Mødedato: 11.08.2021, kl. 17:00
Mødested: Rådhuset, Festsalen

B-sag: Bevillingsmæssige ændringer pr. august 2021

Se alle bilag
Udvalget skal tage stilling til bevillingsmæssige ændringer pr. august 2021.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

  1. at udvalget godkender forslag til interne omplaceringer pr. august 2021 inden for Børne- og Ungdomsudvalgets egen ramme,
  2. at udvalget godkender forslag til eksterne omplaceringer til/fra andre udvalg pr. april 2021 med henblik på senere behandling i Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Problemstilling

Bevillingsmæssige ændringer foretages fire gange årligt og vedrører budgetmæssige omplaceringer indenfor og mellem udvalg. Omplaceringerne skal godkendes af Borgerrepræsentationen, hvis der er tale om omplaceringer mellem udvalg.

Formålet med bevillingsmæssige ændringer er at sikre en løbende opfølgning på udviklingen i udvalgenes økonomi, så budget og regnskab matcher hinanden. Bevillingsmæssige ændringer er et styringsmæssigt princip, der skal sikre at forbrug og budget placeres på samme bevillinger. Ændringerne bidrager til at sikre en optimering af økonomistyringen og et retvisende regnskab. Dette er i tråd med den interne såvel som den eksterne revisions anbefalinger.

Løsning

Der foretages tre typer omplaceringer:

  • interne omplaceringer inden for Børne- og Ungdomsudvalgets egen ramme
  • eksterne omplaceringer til/fra andre udvalg
  • ·omplaceringer indenfor anlægsområdet med Byggeri København

Der er to grunde til at omplacere budget mellem udvalgets forskellige bevillingsområder, henholdsvis aktivitetsudvikling og teknisk omplacering.

Aktivitetsudvikling

  • Budgettet skal stemme overens med den forventede aktivitet, bevillingsmodeller og øvrig udmøntning af det vedtagne budget. Det betyder blandt andet, at hvis det forventede forbrug er større end budgettet på et bevillingsområde, skal der omplaceres budget fra et eller flere bevillingsområder med forventet mindreforbrug.

    Teknisk omplacering

  • Omplacering af budget fra et bevillingsområde til et andet, hvis der er flytning af opgaver eller ændret bogføringspraksis mellem bevillingsområder.

Samlet medfører omplaceringerne en samlet nedskrivning af Børne- og Ungdomsudvalgets driftsramme med 9,1 mio. kr. og udvalgets anlægsramme med 1,4 mio. kr. i 2021, jf. tabel 1. De bevillingsmæssige ændringer er uddybet i bilag 1 og 2, hvor bilag 2 er en del af afleveringskravet til Økonomiforvaltningen.

Der er tale om henholdsvis etårige, flerårige eller varige omplaceringer. De etårige omplaceringer gælder udelukkende gælder i 2021, mens de varige er vedblivende.

Tabel 1: Samlede omplaceringer i 2021 på service og anlæg

Omplaceringer mellem Børne- og Ungdomsudvalgets bevillingsområder (et- og flerårige)

I løbet af året kan der opstå et behov for at flytte midler fra et af udvalgets bevillingsområder til et andet, for at budgettet lægges på de bevillingsrammer, hvor udgifterne faktisk afholdes. Flytningerne er beløbsneutrale for udvalget som helhed, idet der er tale om at flytte midler fra en bevilling til en anden, jf. bilag 1, tabel 2. Der er primært tale om omplacering af 2,1 mio. kr. bevilget til Bedre Trivsel i Overførselssagen 2020-2021. Derudover er der foretaget en omplacering af 2,0 mio. kr. fra dagtilbud til administrationsområdet som følge af en korrekt placering af de administrative lønudgifter i forbindelse med midlerne tildelt minimumsnormeringer.

Omplaceringer mellem udvalg i indeværende år (etårige)

Børne- og Ungdomsudvalget afleverer samlet set 9,6 mio. kr. i etårige driftsmidler til andre udvalg og 1,4 mio. kr. i anlægsmidler jf. bilag 1, tabel 3. Omplaceringerne vedr. drift skyldes primært en overførsel på 10,7 mio. kr. til Kultur- og Fritidsudvalget til projektet Samdrift Amager. Dette er et 2- årigt pilotprojekt, som medfører, at hovedparten af vice-værtsdriften og den nære arealpleje på Amager og Christianshavn samles under et driftsfællesskab under Kultur- og Fritidsforvaltningen. I praksis er der tale om viceværtsopgaver og gårdmandsopgaver på skoler og institutioner som flyttes. Derudover overføres 1,1 mio. kr. fra Københavns Ejendomme til administrationsområdet omhandlende Samlokaliseringscase II fra Budget 2020, hvor der sker en flytning af Børne- og Ungdomsforvaltningen IT til Djursvang 5A.

Omplaceringer mellem udvalg (varige)

Børne- og Ungdomsudvalget modtager samlet set 0,5 mio. kr. i varige driftsmidler fra andre udvalg. Omplaceringerne skyldes primært, at der samlet set overføres 0,5 mio. kr. fra Københavns Ejendomme til en justering af huslejeudgifterne på enkelte skoler og institutioner primært på dagtilbud- og undervisningsområdet. 

Økonomi

Børne- og Ungdomsforvaltningen foreslår med denne sag, at Børne- og Ungdomsudvalgets driftsramme nedskrives med 9,1 mio. kr., hvoraf 9,1 mio. kr. er omplaceringer fra andre udvalg og at anlægsrammen nedskrives med 1,4 mio. kr.

Videre proces

Sagen forventes behandlet i ØU den 25. august 2021 og i BR den 2. september 2021.

 

Tobias Børner Stax                                                 /               Sti Andreas Garde

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 11. august 2021:

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.

Til top