Rammemodel for overgang til ungdomsuddannelse

Udvalget skal tage stilling til en model, der skal styrke overgangen til ungdomsuddannelse, særligt til erhvervsuddannelse, jævnfør udvalgets beslutning den 10. marts 2021.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender den beskrevne rammemodel for skolernes arbejde med overgang til ungdomsuddannelse.

Problemstilling

Børne- og Ungdomsudvalget har i sin strategi Vores Børn – Fælles Ansvar fastsat et mål om, at flere unge skal færdiggøre en ungdomsuddannelse, herunder at andelen af unge, der tager en erhvervsuddannelse, skal stige. Selvom ca. 9 ud af 10 unge københavnere tager en ungdomsuddannelse, er der stadig 11.000, der hverken er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Og søgningen til erhvervsuddannelserne (EUD) har ligget stabilt på 11-12 pct. i København de seneste år, mens udvalget har sat som mål, at 20 pct. søger mod EUD.

Hverken nationale eller lokale tiltag har endnu givet det ønskede løft til søgning og fastholdelse på EUD.

Med denne sag skal udvalget tage stilling til, hvordan overgangen fra skole til ungdomsuddannelse kan styrkes, så eleverne får de nødvendige faglige og personlige kompetencer i folkeskolen til at klare adgangskravene til EUD og gennemføre en ungdomsuddannelse.

Modellen udgør grundlaget for den sammenhængende plan for vejledningsaktiviteterne i 8. og 9., klasse som kommunen skal udarbejde (jfr. Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år).

Løsning

Vidensafdækning foretaget af Børne- og Ungdomsforvaltningen i marts 2021 og inddragelsesprocessen (bilag 2) viser, at både vejledning og uddannelsesparathedsvurdering fungerer bedst, når aktiviteter og arbejdsprocesser indgår som en integreret del af skolens arbejde. Den foreslåede model for overgang til ungdomsuddannelse (bilag 1) bygger derfor på, at skolerne skal arbejde mere systematisk med at understøtte overgangen til ungdomsuddannelse og erhvervsuddannelse, herunder leve op til kompetencemålet for det timeløse fag ”Uddannelse og Job”.

Formålet med ”Uddannelse og Job” er at styrke elevernes viden om uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet gennem hele grundskolen og at give eleverne bevidsthed om egne muligheder og forudsætninger, så de kan reflektere over ønsker og mål for fremtidens uddannelses- og karriereveje. I udskolingen skal faget være med til at styrke elevens uddannelsesparathed.

Det foreslås, at det er de enkelte skoler, der ud fra en selvanalyse, skal udfylde rammen og sikre, at eleverne udvikler kompetencerne. På den måde understreger modellen, at arbejdet med at gøre eleverne klar til uddannelse og job er en del af skolens kerneopgave. Samtidig får skolerne gennem en central indsats hjælp til at identificere egne mål og udfordringer og målrette aktiviteter til at gøre eleverne klar til uddannelse og erhverv.

Modellen bygger på 4 greb:

1) Et visions- og værdigreb, der skal styrke det lokale ejerskab til at få flere af skolens unge på erhvervsuddannelse.

Hvis udvalgets mål om, at 90 pct. vælger og fastholdes på en ungdomsuddannelse, herunder 20 pct. på EUD, skal realiseres, skal der kommunikeres klart og tydeligt om muligheder ved at tage en EUD.

Inddragelsen af relevante aktører (bilag 2), peger på, at skolerne kan gøre mere for at italesætte erhvervsuddannelserne som attraktive muligheder for at udvikle personlige, faglige og praktiske kompetencer samtidig med, at eleverne kan se sig selv gøre karriere og arbejde i et erhverv. Det skal blandt andet ske ved at fremhæve de gode muligheder for grønne job og tværgående temaer som bæredygtighed, der både optager de unge, og hvor viden og engagement kombineres med praktiske færdigheder og kreative løsninger.

Visions- og værdigrebet skal bidrage til skolernes kommunikation og skabe ejerskab lokalt på skolerne, ligesom kommunikationen skal ske til både elever og forældre.

2) Et videns- og analysegreb, så indsatserne baseres på viden om, hvad der virker, og en grundig analyse af den lokale kontekst.

Skolerne skal med inddragelse af elever og forældre planlægge, hvordan de skaber en mere varieret skoledag med øget praksisfaglighed, der gør flere elever parat til EUD. De skal se på de udfordringer, der kendetegner netop deres elever og skolens muligheder i byens rum. Analysen skal tage udgangspunkt i skolens data og praksis, og bidrage til refleksion over egen elevgruppe.

Forvaltningen understøtter skolerne med et analyseværktøj, og analysen kan kobles med den selvanalyse, som nogle af skolerne kender fra skolelederuddannelsen, kvalitetsanalysen i Plads til Forskellighed eller forandringsplanerne, de har arbejdet med i forbindelse med Styrket Udskoling. Resultatet bygger på skolernes egne, lokale data og kan dermed både bidrage til en målrettet indsats og til et godt grundlag for drøftelser i skolebestyrelsen.

3) Et understøttende greb, der giver skolerne gode rammer for arbejdet med overgang til ungdomsuddannelse.

Skolernes arbejde med at virkeliggøre deres lokale vision og sætte ind, hvor der er behov, skal som udgangspunkt prioriteres inden for skolens egen ramme. Hvis der ikke afsættes midler i budget 2022 til at fortsætte skolernes positive udvikling og de erhvervsrettede aktiviteter i udskolingen, vil muligheden for at understøtte modellen være begrænset. De indsatser, der efterspørges af elever og praktikere omfatter:

• Understøttelse af skolernes arbejde med karrierelæring og uddannelsesparathed
• Forløb med praksisfaglighed og virkelighedsnære udfordringer der skaber refleksion over uddannelsesvalg
• Indsatser for elever i risiko for at ende uden ungdomsuddannelse

I forhold til brobygning med 14 dage på EUD i 8. klasse, har udvalget besluttet, at skolerne frit kan afprøve forskellige forløb i skoleåret 2021/22. Erfaringerne fra pilotforløbene vil derefter blive indarbejdet i modellen.

4) Et opfølgnings- og samarbejdsgreb, som sikrer, at der følges op på skolernes mål og resultater, og at der samarbejdes om løbende kvalitetsudvikling.

Overgang til ungdomsuddannelse følges i forbindelse med Kvalitetsrapport for folkeskoler hvert 2. år og i de løbende kvalitetssamtaler mellem skoler og områdeledelse.

Der bliver fulgt med i indikatorer som elevernes afgangsprøver, andelen af elever, som opnår mindst 2 i dansk og matematik og andelen af elever fra skolen, som søger og færdiggør en erhvervsuddannelse. Derudover bliver der fulgt med i, om eleverne oplever at arbejde aktivt med praksisfaglighed og en varieret undervisning.

Udvalget følger derudover årligt søgningen til ungdomsuddannelserne mhp. at fastsætte måltal.

Det bemærkes, at der er et større udløb på skoleområdet, der har betydning for skolernes mulighed for at understøtte modellen (se sag om En varieret og inspirerede skole for alle - fastholdelse af skolernes ressourcer på dagens BUU møde den 11. august 2021).

Yderligere indsatser

Der er en restgruppe på ca. 8 pct. unge københavnerne, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, når de fylder 25 år. For at styrke overgangen til EUD kan der sættes yderligere ind over for den gruppe unge, der efter folkeskolen er i risiko for ikke at påbegynde eller droppe ud af EUD. I høringen peges der på at denne gruppe særligt kunne profitere af mentor- og mestringsstøtte inden, og når de starter på EUD. Dette vil dog kræve, at der afsættes særskilte midler hertil i budget 2022, hvorfor der vil skulle bestilles et budgetnotat på yderligere indsatser.

Økonomi

Intet yderligere.

Videre proces

Modellen lægger op til faglig support fra forvaltningen til skolernes analyse og opfølgning på modellen, samt til en digital indgang for elever, forældre og skoler om ”Uddannelse og Job”. Finansieringen af dette vil blive håndteret i forbindelse med udvalgets udmøntning af budget 2022.

I forbindelse med den årlige fastsættelse af måltal for søgning til ungdomsuddannelser vil udvalget få en status på arbejdet med modellen. Derudover vil målene følges i kvalitetsrapporten for folkeskolerne.

Hvis udvalget beslutter modellen, vil skolerne få bistand til at bruge grebene lokalt og formulere egen vision, analyse, behov for understøtte og opfølgning. Begyndende med lokale vision og analyse i 2022.

Tobias Børner Stax                    /                  Mette Seneca Kløve

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 11. august 2021:

Indstillingen blev godkendt.

Helle Bonnesen (C) ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen: "Konservative mener det vigtigste element i denne sag er at spørge eleverne direkte, så vi hører fra de berørte, hvorfor de vælger uddannelser og vælger andre uddannelser fra. En spørgeskemaundersøgelse vil være en idé, eller evt. at indsamle den viden vi har om elevers årsager til at vælge og vælge fra".

Klaus Mygind (F) ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen: "Der er stort behov for at opbygge kompetencer, så praksisfaglighed kan udvikles og praktiseres på skolerne. Vi opfordrer derfor til, at forvaltningen tager initiativ i samarbejde med interesserede skoler til at udarbejde et kompetenceopbygningsprojekt for medarbejdere og ledelser indenfor “praksisfaglighed”, der kan søges fondsmidler til.”