Modersmålsundervisning - ændringer som følge af Folkeskolereformen

1. at modersmålsundervisningen fremover gennemføres om lørdagen
2. at merudgiften til lørdagsundervisningen finansieres gennem effektiviseringer af skolernes tosprogede undervisning

Der er indkommet høringssvar fra Danske Skoleelever - Region Hovedstaden, Skole og Forældre København, Forældreforeningen Brug Folkeskolen, Københavns Skolelederforening, Københavns Lærerforening, LFS, seks lokaludvalg, 12 skolebestyrelser, Foreningen af Modersmåls- og Tosprogede Lærere, Forbundet "POLONIA" og Beskæftigelses- og Integrationsudvalget. Resten af høringssvarene kommer fra enkeltpersoner. Resumé af høringssvarene fremgår af bilag 2, mens selve høringssvarene fremgår af bilag 3.

Langt hovedparten af høringssvarene fra enkeltpersoner peger på modersmålsundervisning på hverdage. Begrundelsen er (ved de få svar, hvor der er en begrundelse), at det kan give problemer for børnene, at deltage i undervisning om lørdagen. De lokaludvalg, der peger på en bestemt placering af modersmålsundervisningen, peger ligeledes på undervisning på hverdage. Et enkelt udvalg peger på, at undervisningen skal indgå i den almindelige undervisning. Argumentet for hverdagsundervisningen er først og fremmest, at der derved sikres forbindelse til den øvrige skolegang. Samtidig vurderes undervisning om lørdagen at have en negativ indvirkning på børnenes mulighed for at deltage i et aktivt forenings-, fritidsliv og familieliv. Holdningen blandt skolebestyrelserne er mere delt. Blandt de bestyrelser, som peger på en bestemt placering, er der dog en overvægt der peger på en hverdagsmodel. Også her er argumentet typisk sammenhæng til elevernes øvrige skolegang. Der peges også på det problematiske i, at nogle elever skal have en 6 dages skoleuge og i, at elever, der går til modersmålsundervisning, vil få mindre tid til fritidsaktiviteter om lørdagen, og for nogle elevers vedkommende længere vej til undervisningen. Et par af skolerne har spurgt forældre til børn, der går til modersmålsundervisning om, hvilken placering de foretrækker. Her er svaret fortsat undervisning på hverdage. De skolebestyrelser, der peger på undervisning om lørdagen, begrunder det med, at det giver eleverne lettere adgang til at deltage i fritidsaktiviteter efter den kommende længere skoledag. Og det giver bedre mulighed for at bevare muligheden for fleksibilitet i elevernes skolehverdag.

Danske Skoleelever og Københavns Skolelederforening peger på placering af undervisning om lørdagen. Begrundelsen er for Danske Skoleelevers vedkommende, at undervisning på hverdage vil medføre meget lange skoledage med deraf følgende problemer med at bibeholde koncentrationen. Københavns Skolelederforening peger på, at en lørdagsmodel vil give større faglig kvalitet, da der skabes et fagligt miljø, hvor flere lærere underviser i samme sprog. Samtidig vil det give eleverne mulighed for at deltage i fritidsaktiviteter på hverdage.

De øvrige foreninger/organisationer foretrækker modersmålsundervisning på hverdage. Begrundelserne er typisk bedre mulighed for sammenhæng med den øvrige undervisning, tilknytning til lokalområdet, synergi mellem modersmålsundervisning og tosproget undervisning og uændrede vilkår for medarbejderne. Desuden er der modstand mod, at eleverne skal gå seks dage i skole om ugen.

Københavns Lærerforening og LFS anbefaler, at der skabes mulighed for, at modersmålsundervisningen lægges ind i den almindelige skoledag. Københavns Lærerforening foretrækker under alle omstændigheder en videreførelse af en hverdagsmodel, da det er den mindste ændring ift. den nuværende placering. I en tid med mange ændringer i skolens verden, er der iflg. KLF grund til at fastholde genkendelige elementer.

Flere høringssvar peger på, at kommunens to heldagsskoler, Nørre Fælled Skole og Tingbjerg Skole, fortsat skal have mulighed for at gennemføre modersmålsundervisning som bånd i løbet af skoledagen.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget (BIU) har ikke en holdning til, om det er bedst at placere modersmålsundervisningen om lørdagen eller på hverdage efter skoletid. I forhold til spørgsmålet om det ønskelige i at indpasse modersmålsundervisningen i den almindelige skoledag, så må det i følge BIU afhænge af, om modersmålsundervisning bidrager til at mindske "gabet" mellem et- og tosprogedes præstationer i folkeskolen.

Forvaltningens bemærkninger og anbefaling
Selvom der er argumenter, der taler både for og imod placering af modersmålsundervisning på henholdsvis hverdage og om lørdagen, er det forvaltningens samlede anbefaling, at modersmålsundervisning fremover placeres om lørdagen. En hverdagsmodel vil i højere grad kunne tilgodese bl.a. nærhed mellem hjem og skole for en stor del af eleverne, synergieffekt mellem modersmålsundervisning og den øvrige undervisning for nogle elevers vedkommende og bibeholdelse af en kendt model i en i øvrigt omskiftelig tid for skolerne. Det vurderes imidlertid, at modersmålsundervisning om lørdagen vil give størst fagligt udbytte for eleverne, da de ikke er nødsaget til at have modersmålsundervisning efter endt skoledag. Samtidig vurderes det, at relationerne mellem elever, der går til modersmålsundervisning, og øvrige elever berøres mindst ved en lørdagsmodel, da eleverne vil kunne følges hjem fra skole med deres kammerater. Mulighederne for deltagelse i forenings- og fritidsaktiviteter vil blive berørt uanset, om undervisningen placeres på det ene eller andet tidspunkt.

En samling af modersmålsundervisningen på markant færre skoler vil kunne betyde en styrkelse af det faglige miljø og muligheden for tilsyn. Begge dele vurderes potentielt at kunne hæve kvaliteten af undervisningen. Samtidig vil en lørdagsmodel heller ikke minimere skolernes fleksibilitet i tilrettelæggelsen af den daglige skoledag. Undervisning om lørdagen vil adskille modersmålsundervisningen og den tosprogede undervisning. For eleverne er undervisningen dog i mange tilfælde allerede adskilt i dag, da den enkelte elev ofte kan møde forskellige lærere i henholdsvis den tosprogede undervisning og modersmålsundervisningen. Samtidig vil nogle elever også med en hverdagsmodel skulle have modersmålsundervisning på en anden skole, end hvor eleverne går til dagligt. Og de yngste elever, der tager imod tilbuddet om frivillig lektiehjælp og faglige fordybelse, vil skulle gå fra skole til fritidshjem og derefter tilbage på en skole for at modtage modersmålsundervisning, hvilket kan opleves usammenhængende. Den nye model vil medføre ændringer i de tosprogede underviseres arbejdsvilkår og der vil derfor være behov for at forhandle om de påkrævede vilkårsændringer.

Enkelte af høringssvarene peger på, at modersmålsundervisningen bør være en integreret del af elevernes daglige skolegang. Forvaltningen vurderer, at en eventuel beslutning om en sådan løsning bør afvente resultaterne af kommunens deltagelse i Undervisningsministeriets forsøg med modersmålsbaseret undervisning i perioden 2013-2016.  I det hele taget kan det vise sig hensigtsmæssigt igen at se på organiseringen, herunder placeringen af modersmålsundervisningen, i forlængelse af det igangværende forsøg. Ændringer vil i givet fald kunne ske fra skoleårets begyndelse i august 2016.

Der er ikke lagt op til, at der skal ske ændringer af modersmålsundervisningen for heldagsskolernes vedkommende. De har således fortsat mulighed for at gennemføre modersmålsundervisning som hidtil.