Ny budgetmodel på dagtilbudsområdet - efter 2. høring

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1. at udvalget på baggrund af høringssvarene godkender enten model 2 eller model 3 som ny budgetmodel for almene dagtilbud med indfasning fra 2024.

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget har den 21. juni 2023 sendt tre forslag til ny budgetmodel i 2. høring, da der efter 1. høring ikke var opbakning til den foreslåede budgetmodel.

Intentionen med en ny budgetmodel er at skabe større transparens og forudsigelighed i institutionernes økonomi samt understøtte de politiske beslutninger om minimumsnormeringer og øget ledelse i dagtilbud. De tre modeller vægter forskellige hensyn. Model 1 vægter forudsigelighed højt, og der er derfor en stor grundbevilling til pædagogisk personale. Model 2 følger den nuværende budgetmodel og prioriterer små institutioner bl.a. ved at videreføre den faste bevilling pr. hus fra den nuværende budgetmodel. Model 3 vægter højt, at der er ens personalenormeringer pr. barn ved at tildele en større del af budgettet efter antal børn og fjerne særbevillinger for institutionernes fysiske forhold.

Til de tre modeller er foreslået den samme grundpakke. Grundpakken rydder op i de skævheder, der er opstået siden den nuværende budgetmodel trådte i kraft. Derudover foreslås en ny fordeling af midler efter børnenes socioøkonomiske baggrund, hvor der ligesom på skoleområdet fordeles efter ESCS.

Alle høringssvar fremgår af bilag 1, og resuméer af høringssvarene findes i bilag 2. Indstillingen, der har været i høring, fremgår af bilag 3.

Løsning

Der er indkommet høringssvar fra 92 parter – heraf klynger (30), netværk (2), enkeltstående forældre (27), enkeltstående institutioner (24), lokaludvalg og organisationer (8), fx LFS – som organiserer personale i kommunale institutioner - og BUPL – som organiserer personale i selvejende institutioner. 24 af høringssvarene fra enkeltstående forældrene er næsten enslydende og kommer fra én enkelt institution, hvor institutionens ledelse og forældrebestyrelse også har givet høringssvar til fordel for model 2.

Der er omkring 350 selvejende og kommunale institutioner samt 60 klynger og netværk på dagtilbudsområdet. Lidt over halvdelen af klynger og netværk har dermed svaret. Høringssvarene er opsummeret i tabellen nedenfor:

54 høringssvar peger på den model, som deres institution(er) potentielt vil få mest ud af. 13 høringssvar peger på en anden model, end den de umiddelbart vinder mest ved. For de øvrige høringssvar er det ikke åbenlyst hvilken model de får mest ud af, fx høringssvarene fra lokaludvalg.

Opbakning til ny budgetmodel

Som vist i tabellen er der kun få høringssvar, der anbefaler at bevare den nuværende budgetmodel, mens langt de fleste ønsker at gå videre med model 2 eller model 3. I de høringssvar, hvor afsenderne ønsker at bevare den nuværende budgetmodel, peges der på, at deres institutioner taber ved alle tre modeller, og at de ikke kan følge, hvordan modeller er bygget op.

Forvaltningen og flere afsendere af høringssvar mener, at den foreslåede grundpakke er lettere at formidle og skaber større transparens. Det sker bl.a. ved at ledelse får en selvstændig bevilling, og ved at normeringen til vuggestuebørn bliver præcist det dobbelte af børnehavebørn.

Derudover anbefaler forvaltningen på baggrund af høringssvarene at overgå til ESCS frem for de nuværende kriterier for sociale normeringer. ESCS øges med puljen til ”mere pædagogiske personale i vuggestuer” som foreslået i BUPL’s høringssvar.

Høringssvarene, der anbefaler at overgå til ESCS, peger på, at det er mere retfærdigt at fordele på baggrund af den samlede børnegruppes udsathed. Høringssvarene, der er imod at skifte til ESCS, peger på, at selv om der generelt er en stærk børnegruppe i en institution, vil der være enkelte børn, der har brug for en særlig indsats. Det kan fx være, at børnene har behov for sprogstøtte, og de kritiske høringssvarene ønsker i stedet at udvikle en anden fordeling efter sprogvurderingen eller bevare den nuværende fordeling. Forvaltningen anbefaler at bevare sprogvurderinger som et rent pædagogisk værktøj og ikke bruge dem til fordeling af midler, bl.a. for at undgå at ”belønne” institutioner, der ikke løfter børnenes sprog.

Da grundpakken og overgang til ESCS er ens for de tre modeller, handler valget af model primært om fordeling af budget mellem forskellige typer af institutioner.

Model 1 – Øget grundbevilling til pædagogisk personale

 Der er kun få høringssvar, der bakker op om model 1. LFS peger nødtvunget på model 1, hvis der ikke er opbakning til model 3. Her peges der på, at model 1 skaber større forudsigelighed om budgettet og mindre økonomisk incitament til at indskrive børn, som der ikke er plads til.

Model 2 – Bevare bevilling pr. hus og for fysiske forhold

I høringssvarene er der væsentlig opbakning til model 2. Forældre, forældrebestyrelser og ledere, der repræsenter både selvejende og kommunale institutioner, samt flere organisationer har givet høringssvar, der anbefaler model 2. BUPL anbefaler model 2, og deres høringssvar går igen i mange af de øvrige svar fra forældre og institutioner.

Model 2 anbefales for at bevare de nuværende bevillinger og forudsætninger for små institutioner. Argumenterne i høringssvarene går på, at hvis deres institutioner mister tilskud pr. hus og for fysiske forhold, så risikerer de at lukke. Høringssvarene peger på, at små institutioner kan skabe rolige og overskuelige forhold for børnene, og at det kræver ekstra personaleressourcer og ledelse at drive en mindre institution, og at en institution med trapper eller andre fysiske forhold er mere krævende for det pædagogiske arbejde.

Model 3 – Øget bevilling pr. barn

Der er nogen opbakning til model 3 i høringssvarene. Denne model anbefales af flere klynger og af LFS, da princippet om, at pengene og normeringerne følger børnene, opfattes som det mest retfærdige.

I høringssvarene peges der på, at alle børn har brug for voksenkontakt, og at det afgørende er, at der er tilstrækkelig mange og dygtige pædagoger til børnene i både store og små institutioner.

Indfasning

Det efterspørges i høringssvarene, at den nye budgetmodel indfases over god tid. Som ved 2. høring foreslår forvaltningen, at modellen indfases over 3 år. I 2024 vil institutionerne få eller miste 1/3 af det beløb, som budgettet ellers ville have ændret sig med. I 2025 vil ændringen være 2/3, og i 2026 vil modellen være fuldt indfaset.

Politisk handlerum

Udvalget kan vælge én af de nye budgetmodeller eller vælge ikke at gå videre med en ny budgetmodel. Udvalget kan justere enkelte elementer, fx ved at bevare de nuværende socioøkonomiske kriterier.

Økonomi

Sagen vil betyde en anden fordelingen af midlerne til dagtilbud, men vil ikke få konsekvenser for den samlede ramme til dagtilbud.

Videre proces

Intet yderligere.