabsprognose er mindreforbruget dermed faldet med 31,3 mio. kr. Faldet kan for det første forklares med 12,6 mio. kr. som følge af ændringer i det generelle prisindeks, hvor forvaltningernes rammebudgetter er nedskrevet efter 1. regnskabsprognose 2015. Faldet på 12,6 mio. kr. skyldes, at en del af reguleringen som følge af den generelle prisudvikling ikke udmøntes i bevillingerne til de budgetansvarlige enheder og forbruget dermed fastholdes. Den samlede regulering består af en regulering af prisfremskrivningen af driftsposterne og en regulering af lønfremskrivningen af lønbudgettet. Forvaltningen har reguleret de udmeldte lønbevillinger til de decentrale og øvrige budgetansvarlige enheder, mens driftsbevillinger ikke er reguleret.

I forhold til driftsposterne har forvaltningen ikke reguleret med prisindekset med tilbagevirkende kraft. Forvaltningen har undersøgt den faktiske udvikling i prisniveauet på driftsposterne på Børne- og Ungdomsudvalgets område, og der er alene basis for at nedregulere med få mio. kr. af de ovennævnte 12,6 mio. kr. Forvaltningen vurderer derfor, at de udmeldte bevillinger ikke bør nedreguleres. Den gene og usikkerhed om budgettet for skoler og institutioner, som en regulering midt i budgetåret skaber, vurderes ikke at stå mål med det beløb, som budgetterne kan nedreguleres med. En nedskrivning af budgettet på skoler og institutioner midt i året vil skabe for stor usikkerhed om de dispositioner, der er foretaget.

I forhold til lønudgifterne har forvaltningen udmøntet den fulde nedregulering af lønindekset, da enhederne vil opleve, at de får færre udgifter til lønninger på baggrund af overenskomstforhandlingerne, så lønforbruget vil også blive lavere end forventet. Ved budgetudmeldingen var prisfremskrivningen 1,86 pct. hvilket med overenskomstforhandlingerne bliver reduceret til 1,13 pct. Med disse nye lønfremskrivningsfaktorer har forvaltningen genberegnet alle elevsatser og pladspriser og nedskrevet særbevillinger samt den centrale bevilling. Reguleringen som følge af udviklingen i pris- og lønindekset udmøntes dog fuldt ud på alle forvaltningens driftsområder fra og med budget 2016.

Derudover er der indarbejdet øgede udgifter på 11,5 mio. kr. siden 1. prognose til håndtering af påbud fra Arbejdstilsynet vedrørende legepladsen på taget af institutionen Universet (5,0 mio. kr.), mindre istandsættelse af lokaler på Lundehusskolen, så den nuværende specialklasserække kan udvides fra 9 til 24 børn, da der er akut behov for pladserne (4,0 mio. kr.), 1,5 mio. kr. til finansiering af særlige initiativer i KoncernService til bedre digitale forbedringer af administrative processer samt 1,0 mio. kr. til eksterne analyser for at sikre, at effektiviseringsforslag i forbindelse med budget 2016 sker på det bedst mulige grundlag.

Yderligere foreslås det at afsætte 5,0 mio. kr. til projektering af 22 daginstitutionskøkkener mhp. at håndtere påbud fra Arbejdstilsynet på nogle køkkener og forberede, at flere daginstitutioner har mulighed for at producere egen mad til børnene. Forvaltningen har mulighed for at gennemføre projekteringen i 2015 inden for budgettet på daginstitutionsområdet, så anlægssagerne kan behandles i overførselssagen, og behandlingen af sagerne dermed kan foregå i god tid. Da mindreforbruget skaber mulighed for at igangsætte projekteringen af daginstitutionskøkkener, som ellers først skulle være igangsat senere, er der tale om en aktivitet, som ikke allerede var budgetteret. Jævnfør økonomistyringsreglerne (ØU 22/5-2012) betyder det, at Børne- og Ungdomsudvalgets ramme skal reduceres med yderligere 5,0 mio. kr., som skal overføres til Økonomiudvalget mhp. at indgå i kommunens tværgående prioriteringer (konsekvens af '50/50-reglen'). Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller derfor, at Børne- og Ungdomsudvalget godkender en overførsel på 5,0 mio. kr. Såfremt Børne- og Ungdomsudvalget godkender indstillingen, falder mindreforbruget med yderligere 5,0 mio. kr.

Samlet mindreforbrug i 2. regnskabsprognose
Ser man på det samlede forventede mindreforbrug på 47,1 mio. kr. i forhold til årets budget, er der forskellige modsatrettede bevægelser. For det første er der et mindreforbrug på 73,1 mio. kr., som kan relateres til mindre aktivitet, samt et lille netto mindreforbrug på 3,7 mio. kr. vedrørende diverse øvrige budgetposter. Modsat er der et merforbrug på 12,6 mio. kr. vedrørende den manglende prisregulering og 16,5 mio. kr. vedrørende igangsatte etårige tiltag, jf. ovenfor.

Mindreforbruget på 73,1 mio. kr. er forklaret i afsnittene herunder og kan henføres til etableringsefterslæbet på specialområdet (27,1 mio. kr.), mindre aktivitet på egne skoler og institutioner for 48,6 mio. kr., færre udgifter til privat- og efterskoler (9,4 mio. kr.) samt færre indtægter fra forældrebetaling på dagområdet (12,0 mio. kr.).

Der forventes et efterslæb af pladser på specialområderne. På specialundervisning er efterslæbet opgjort til 20,3 mio. kr. svarende til ca. 70 pladser. På specialdagtilbud mangler der at blive etableret 120 nye pladser svarende til 16,2 mio. kr. Samlet set mangler der at blive etableret pladser for 36,5 mio. kr. i 2015.  Forvaltningen forventer dog, at udviklingen i pladser vil overstige demografitildelingen fra og med 2016, hvorfor efterslæbet vil blive indhentet, jf. tabel 2. Der er derfor ikke tale om et varigt strukturelt mindreforbrug

Tabel 2. Udvikling i etableringen af pladser på specialområderne i mio. kr. 

Efterslæb økonomi (Midlertidigt ledige midler)	2015	2016	2017	2018
Dagtilbud Special	16,2	6,6	2,9	-0,6
Specialundervisning	20,3	14,4	4,7	0
Omflyttet til undervisning	-9,4	-9,4	-9,4	-9,4
Midlertidigt ledige efterslæbsmidler i alt	27,1	11,6	-1,8	-10,1

I 3. sag om bevillingsmæssige ændringer i 2015 forventes omplaceret 9,4 mio. kr. til normalundervisningsområdet som følge af generelle merudgifter på undervisningsområdet, hvilket reducerer mindreforbruget som følge af etableringsefterslæbet til 27,1 mio. kr. Allerede fra 2016 vil efterslæbet være reduceret markant og i 2017 vil etableringen af pladser gøre, at efterslæbet er indhentet. Omflytningen sikrer en overholdelse af bevillingsregler, da der på alle bevillingsområder skal sikres balance.

Der forventes et mindreforbrug på 48,6 mio. kr. i kategorien egne skoler og institutioner, som består af en forventning om færre indskrevne børn end forventet på dagtilbud (35,6 mio. kr.), et mindreforbrug på visitationen af elever til specialundervisning og lavere priser pr. elev svarende til 8,6 mio. kr., lidt færre elever i folkeskolen (5,5 mio. kr.) og et lille merforbrug på visitation af elever til specialdagtilbud på 1,1 mio. kr.

På dagtilbudsområdet forventes 559 færre børn end budgetteret svarende til mindreforbruget på 35,6 mio. kr. Af de 559 færre børn forventes der 273 færre børn på vuggestueområdet, 6 færre småbørn, samt 1 børnehavebarn mere og 2 børn mere i basisgrupper end forventet. Det giver samlet et mindreforbrug på 30 mio. kr. Der forventes desuden 144 færre fritidsklubbørn og 96 færre juniorklubbørn og 43 færre fritidsinstitutionsbørn. Aktivitetsudviklingen i de første måneder af 2015 viser et lille fald i dækningsgrader på fritidsklubber og juniorklubber, som sandsynligvis kan tilskrives implementeringen af Folkeskolereformen. I forhold til 1. prognose er aktivitetsfaldet blevet mindre og udgør nu kun 6,4 mio. kr. Faldet kan fortsætte i 2016, når lektiehjælpen er obligatorisk og klubbernes åbningstid nedsættes yderligere, mens skoledagen bliver længere for alle. Dog kan faldet også blive opvejet af, at der skabes flere klubfællesskaber. Hvis tendensen med faldende dækningsgrader på fritids- og juniorklubber er varige, kommer de til at indgå i forvaltningens samlede effektiviseringsstrategi. De foreløbige, antagne konsekvenser af Folkeskolereformen og forventning om faldende dækningsgrader på fritids- og klubområdet er dog allerede indarbejdet i budget 2016.

På specialundervisning forventes et mindreforbrug på 8,6 mio. kr. Faktisk forventes der 56 flere elever end budgetteret, men de undervises til en billigere pladspris. Årsagen til dette er bl.a. mindre brug af solistpladser og andre dyre pladser end budgetteret. På normalområdet forventes 72 færre elever i folkeskolen og en lidt lavere elevpris end budgetteret, og der er derfor et forventet mindreforbrug på 5,5 mio. kr. Endelig er der udsving i aktiviteten på specialdagtilbud, som giver et mindreforbrug på 1,1 mio. kr.

Mindreforbruget til privat- og efterskoler skyldes primært, at staten tidligere har fremsendt forkerte opgørelser med uaktuelle børn. Derfor afregnes for 260 færre børn end budgetteret.

Den forventede lavere aktivitet på dagtilbud medfører faldende forældreindtægter på 10,3 mio. kr. Derudover har genberegningen af forældrebetalinstaksterne medført et yderligere merforbrug på 1,7 mio. kr.

Forvaltningen følger udviklingen i økonomi og aktivitet tæt og vil, såfremt det bliver nødvendigt, fremlægge forslag for udvalget om behov for eventuelle korrektioner i aktiviteterne. Såfremt der er en sikker forventning til et fortsat mindreforbrug ekskl. decentrale opsparing ved 3. regnskabsprognose, fremlægger forvaltningen forslag til anvendelse af disse midler.

Det er hensigten, at budgettet justeres så lidt som muligt i løbet af året, så der er et stabilt grundlag for styring og forklaringer af evt. afvigelser. Det faktiske forbrug vil dog altid afvige marginalt fra budgetudmeldingen. På budgetsiden opskrives budgettet løbende for eksempel med skolernes og institutionernes opsparing i forbindelse med overførselssagen fra regnskab 2014 til budget 2015. Desuden sker der en efterregulering af demografimidlerne i udvalgets budgetramme. På forbrugssiden kan selv små ændringer i dækningsgraderne eller mængden af børn i forskellige aldersgrupper generere udsving i det samlede forbrug.  

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Indstillingens 2. at-punkt blev forkastet efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 4 medlemmer: F, V og Ø.

Imod stemte 6 medlemmer: A, B og O.

Ingen medlemmer undlod at stemme.