Analyse af anvisningsregler til dagtilbud

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at det undersøges blandt forældrene, hvilke faktorer der spiller ind på forældrenes valg af dagtilbud
2. at en eventuel ændring af anvisningsreglerne drøftes efter, at faktorerne er blevet belyst

Dagtilbudsloven
Dagtilbudsloven har fastsat en pasningsgaranti, som betyder at alle børn, med behov for pasning, skal kunne tilbydes plads fra de er seks måneder gamle.

Overordnet kan man sige, at valg af anvisningsregler er et til- og fravalg af en række principper. Af dagtilbudsloven fremgår det at:

• Alle børn har lige ret til en plads i et dagtilbud.
• Forældre skal have mulighed for at tilkendegive, hvor de ønsker plads til deres barn.
• Kommunen skal offentliggøre retningslinjer for optag i dagtilbud.

Interessenter



Der er en række interessenter med forskellige fokusområder, når det drejer sig om anvisningsregler:
a) Forældrene: individuelt nivau, personlige præferencer i forhold til, hvilken institution de synes, passer bedst til deres barn,
b) Institutionerne; kollektivt niveau, arbejder for pædagogisk kvalitet i alle dagtilbud, samt at institutionerne skal være økonomisk bæredygtige
c) Politikerne; ønsker at tilgodese de enkelte borgeres præferencer samtidig med at de sikrer et økonomisk og pædagogisk bæredygtigt tilbud. Ligeledes arbejder man på det politiske niveau med at sikre sammenhængskraft både indenfor sektoren samt i sektorens relationer udadtil. Det betyder for eksempel, at man politisk prioriterer, hvordan børnene fordeles på de enkelte tilbud og, hvilke rammer tilbuddene har med henblik på at give dem den bedste mulighed for at koordinere indsatsen og tilbuddet for det enkelte barn.

Analysen vil have fokus på forældrevinklen. På baggrund af den vil forvaltningen udarbejde et oplæg til politisk drøftelse med forslag til forskellige modeller for anvisningsreglerne, som kan imødekomme de ønsker om prioriteringer, der måtte være. Dette oplæg fremlægges, når resultatet af undersøgelsen er kendt, således at der er en viden at trække på om forældrenes præferencer.

Kort sigt
En ændring af anvisningsregler fra de nuværende specifikke ventelister til generelle ventelister forudsætter tilstrækkelig kapacitet. Indførelse af generelle ventelister vil øge efterspørgslen efter pladser i dagplejen og vuggestuerne, da det er forventningen, at forældrene så vil tage imod plads her i stedet for i de private ordninger, mens de venter på plads i ønskeinstitutionen.

Lang sigt
Når der er tilstrækkelig kapacitet i forhold til efterspørgslen vil både specifikke og generelle ventelister kunne fungere. Valget af regler vil så afhænge af, hvilke børn der skal tilgodeses først og ikke længere være et spørgsmål om overholdelse af pasningsgarantien.

Hvorfor nu?
En eventuel ændring af anvisningsreglerne er en lang proces. Det forudsætter, at der er tilstrækkelige kapacitet tilstede, at børnene på ventelisten skrives op på ny, og at alle berørte institutioner og familier bliver orienteret om ændringerne. Hvis der skal ske større ændringer af reglerne, er det mest hensigtsmæssigt, at det sker på et tidspunkt, hvor der er færrest børn på venteliste, og dermed færrest børn/familier der bliver påvirket af ændringerne, hvilket er tilfælde efter at sommerrykket er overstået. Den nødvendige kapacitet forventes at være stede i løbet af 2015, og dermed vil det være muligt at ændre anvisningsreglerne med virkning fra efteråret 2015.

Anvisningen i dag
Mange forældre vælger at tage barsel i længere tid og søger derfor først om plads, fra barnet er 10-12 måneder gammelt. For mange forældre er det også vigtigt, hvor de får plads til deres barn. Forældrenes frie valg i forhold til plads vægter højt for langt de fleste forældre.

Med de nuværende anvisningsregler til vuggestue får børnene anciennitet efter opskrivningstidspunktet. Forældrene kan være sikre på barnets placering på ventelisten, dvs. ingen andre børn kan springe barnet over. Desuden kan forældrene være sikre på at få plads til deres barn i en af de to specifikke institutioner/dagplejeområder, det er skrevet op til, men ikke hvornår.

Nogle forældre vælger at benytte private pasningsordninger, andre får det til at hænge sammen med længere barsel, familie og venner, mens de venter på den ”rigtige” plads.

Analyse af faktorer der spiller ind på forældrenes valg af dagtilbud
Anvisningsreglerne er et sæt regler til fordeling af børn i de til enhver tid eksisterende pladser. Anvisningsreglerne skaber hverken flere eller færre pladser, men er et udtryk for en prioritering af, hvilke faktorer der skal vægtes højest ved anvisningen.

Inden anvisningsreglerne eventuelt ændres er der en række forhold, som bør belyses nærmere, for derved at kunne træffe beslutningen på et mere oplyst grundlag.

Hvad prioriterer forældre, når de vælger dagtilbud

Det er individuelt, hvilke faktorer der vægtes højest, når forældre skal vælge dagtilbud til deres barn. Ved at spørge forældrene vil det være muligt at kortlægge, hvad de prioriterer højest. Forældrenes præferencer kan være forskellige og blandt andet være bestemt af, om deres barn står på venteliste til første tilbud, eller om familien har et barn i forvejen, som allerede er indmeldt i en institution.

Mulige faktorer kan være:

• Indflydelse på institution
• Indflydelse på tidspunkt for anvisning
• Afstand mellem hjemmet og dagtilbud
• Søskendehensyn
• Åbningstid
• Børnesammensætningen
• Udflytterinstitution
• De fysiske rammer
• Institutionens pædagogiske linje
• Mad i dagtilbuddet

Listen kan omfatte flere faktorer.

På baggrund af analysens konklusioner vil det være muligt at tilpasse, justere eller ændre anvisningsreglerne i forhold til det, der efterspørges af forældrene og i forhold til den kapacitet kommunen har til rådighed.

Det forventes, at der kan sendes spørgeskema ud til forældrene primo september, og at analysen kan være færdig i løbet af november 2014. Implementering af nye anvisningsregler vil kunne ske fra september 2015, hvor kapaciteten er udvidet i forhold til i dag, og hvor sommerrykket er gennemført.

Det vurderes, at mellem 1.000 og 1.200 forældre skal have tilsendt spørgeskemaet for at få en repræsentativ besvarelse. Det omfatter både forældre, som har børn på venteliste og forældre, som har børn, der er indmeldt i et dagtilbud. Indsamling og analyse af data kan ske hos eksternt firma. Det skønnes, at analysen vil koste ca. 75-100.000 kr. ex moms. Udgiften afholdes på kontoen for reservebedster, hvor der er et mindreforbrug i 2014, jf sagen om reservebedster på BUU-mødet den 2.4.2014.

På baggrund af undersøgelsen skal udvalget have en generel drøftelse af, hvad der ønskes opnået med anvisningsreglerne, og om dette opnås ved at ændre på de nuværende regler eller om der skal findes andre redskaber. Heri vil blandt andet også indgå en drøftelse af den praktiske anvisning af pladser, herunder anvisningen fra vuggestueplads til børnehaveplads. Ved udvalgets generelle drøftelse vil lederen af Pladsanvisningen være til stede.

En eventuel efterfølgende ændring af anvisningsreglerne er meget omfattende og bør derfor ske på et tidspunkt, hvor antallet af børn på ventelisten er lav, det vil sige i august/september måned. Alle eksisterende opskrivninger skal ændres. Børnene vil få nye placeringer på ventelisten, hvilket samtlige ventelisteforældre skal orienteres om. De forældre, der allerede har skrevet deres barn på venteliste med en forventning om plads et bestemt sted, vil opleve, at de skal skrive deres barn op på ny på grund af nye regler og med risiko for at få plads et andet sted, end de ønsker. Det kan give anledning til mange henvendelser. Nogle vil blive stillet bedre, mens andre vil blive stille dårligere end deres opskrivning efter de nuværende regler. Nogle vil komme til at vente længere tid på plads og få tilbudt den et andet sted.

        Else Sommer              /Henriette Bjørn Nielsen