Sprog og integration

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget sender forslag om 1) krav til skoler og institutioner om brug af metoder og redskaber, 2) styrket vidensoverdragelse, 3) det bedst kvalificerede personale til de mest udfordrede institutioner, 4) intensive læringsforløb, 5) udvidet rådgivning af forældre i understøttelse af deres børns læring, 6) ændret ressourceudmelding, 7) fordelingstiltag samt forslaget om nye reviderede målsætninger vedrørende sprog og integration i høring

På Børne- og Ungdomsudvalgets møde d. 4. april d.å. blev der afholdt en temadrøftelse om sprog og integration på baggrund af et oplæg fra forvaltningen. Udvalget besluttede i forlængelse af temadrøftelsen, at forvaltningen inden sommerferien fremlægger en indstilling om, hvorledes resultaterne for de tosprogede elever i folkeskolen kan forbedres.

I dag er der en målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Det kan imidlertid konstateres, at kommunen endnu ikke er kommet i mål med denne målsætning. Der er tosprogede elever, ikke mindst drenge, som klarer sig dårligere i skolen og trives dårligere end deres etnisk danske kammerater. Og der er institutioner og skoler, der på grund af fx stor tosprogsandel og børn og elever med svag socioøkonomisk familiebaggrund, er særligt udfordrede. Det skal sikres, at alle børn med behov får den fornødne støtte.

Der bliver i dag gjort et stort stykke arbejde i institutioner og skoler. Der er iværksat en række specifikke initiativer for at skabe bedre resultater for tosprogede børn og elever. Samtidig gives penge til institutioner og skoler med særlige udfordringer. Selv om indsatsen er stor, opnår vi stadig ikke de ønskede resultater. Der er derfor behov for at skærpe retningen og de enkelte indsatser. Det er af afgørende betydning at have fokus på at styrke kerneopgaven i skoler og institutioner på en måde, der vil have betydning for alle børn og elever - men særligt have betydning for de fagligt svageste. En vigtig komponent i dette arbejde er at sikre, at der er høje forventninger til alle børn - og ikke kun de fagligt dygtigste. Folkeskolereformen med ekstra timer, individuelle læringsmål, undervisningsdifferentiering, understøttende undervisning, øget feedback, bevægelse, udeskole, inddragelse af pædagoger, mulighed for lektiehjælp og faglig fordybelse osv. forventes at løfte alle elever. Der er dog fortsat behov for særlige initiativer målrettet fagligt udfordrede elever, herunder tosprogede elever.

De nuværende sprog- og integrationstiltag overfor børn og unge bygger dels på målsætninger besluttet i BUU og dels på målsætninger i kommunens tværgående integrationspolitik. Målene udløber imidlertid i 2014, og udvalget skal tage stilling til, hvilke visioner og målsætninger der skal være på området fremover.

For at løfte de tosprogede elevers resultater i folkeskolen foreslås følgende syv hovedindsatser, der er uddybet nedenfor: 

1. Krav til skoler og institutioner om brug af metoder og redskaber
2. Styrket vidensoverdragelse
3. Det bedst kvalificerede personale til de mest udfordrede institutioner
4. Intensive læringsforløb
5. Udvidet rådgivning af forældre i understøttelse af deres børns læring
6. Ændret ressourceudmelding - pengene følger behovet
7. Fordelingstiltag (dagtilbud og skole).

Indsatserne bygger på sprog- og integrationsdrøftelsen i Børne- og Ungdomsudvalget d. 4. april d.å. og input fra praktikere, herunder skoleledere, klyngeledere, pædagogisk ledere, medarbejdere og repræsentanter fra fagforeninger og forældreorganisationer. I bilagene til indstillingen (1A - 6) er de 7 hovedindsatser uddybet. I disse bilag er også beskrevet den videre proces, hvis indsatserne bliver vedtaget og den tilknyttede økonomi. I bilag 7 er en samlet økonomioversigt. Der er indgået aftale om et nyt enighedspapir mellem forvaltningen og LFS og BUPL. Papiret vedrører sprogindsatsen i dagtilbud og er vedlagt som bilag 8.

1. Krav til skoler og institutioner om brug af metoder og redskaber til at styrke vidensbaserede indsatser (bilag 1 A)
Både national og international forskning viser, at systematisk anvendelse af metoder i pædagogisk arbejde har stor betydning for både faglige resultater og social udvikling og trivsel hos børn og elever. Det anbefales, at anvendelsen af metoder styrkes i institutioner og skoler i København. Det skal bl.a. ske ved, at metodevalg og pædagogiske tilgange i højere grad baseres på et evidensinformeret grundlag, hvor eksisterende faglig viden er bragt i spil og udveksles systematisk.

2. Styrket vidensoverdragelse (bilag 1 B)
Praktikere med viden på området peger på, at vigtig viden ofte går tabt, når barnet skifter fra et tilbud til et andet. Det anbefales derfor, at der sker en bedre og systematisk vidensoverdragelse ifm. børns overgang fra et tilbud til et andet.

3. Det bedst kvalificerede personale til de mest udfordrede institutioner (bilag 2)
Forskning peger på, at det at gå i et højkvalitetsdagtilbud har en stor betydning for barnets udvikling og kompetencer. Det gælder i høj grad også for de tosprogede børn. Særligt i belastede boligområder kan det imidlertid være vanskeligt at levere højkvalitetsdagtilbud, da institutioner her kan have udfordringer med at tiltrække og fastholde det dygtigste personale. For at imødekomme denne situation anbefales det, at der iværksættes forskellige tiltag, der med øgede incitamenter for de ansatte, tiltrækker de mest kvalificerede medarbejdere til netop de områder.

6. Ændret ressourceudmelding - pengene følger behovet (bilag 5)
Den nuværende økonomimodel for folkeskolerne bygger ikke på en konkret vurdering af elevernes specifikke behov. Det gælder både tildeling på baggrund af sociale kriterier og ressourcer til arbejdet med tosprogede elever. Ressourcen til den tosprogede elev udløses uden nogen form for vurdering af elevens konkrete udfordringer. Det anbefales, at der udarbejdes bevillingstildelingsmodel til skolerne, der i højere grad tager udgangspunkt i elevernes faktiske behov. Da forskning viser, at en tidlig indsats gavner mere end senere tiltag, anbefales det ligeledes, at der overføres ressourcer fra skole- til dagtilbudsområdet.

7. Fordelingstiltag - dagtilbud og skole (bilag 6)
Forskning peger på, at børnesammensætningen i dagtilbud og skoler har betydning for børnenes trivsel, udvikling og læring. På skoleområdet taler man om den såkaldte ”kammeratskabseffekt”, der indebærer, at fagligt ”svage” elever profiterer af, at være sammen med fagligt ”stærke” elever. For at styrke mangfoldigheden i dagtilbud og på skolerne yderligere anbefales det, at følgende, eksisterende tilbud videreudvikles: 15 timers sprogstimuleringstilbud og Københavnermodel 2.0. 

For at indsatserne kan få den fornødne effekt er det afgørende, at den faglige ledelse i de københavnske skoler og institutioner styrkes. Det arbejdes der målrettet på ifm. implementeringen af folkeskolereformen. Det at sætte klare mål og følge op på mål på baggrund af viden og data skal være en integreret del af den strategiske ledelse.  Desuden skal der mere systematisk end i dag løbende følges op på, om de opsatte mål mod forventning ikke kan indfries; både på skoleniveau, på klasseniveau og på individniveau. Dette skal gøres via den nuværende dialogbaserede ledelsesmodel og supportsystem. Der skal ske en tilsvarende opfølgning ift. dagtilbud.

Som underliggende bilag er ”Initiativkatalog vedr. integration” (bilag 9). Bilaget indeholder en række baggrundsoplysninger samt bud på mulige initiativer på sprog- og integrationsområdet. Det er herfra, at forslagene til hovedindsatser i denne indstilling er hentet. Udvælgelsen er sket ud fra, hvilke indsatser forvaltningen vurderer, er de mest virkningsfulde.

Reviderede målsætninger om sprog- og integration
Børne- og Ungdomsudvalget opstillede på sit møde d. 23. marts 2011 følgende to overordnede målsætninger:

• At alle byens børn uanset etnisk og social baggrund opnår forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse og få adgang til arbejdsmarkedet.
• At der skabes den bedst mulige fordeling af byens børn i daginstitutioner og skoler inden for de givne rammer med henblik på at fremme relationer mellem børn og deres forældre på tværs af etniske og sociale baggrunde for at styrke den sociale integration og skabe en tryg by præget af kendskab, forståelse og tolerance blandt byens borgere.

Målsætningerne vedtaget i BUU vurderes fortsat at være relevante og brugbare. Målene udløber imidlertid i 2014, og udvalget skal tage stilling til, hvilke visioner og målsætninger der skal være efter 2014. Forvaltningen anbefaler, at nedenstående principper fremover bliver en integreret del af forvaltningens indsatser på integrationsområdet og supplerer de to målsætninger opstillet af BUU i 2011:   

• Tidlig indsats. Fordi desto før indsatsen sættes i værk, desto større er mulighederne for succes og desto mindre er ressourcebehovet.
• Målrettet indsats. Fordi børn og unges udfordringer er forskellige, er tiltagene det også. Ressourcerne målrettes, hvor de gør størst gavn.
• Forskningsbaseret indsats. Fordi tiltag rettet mod børn og unge virker og bygger på viden og ikke kun på fornemmelser.
• Ressourcesyn og høje forventninger. Fordi alle børn og unge har potentiale til at udvikle og dygtiggøre sig, både personligt, socialt og fagligt.
• Tæt samarbejde med forældrene. Fordi alle forældre er interesserede i, at det går deres børn godt, og fordi forældre har afgørende betydning for deres børns trivsel og faglige udvikling.
• Opfølgning. Det er afgørende at have fokus på tosprogede elever, men det skaber ikke resultater alene. At vi er på rette vej og kommer i mål er afgørende.

Kommunens samlede integrationspolitik skal fornyes inden udgangen af 2014. Alle udvalg får en sag forelagt i efteråret 2014. Ultimo 2014 skal integrationspolitik for 2015-2018 godkendes i BR.


                    Else Sommer                     /Camilla Niebuhr

Klaus Mygind (F) stillede forslag om at forslaget til principper vedrørende "Målrettet indsats" og "Forskningsbaseret indsats" formuleres således:

"Målrettet indsats.Fordi børn og unges udfordringer er forskellige, er tiltagene det også. Ressourcerne målrettes, hvor der er størst behov og hvor de gør størst gavn".

"Videns- og forskningsbaseret indsats.Fordi tiltag rettet mod børn og unge, der virker, er forskningsunderbygget og bygger på de fagprofessionelles erfaringer om, hvad der virker."

Udvalget godkendte forslaget.

Rikke Lauritzen (Ø) og Gorm Gunnarsen (Ø) stillede følgende forslag:

"At udvalget inden endelig vedtagelse efter høringen tager en drøftelse af, hvilket sprogsyn hos de helt små børn, Københavns Kommunes tiltag skal tage udgangspunkt i. Til brug for drøftelsen skal der ligge en oversigt over den nationale og internationale forskning, der peges på med hensyn til metodevalg i Enighedspapiret (Bilag 8). Drøftelsen må gerne inddrage konkrete erfaringer fra kommunens eget pædagogiske personale, som har deltaget i forskellige sprogforsøg."

Forslaget blev vedtaget efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 10 medlemmer: A, B, F, O, V og Ø.
Imod stemte ingen.
1 medlem undlod at stemme: C.

Med ovenstående ændringer og tilføjelser godkendte udvalget uden afstemning at sagen sendes i høring.