Øget frihed på skoleområdet i skoleåret 2021/22 som led i national aftale

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at øget frihed i skoleåret 2021/22 til at konvertere understøttende tid til ekstra ressource i klassen delegeres, så den kan træffes af skolelederen efter dialog med MED og indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen.
2. at undervisningskompetencekravet til lærerne fraviges, så skolelederen opnår øget fleksibilitet til - efter dialog med MED og indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen - at fordele lærerne efter, hvad der er pædagogisk hensigtsmæssigt.
3. at udvalget tager til efterretning, at skolelederen kan træffe beslutning om at undlade at udarbejde en elevplan for hele klasser.
4. at skolelederen skal orientere områdechefen om undladelse af udarbejdelse af elevplaner.

Problemstilling

Den 1. juni 2021 indgik regeringen og en række øvrige partier i Folketinget en national aftale, jf. bilag 1, til imødegåelse af efterslæb og trivselsudfordringer efter corona og hjemsendelse. Med aftalen tildeles kommunerne ekstra statslige midler (særskilt indstilling herom blev forelagt BUU i skriftlig votering ultimo juni 2021) og øgede lokale frihedsgrader på fire områder. Beslutning vedrørende tre af områderne bør ske snarligst af hensyn til skolernes planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen i skoleåret 2021/22. Det vedrører 1) afkortning af skoledagen, 2) krav til lærernes kompetencedækning og 3) udarbejdelse af elevplanen. Det fjerde område vedrører kvalitetsrapport for folkeskolen, som BUU vil få forelagt separat sag om ved udvalgets møde i september 2021.

Den øgede frihed er hjemlet i en bekendtgørelse, jf. bilag 2, udstedt den 22. juni 2021.  Bekendtgørelsen ophæves den 16. november 2021 sammen med den såkaldte nødlov og vil skulle afløses af en ændring af folkeskoleloven. Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at kommunerne vil blive informeret om de nye regler i folkeskoleloven, når en lovændring er på plads. Det er således aftaleparternes klare intention at lade de øgede muligheder fortsætte skoleåret ud, men forvaltningen understreger dog usikkerheden, der er forbundet hermed, idet en ændring af folkeskoleloven ikke er vedtaget endnu.

Løsning

På folkeskoleområdet får skoler og kommuner med den nye bekendtgørelse i 2021-22 mulighed for fortsat at gøre brug af en række frihedsgrader fra corona-perioden. Det drejer sig om 1) muligheden for at konvertere understøttende undervisning til øget ressourcebrug i klassen, 2) mulighed for, at skolerne kan fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i, 3) mulighed for ikke at udarbejde elevplaner og 4) mulighed for ikke at udarbejde kvalitetsrapporter.

Ad. 1:

Skolelederne kan i dag efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen konvertere en del af den understøttende undervisning (jf. FS-lovens § 16 b og d). Anvendelsen forudsætter på 0. – 3. klassetrin, at der er tale om udfordrede klasser, og på 4. – 9. klassetrin kan skolen konvertere op til 2 timer om ugen betinget af, at skolen pædagogisk vurderer det hensigtsmæssigt. For samtlige klassetrin gælder, at der efter konverteringen fortsat skal gives understøttende undervisning i minimum ca. 1 time om ugen i gennemsnit. BUU har senest på sit møde den 22. maj 2019 i en sag om den nationale aftale ”Løft af folkeskolen” delegeret beslutningskompetencen til skolelederen.

Med den nye bekendtgørelse er der i praksis tale om en udvidelse af de eksisterende muligheder, idet omfanget af konverteringen ikke længere begrænses. Eneste krav for anvendelsen er, at skolen vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling, og at de frigivne personaleressourcer fortsat bliver på skolen.

BUU kan også beslutte at beholde kompetencen, hvorefter skolerne i stedet for selv at træffe beslutning, skal ansøge udvalget om at gøre brug af muligheden.

Ved afkortning af skoledagen skal eleverne tilbydes plads i skolens fritidsordning, uden at det kræver særskilt betaling af forældrene. Dækning af øgede udgifter i fritidsordningen som konsekvens af forkortet skoledag vil skulle finansieres inden for skolens egen ramme. De ekstra statslige midler, der er fulgt med den nationale aftale om håndtering af faglige udfordringer hos elever i grundskolen, kan bl.a. benyttes til dette formål. 

Ad. 2:

Med den udstedte bekendtgørelse vil folkeskolerne i 2021-22 have mulighed for at fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (målsætningen om fuld kompetencedækning). Herved opnår skolerne en større grad af frihed til at prioritere andre pædagogiske hensyn, fx ”få-lærerprincippet”, så klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen. Givet den sene udmelding i forhold til indeværende skoleår er det sandsynligt, at kun ganske få skoler vil benytte denne mulighed, men det er noget, flere skoler taler positivt om, så forvaltningen anbefaler, at skolerne får muligheden.

BUU kan også beslutte ikke at benytte muligheden, hvorefter kommunen fortsat i skoleåret 2021-22 vil være forpligtet på målsætningen om 95% kompetencedækning.

Ad. 3: 

Desuden gives skolerne mulighed for ikke at udarbejde elevplaner. Beslutningen kan træffes af skolelederen. Aftalepartierne på Christiansborg har tilkendegivet en klar forventning om, at kommuner og skoler fortsat løbende forholder sig til elevernes faglige udvikling og trivsel, uden at det præciseres hvordan. Det vil være op til den enkelte skoleleder i samarbejde med skolebestyrelsen at afklare, hvordan man følger med i elevernes faglige udvikling og trivsel. Af bekendtgørelsen fremgår, at skolelederen straks skal orientere kommunalbestyrelsen, hvis der træffes beslutning om ikke at udarbejde elevplaner. Dette forslås af praktiske årsager håndteret ved, at skolelederen meddeler det til områdechefen.

KLF har overfor forvaltningen hilst de øgede frihedsgrader velkommen og har forhåbninger til, at mulighederne vil blive benyttet. For så vidt angår de statslige midler, som følger aftalen, betoner foreningen, at disse bør anvendes i undervisningsøjemed, herunder fx til tolærerfunktion. holddannelse mv.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser, idet øgede udgifter til skolefritidsordningen ved afkortning af skoledagen afholdes lokalt og efter aftale mellem skolefritidsordningen og skolen.

Videre proces

BUU forventes at få forelagt en separat sag om frihed til at undlade at udarbejde kvalitetsrapporten for 2022 ved udvalgets møde i september 2021.

Børne- og Undervisningsministeriet oplyser, at kommunerne vil blive informeret om de nye regler i folkeskoleloven, når den forventede lovændring er på plads.