B-sag: Behovsprognose 2024 - dagtilbud og skole

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at behovsprognosen for 2024 tages til efterretning.

Problemstilling

Befolkningsprognosen for 2024 viser, at antallet af børn og unge fremover vil stige i København, hvilket betyder, at der er behov for at udvide den nuværende kapacitet. I 2024 er der 99.062 børn i alderen 0-15 år, hvilket forventes at stige til hhv. 108.660 og 112.994 børn i 2035 og 2050.

Det er en nedjustering fra befolkningsprognosen i 2023, hvor det blev forventet, at der i 2050 vil være 114.017 børn i alderen 0-15 år. På dagtilbudsområdet betyder det en nedjustering på 271 børn, mens det på skoleområdet giver en nedjustering på 752 børn.

Befolkningsprognosen er Økonomiforvaltningens bedste bud på udviklingen, men da det er en prognose, vil den aldrig helt matche den faktiske udvikling. Jo længere frem prognosen skal forudsige udviklingen, desto mere usikkerhed vil der være ved forudsigelserne, da både befolkningsudvikling og søgning kan ændre sig over tid. Befolkningsudviklingen på 0-5 års området har fx de sidste år været mindre end forventet, hvilket har medført ledig kapacitet i byens daginstitutioner.

Derudover er der flere faktorer, som fremadrettet kan påvirke behovsprognosen. På dagtilbudsområdet omfatter det sagerne med nedjustering af dagtilbudskapacitet, som behandles af udvalget den 19. juni 2024, og den mulige modernisering af pasningsgarantien, som forvaltningen sammen med Økonomiforvaltningen skal komme med forslag til frem mod forhandlingerne om Budget 2025. Endelige kan den politiske behandling af specialanalysen have betydning for både dagtilbud- og skoleområdet.   

Løsning

På baggrund af befolkningsprognosen udarbejder forvaltningen hvert år en behovsprognose for byens fremtidige kapacitetsbehov. Behovsprognosen udarbejdes ved at kombinere befolkningsprognosen med søgningen til BUF's tilbud, og den viser børnetallets forventede udvikling i de forskellige dele af byen og det afledte behov for ny kapacitet.

Derudover kan politiske beslutninger indvirke på behovet. Fx blev det i Finanslovsaftalen 2023 vedtaget, at der fra skoleåret 2024/2025 skal implementeres et klasseloft på 26 elever i 0.-2. klasse. Det medfører et øget behov for skolekapacitet, da færre elever kan indskrives pr. klasse.

Nedenfor gennemgås behovet for ny kapacitet for almen skole og dagtilbud. Behovsopgørelserne viser det antal spor og grupper, der er behov for at afsætte anlægsmidler til i kommende budgetter. Prognosen for specialområdet er ikke medtaget i denne sag, da behovet for specialkapacitet afhænger af resultatet og den videre politiske behandling af specialanalysen.

Skole

Skoleprognosen 2024 viser et behov for 28 nye skolespor i 2050. Det er et fald på 1 skolespor fra prognosen i 2023. Faldet skyldes en nedjustering af det fremtidige børnetal i befolkningsprognosen. Af tabel 1 fremgår, hvornår der er behov for skolesporene og fordelingen pr. bydel. Et positivt tal betyder, at der er et udbygningsbehov, mens et negativt tal betyder, at der er et overskud af skolespor. 

Som udgangspunkt planlægges der efter peak-behovet, som er året med det største udbygningsbehov i perioden frem til 2050. Udbygningsbehovet kan dog variere fra peak-årene, hvis områder kan dække hinanden, eller peak-årene for behovet kun er i en kortere periode.

Behovet er størst i Ørestad, Refshaleøen/Lynetteholmen, Vesterbro / Kgs. Enghave, Valby og Nordhavn. Fælles for områderne er, at byudviklingen øger behovet for skolekapacitet. Ved opførelsen af et skolespor anlægges samtidigt KKFO-pladser samt fritids- og juniorklub som need-to kapacitet. Det forventede klasseloft på 26 elever i indskolingen fra skoleåret 2024/2025 er medregnet i udbygningsbehovet.

Tabel 1. Behovsprognose for skole

*Behovet for Refshaleøen/Lynetteholmen er 17 skolespor i 2070, hvor området forventes fuldt udbygget

**Behovet for Nordhavn er 10 skolespor i 2070, hvor området forventes fuldt udbygget

Skoleprojekter trækkes først fra udbygningsbehovet, når der er givet anlægsbevilling. Det betyder, at nuværende skolebyggerier i planlægningsfasen ikke er modregnet udbygningsbehovet. Det gælder følgende skoler:

• Basisskole på Levantkaj (5 spor) - Nordhavn
• Fælledby Skole (5 spor) - Ørestad
• Skolen i Bådehavnsgadekvarteret (2 spor) - Vesterbro / Kgs. Enghave
• Skolen på Godsbaneterrænet (5 spor) - Vesterbro / Kgs. Enghave
• Skolen ved Torveporten (5 spor) - Valby

På sigt vil Fælledby Skole således dække 5 spor ud af de 7 spor, som der er behov for i Ørestad. De øvrige skoleprojekter skal ligeledes trækkes fra udbygningsbehovet i de respektive områder. 

I skoleåret 2023/2024 dækkes behovet i Ørestad af det fælles skoledistrikt samt ekstraindskrivning på Arena Skole og Fritid. Fra skoleåret 2024/2025 løses behovet ved tidlig opstart af Fælledby Skole, indtil skolen står færdig i 2031. Behovet i Nordhavn dækkes af ledig kapacitet på Østerbro, mens Refshaleøen dækkes af Indre By.

Udover udbygningsbehovet skal det noteres, at der i eksisterende by forsat er meget overskudskapacitet. Både midlertidigt frem mod 2030 og permanent, hvor Øvrige Amager, Østerbro, Brønshøj og Vanløse har ledig kapacitet. Det vil på sigt også gælde for Vesterbro / Kgs. Enghave og Valby, hvor der planlægges henholdsvis 7 og 4 skolespor. Det vil for begge områder give et permanent overskud på 2 skolespor, når projekterne indarbejdes i behovsprognosen. Projekterne er Skolen på Godbaneterrænet (5 spor), Skolen i Bådehavnsgadekvarteret (2 spor) og Skolen på Torveporten (5 spor ved en samlet Harrestrup Å Skole og 4 spor som en selvstændig overbygningsskole).

Dagtilbud

På dagtilbudsområdet er udbygningsbehovet frem mod 2050 på 314 grupper. Det er en stigning med 31 grupper i forhold til prognosen fra 2023. Stigningen skyldes, at der med investeringscasen ”Nedjustering af dagtilbudskapacitet” blev nedjusteret 67 grupper for at håndtere pladsoverskuddet frem mod 2030. Det har øget det langsigtede udbygningsbehov i visse dele af byen, da kommunens dagtilbudskapacitet er blevet reduceret. Det betyder, at der fra 2030 og frem skal findes en kapacitetsløsning for de nye grupper med den nuværende prognose. På Østerbro gøres dette ved at søge reservationsleje til institutionen Eventyrøen, så kapaciteten på 9 grupper kan genåbnes på et senere tidspunkt og løse behovet. Udbygningsbehovet er forsat størst i byudviklingsområderne som Nordhavn, Refshaleøen og Ørestad.

Som udgangspunkt planlægges der også på dagtilbudsområdet efter peak, men udbygningsbehovet kan variere fra peak-årene, hvis områder kan dække hinanden eller peak-årene for behovet kun er i en kortere periode. Det gælder f.eks. Bispebjerg, hvor behovet dækkes af andre områder, og derfor er der ikke noget udbygningsbehov, selvom der i peak mangler 11 grupper.

Tabel 2. Behovsprognose for dagtilbud

Den reducerede kapacitet som følge af investeringscasen ”Nedjustering af dagtilbudskapacitet” er indarbejdet i prognosen.

Fremtidig påvirkning af behovsprognose

Den fremlagte behovsprognose på dagtilbudsområdet kan efter politisk vedtagelse ændre sig, da flere igangværende sager har betydning for den fremtidige kapacitet. Det er særligt sagerne vedrørende nedjustering af dagtilbudskapacitet og den mulige ændring af den nuværende pasningsgaranti.  

Sagen om nedjustering af kapacitet skal behandles på det ekstraordinære BUU-møde den 19. juni 2024 efter 105 grupper har været i høring om mulig lukning og nedjustering. Det sker mhp. at bringe budgettet i balance, da der er et merforbrug på dagtilbudsrammen til brug af kapacitet og udflytterkørsel. Nedjusteringen kan påvirke udbygningsbehovet og behovstidspunkterne i flere områder af byen, hvilket har betydning for behovsprognosen.

Herudover besluttede budgetparterne med Overførselssagen 23/24, at der skal igangsættes en proces med at modernisere den nuværende pasningsgaranti. Hvis der besluttes en anden model end den nuværende pasningsgaranti på 4 km., så vil det påvirke udbygningsbehovet, da fordelingsgrundlaget på 0-5 års området ændrer sig.

Politisk handlerum

Sagen er til politisk orientering. Udvalget kan beslutte, om orienteringen giver anledning til fx yderligere politisk drøftelse.

Økonomi

Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Behovsprognosen indgår i arbejdet med kommunens arealplaner, som udvalget orienteres om på BUU-mødet 14. august 2024.

Beslutninger vedrørende nedjustering af kapacitet, pasningsgaranti og specialanalyse indarbejdes i kommende behovsprognoser, som ligger til grund for udbygningsbehovet.

Tobias Børner Stax                     Sti Andreas Garde