Mødedato: 11.10.2017, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

Medlemsforslag om retningslinier vedr. ansættelser og udmøntning af tillidsdagsorden

Sagsfremstilling

Det foreslås,

1. at forvaltningen afdækker mulighederne for at præcisere eksisterende retningslinjer vedr. decentrale ansættelser i forhold til hvorledes eventuelle anmærkninger i børneattester vurderes og håndteres - og at eventuelle justeringer kommunikeres til de relevante modtagere

2. at forvaltningen giver udvalget en orientering om hvorledes der i praksis arbejdes med udmøntning af tillidsdagsordenen med henblik på at styrke en åben og udviklende kultur, herunder hvordan det sikres, at der ikke udvikles en nulfejlskultur, der skaber utryghed og tilbageholdenhed i forhold til at tage initiativer

(Stillet af Enhedslisten, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti)     

 

Motivering

Det er vigtigt, at alle ledere og ansatte i forvaltningen er bekendt med kravet om indhentning af børneattester i alle relevante ansættelser. Vi er dog bekymret for at en sådan entydig kommunikation ikke er nået ud i de yderste led.

Det er afgørende, at der i forvaltningen ikke udvikles en nulfejlskultur, hvor ansatte er angste for at fejl kan føre til fyring. Derfor er det vigtigt man aktivt arbejder med tillidsdagsordenen. Dialog skal altid være det første redskab man tyr til.

Beslutning

Forslagsstillerne stillede følgende ændringsforslag:

"1. at forvaltningen via en uvildig undersøgelse får afdækket om eksisterende retningslinjer vedr. decentrale ansættelser opleves som tydelige og klare af de ansættende decentrale ledere i forhold til vurdering og håndtering af eventuelle anmærkninger i indhentede børneattester - og vender tilbage til udvalget herom

2. at forvaltningen via en uvildig undersøgelse får afdækket om de ansættende decentrale ledere oplever en nulfejlskultur forbundet med ledergerningen - og vender tilbage til udvalget herom".

Ændringsforslaget blev godkendt efter afstemning med følgende resultat, hvorved det oprindelige medlemsforslag bortfaldt:

For stemte 7 medlemmer: A, B, C, F, O og Ø.

Imod stemte: Ingen.

1 medlem undlod at stemme: V.

 

 

Til top