Mødedato: 12.06.2024, kl. 08:30
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

B-sag: Borgerrådgiverens Beretning 2023

Se alle bilag

Børne- og Ungdomsudvalget orienteres om Borgerrådgiverens Beretning for 2023.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at Borgerrådgiverens Beretning 2023 tages til efterretning.

Problemstilling

Den 23. maj 2024 har Borgerrådgiveren offentliggjort sin beretning for 2023, jf. bilag 2.

Beretningen ledsages i år af en kort version, ”Kort om Borgerrådgiverens Beretning 2023”, jf. bilag 1.

Beretningen dækker perioden 1. april 2023 til 31. marts 2024.

Det fremgår af beretningen, at Børne- og Ungdomsforvaltningen igen i 2023 har været den forvaltning, som har tegnet sig for færrest klager til Borgerrådgiveren.

Borgerrådgiveren har i år fokuseret på det digitale spor og opfordrer Økonomiudvalget og de stående udvalg til at have fokus på sikring af god borgerbetjening, retssikkerhed og fortsat tillid fra borgere og virksomheder ved udmøntningen af kommunens Digitaliseringsstrategi 2024-2027.

Løsning

Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder kontinuerligt via ledelsesstrengen på at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen og organisatorisk læring på tværs af forvaltningen.

Forvaltningen har således konstant fokus på kvalitetssikring af sagshandlingen for at sikre, at alle børn, unge og forældre, der er i kontakt med forvaltningen, får tilgodeset deres rettigheder og bliver mødt med værdighed, respekt og dialog.

Dette fokus kommer bl.a. til udtryk i indsatsområder, som er opdelt i følgende temaer:
- Klageinstanser i forvaltningen,
- Juridisk understøttelse og undervisning
- Forældrekommunikation og konfliktnedtrapning
- Klagesagsregistrering og journalisering.

Forvaltningen drager løbende læring af de iværksatte tiltag.

Status på indsatserne er nærmere beskrevet i bilag 3.

Politisk handlerum

Sagen er til politisk orientering. Udvalget kan beslutte, om orienteringen giver anledning til yderligere politisk drøftelse.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Udvalget vil få forelagt en status på de iværksatte tiltag i forbindelse med forelæggelsen af indstilling om Borgerrådgiverens beretning for 2024 i sommeren 2025.

 

Tobias Børner Stax                               Ellen Marie Vestager Riis

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 12. juni 2024:

Indstillingen blev taget til efterretning.

Til top