Mødedato: 12.03.2008, kl. 08:15

Budgetmæssige overførsler til 2008

Budgetmæssige overførsler til 2008

Børne- og Ungdomsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 12. marts 2008

 

 

18.      Budgetmæssige overførsler til 2008  J.nr. 2008-27451

 

 

Udvalget skal tage stilling til forslag til budgetmæssige overførsler til 2008.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1.  at udvalget godkender de budgetmæssige overførsler til 2008 med henblik på senere behandling af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen i forbindelse med godkendelsen af årsregnskabet.

 

 

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 12. marts 2008

Indstillingen bl ev godkendt.

 

Problemstilling

Med henvisning til Økonomiforvaltningens indkaldelsesbrev den 29. januar 2008 fremlægges BUFs ønske om budgetmæssige overførsler til 2008.

Udvalgene kan i forbindelse med årsregnskabet for 2007 anmode Borgerrepræsentationen om at få overført visse uforbrugte midler fra 2007 til 2008 forudsat udvalgets samlede budgetramme overholdes.

Udvalgene kan anmode Borgerrepræsentationen om at få følgende midler overført til 2008:

·        Mindreforbrug på aktiviteter, der er særskilt besluttet af Borgerrepræsentationen  

·        Opsparing i decentrale institutioner

Udvalgene kan også i forbindelse med den ordinære overførelsessag anmode om, at få de resterende uforbrugte midler overført til 2008.

 

Løsning

I forbindelse med årsregnskabet for 2007 kan udvalgene søge om overførsler til 2008. Overførslerne sker ved tillægsbevilling til budget 2008 efter konkret stillingtagen af Borgerrepræsentationen. Tillægsbevillingerne er budgetmæssigt neutrale for kommunen, da de svarer til et tilsvarende mindreforbrug i regnskabet for 2007.

 

BUF ønsker at overføre midler til 2008 til fortsættelse af de igangværende aktiviteter og indstiller derfor til BUU, at udvalget godkender beslutningen. Årsregnskabet for BUF udviser et samlet mindreforbrug på ca. 171,9 mill. kr. på driftsrammen og et samlet mindreforbrug på anlægsrammen på ca. 277,5 mill. kr. I nærværende indstilling søges om overførsel af ca. 151,1 mill. kr. ud af det samlede mindreforbrug på ca. 171,9 mill. kr. på driftsrammen og ca. 277,5 mill. kr. i forhold til anlægsrammen. De 151,1 mill. kr. dækker over en decentral opsparing på ca. 60,5 mill. kr. og aktiviteter, der tidligere er besluttet af Borgerrepræsentationen, på ca. 90,6 mill. kr.

 

De resterende ca. 20,8 mill. kr. på driftsrammen dækker over et mindreforbrug, der er opstået på baggrund af øgede indtægter i 2007, og er ikke tidligere blevet behandlet i Borgerrepræsentationen. De 20,8 mill. kr. søges overført til 2008 i forbindelse med den ordinære overførselssag, som forventes behandlet af Økonomiudvalget d. 13. maj 2008 og af Borgerrepræsentationen d. 12. juni 2008. De ca. 20,8 mill. kr. søges overført til gældssanering af særligt gældsplagede daginstitutioner, fritidshjem/klubber samt skoler, som uden tildeling af særskilte midler ikke, indenfor en overskuelig periode, har en chance for at komme ud af de økonomiske problemer, der hæmmer deres hverdag.

 

De 151,1 mill. kr. på driftsrammen og de 277,5 mill. kr. på anlægsrammen fordeler sig på bevillingsområderne med nedenstående beløb, jf. bilag 1, som kort beskriver de enkelte overførselsanmodninger.  

 

Bevilling

Opsparing (kr.)

BR-besluttede aktiviteter (kr.)

ES - Dagtilbud

28.224.000

50.010.000

ES - Dagtilbud Special

5.900.000

0

RS - Dagtilbud Special

0

5.477.000

ES - F&K

15.410.000

0

ES - F&K Special

9.000.000

0

ES - Undervisning

-15.996.000

31.568.000

ES - Specialundervisning

6.945.000

2.629.000

ES - Sundhed

10.053.000

0

ES - Miljø

990.000

900.000

RS - Anlæg

0

277.506.000

Samlet

60.526.000

368.090.000

 

Økonomi

Der henvises til redegørelsen ovenfor samt bilag 1 og bilag 2.

 

Videre proces

Sagen skal behandles af Økonomiudvalget d. 22. april 2008 og af Borgerrepræsentationen d. 15. maj 2008.

 

Bilag

1. Notat vedrørende overførslerne til 2008

2. Oversigt over de enkelte overførsler til 2008

3. Indkaldelsesbrev vedr. overførsler til 2008

 

 

                           Else Sommer                         Georg Bartholdy

                                                                  

 

 

 


 

Til top