Kodeks for tillid i BUF

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender forslag til det videre arbejde med tillidsdagsordenen i Børne- og Ungdomsforvaltningen

BR vedtog d. 23. maj 2013 Kodeks for tillid i Københavns Kommune, der skal guide det politiske og det øverste embedsniveau i deres styring og ledergerning i det tillidsbaserede perspektiv, se bilag 1. 

Hensigten med tillidsdagsordenen er at sikre mere tid til kvalitet i kommunens kerneydelser og øge arbejdsglæden gennem mere fokus på tillid, faglighed og afskaffelse af uhensigtsmæssige arbejdsgange. 

Kodekset indebærer, at den centrale styring fra politisk hold og fra forvaltningsniveau skal baseres på tydelige overordnede politiske og hensigter og pejlemærker, og at der skal måles på effekter af indsatserne frem for at have fokus på administrative procesmål.  

Ønsket er at lade så stort et handlerum som muligt stå frit til, at ledere og medarbejdere kan udfylde dette efter deres faglige vurdering. Dette skal være et rådende princip i beslutningerne om hvilke politiske målsætninger, der skal gælde i kommunen – og for forvaltningernes arbejde.

Det fremgår af BR-beslutningen, at de enkelte fagudvalg på baggrund af kodekset om tillid drøfter, hvorledes kodeks oversættes i en forvaltningskontekst. Ligeledes lægges der op til, at fagudvalgene skal drøfte, hvorledes tillidsdagsordenen konkret forankres i forvaltningen.

Kodeks for tillid og tillidsdagsordenen repræsenterer et nyt styringsparadigme for Københavns Kommune, men er som sådan ikke nyt i forhold til den styringstænkning, som Børne - og Ungdomsforvaltningen har arbejdet efter gennem en årrække. Kodekset er således i fin tråd med en række af de tiltag, som er gennemført for at fremme udviklingen af en tillidskultur i BUF gennem de senere år. Det gælder bl.a.: 

• Dialogbaseret Ledelse, som styringsmodel (godkendt af BUU i november 2010)
• Pejlemærker på hhv. skole- og dagtilbudsområdet, som er udviklet i samarbejde mellem politikere og praktikere og som kobler de politisk strategiske rammer med den virkelighed, skoler og dagtilbud befinder sig i (vedtaget af BUU hhv. d. 27. februar 2013 og 10. oktober 2012)
• Løbende afbureaukratisering og forenkling af regler og proceskrav

Den 28. maj underskrev ledere og medarbejderrepræsentanter i Børne- og Ungdomsforvaltningen en ny MED-aftale, som har netop til formål at sikre videreudviklingen af en tillidsbaseret kultur i BUF.  

BUFs videre arbejde med tillidsdagsordenen vil derfor naturligt tage sit afsæt i implementeringen af denne aftale. Kodeks for tillid vil være retningsvisende for arbejdet. Der igangsættes ikke nye selvstændige initiativer som følge af kodekset herudover. 

Den nye MED-organisation skal være med til at sikre en kultur, hvor: 

• der er tillid til, at alle hver især løser deres opgaver på bedst mulig vis og samtidig rum til at drøfte kvaliteten og udviklingen af opgaveløsningen – åbent og professionelt.
•  beslutninger træffes på grundlag af åbne og grundige drøftelser mellem ledere og medarbejdere
• der er en fælles forpligtelse til at formidle, skabe forståelse for og arbejde for de fælles beslutninger
• der er en gensidig forpligtelse til at informere om og reagere i forhold til problemer i samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere.  

Realiseringen af intentionerne i MED-aftalen stiller store krav hos både ledere og medarbejdere og vil også stille krav til forvaltningens organisatoriske understøttelse og support i den kommende tid.   

Nedenfor er givet et par eksempler på, hvordan Kodeks for tillid spiller sammen med de tanker, der ligger bag MED-aftalen. 

• Pejlemærker: Det fremgår af Kodeks for tillid, at forvaltningerne skal have fokus på faglige pejlemærker og effektmål i stedet for administrative procesmål. På skole- og dagtilbudsområdet findes sådanne pejlemærker allerede, men der er klart potentiale for yderligere at forankre arbejdet med pejlemærker i den daglige praksis og i dialogen mellem ledere og medarbejdere. Her vil den nye MED-organisation kunne spille en central rolle og knytte drøftelser omkring arbejdsmiljø både lokalt og på tværs organisationen tættere sammen med de strategiske mål for kernedriften. På skoleområdet vil det fx være den nye MED-organisation, der danner rammen for drøftelser om implementeringen af folkeskolereformen, herunder hvordan man forener hensyn til arbejdsmiljø med de faglige pejlemærker for skoleområdet.
• Tilpasning af tillidsrummet: Kodekset fastlægger, at det er topledelsens ansvar at sikre at faglige, økonomiske og juridiske hensyn, der begrænser ”tillidsrummet”, minimeres mest muligt, således at det faglige råderum til varetagelse af kerneopgaven er så stort som muligt. Fastlæggelse af tillidsrummet sker i fagudvalget. Dette er i fuld overensstemmelse mellem det styrende princip for de beslutninger, der i dag træffes i BUF, hvor der er fokus på at skabe størst muligt ledelsesrum lokalt. Et sådant tillidsrum kræver dog en stærk, tydelig og professionel ledelse, der involverer medarbejderne og giver plads til åbne og grundige drøftelser mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter. Den nye MED-organisation vil understøtte dette.  
• Kultur med plads til forskellige synspunkter og perspektiver: Det fremgår af kodekset, at det er forvaltningens opgave at skabe en kultur, der anerkender forskellige perspektiver og synspunkter, og hvor det er legalt at være uenig. Dermed støtter kodekset op om et helt centralt element i MED-aftalen – nemlig visionen om, at der skal skabes en ”professsionel uenighedskultur” i BUF – dvs. en kultur, hvor der er plads til en åben, aktiv og fordomsfri dialog og plads til at faglig uenighed. Det er lederens opgave at skabe rum for den professionelle uenighed. Til gengæld er der også en forventning om medansvar til de endelige beslutninger. At realisere denne intention vil være et vigtigt fokusområde i implementeringen af MED-aftalen, således at det bliver en samarbejdsform der gennemsyrer hele organisationen. Ønsket er, at ledere og medarbejdere sammen bliver bedre til at finde konstruktive løsninger – til gavn for kernedriften.

Det er tilsvarende vigtigt, at der på de enkelte decentrale enheder er fokus på tillidsdagsordenen, og hvad det stiller af nye krav til ledere og medarbejdere. Det gælder både i forhold til dialogen og måden, hvorpå der træffes beslutninger på den enkelte arbejdsplads og i forhold til, hvordan man lokalt agerer i en dialog med forvaltning og politikere om de rammer, der fastsættes centralt.  For at dagsordenen skal have et liv lokalt på skoler og institutioner, skal de lokale ledere efterleve de intentioner, som bl.a. er indskrevet i den nye MED-aftale. Hele MED-organisationen kan således være omdrejningspunktet for at holde liv i tillidsdagsorden lokalt.

Tillidsdagsordenen indebærer tydelige og modige ledere. Et væsentligt omdrejningspunkt er derfor  udvikling af ledelseskompetencer, der baserer sig på tillidsbaseret ledelse. I ledelsesdialogen varetages desuden udvikling og støtte af den enkelte leder. Forvaltningen følger i fornødent omfang op på ledere, der ikke løfter ledelsesopgaven tilfredsstillende.

Det skønnes, at MED-uddannelsen kommer til at koste 5-6 mio. kr. som afholdes indenfor BUF Akademis ramme. Der afsættes ikke yderligere midler til arbejdet med tillidsdagsordenen og Kodeks for tillid i BUF.

MED-aftalen er trådt i kraft d. 1. august 2013 med virkning fra d. 1. januar 2014. Der er allerede nu sat en grundig implementeringsproces i gang med bl.a. en række seminarer i alle områder for både ledere og medarbejdere.  Alle aktiviteter tager afsæt i Kodeks for tillid og tillidsdagsordenen i BUF. Udvalget vil løbende blive orienteret om status på implementeringen.

         Else Sommer                                    /Elin Hausle Ebbesen

Indstillingen blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 8 medlemmer: A, B, F, Ø og Sofie K. Led (løsgænger).

Imod stemte ingen.

2 medlemmer undlod at stemme: O og V.

Karin Storgaard (O) og Cecilia Lonning-Skovgaard (V) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Venstre og Dansk Folkeparti undlader at stemme for denne sag. Tillidsdagsorden forudsætter tillid - startende med tillid mellem politikere og forvaltning. Denne periode har budt på gentagne eksempler på, at forvaltningen ikke har efterlevet udvalgets beslutninger, særligt hvor disse har været initieret af oppositionen (søskendehensyn, resultatkontrakter, svømmeundervisning m.fl.), og vi føler derfor ikke, at denne tillid er tilstede."