Fremtidens fritidstilbud

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at Børne- og Ungdomsudvalget godkender følgende principper for den samlede udvikling af fritidssektoren i København:
   1. Barnet skal have en sammenhængende og afvekslende hverdag
   2. Der skal skelnes mellem typer af pædagogiske tilbud, så de mindste skolebørn er i et trygt og dannende miljø, der giver forældre mulighed for pasning, mens de større børn dannes i et pædagogisk tilbud i samspil med byens mange andre muligheder
   3. Fritidsstrukturen skal være faglig og økonomisk bæredygtig
   4. Skoler og fritidstilbud skal gøre brug af fælles faciliteter og for de mindste skolebørn skal fritidstilbuddet og skolerne tænkes tæt sammen
   5. Skoler, fritidstilbud, foreninger og andre aktører i lokalområdet skal samarbejde om aktiviteter, opgaver og faciliteter

Folkeskolereformen kommer til at forandre såvel skole- som fritidsliv for byens børn og unge. Fra august 2014 skal børn og unge have flere timer i skolen – og skoletiden skal bl.a. struktureres således, at der åbnes op for flere forskellige måder at lære på, så der er tid til faglig fordybelse, og eleverne får bedre muligheder for at arbejde med et bredere udsnit af deres evner og interesser i skoledagen. En del af reformen medfører desuden aktiviteter i skoledagen, som allerede indgår som en del af fritidstilbuddenes og foreningslivets aktiviteter.

Den længere skoledag og deraf følgende kortere åbningstid i fritidsinstitutionerne medfører desuden udfordringer med at bibeholde fuldtidsstillinger, hvor arbejdstiden alene er i fritidstilbud, samt reducerede budgetter til fritidstilbud, da budgettildelingen her er koblet til åbningstiden. Det giver samlet set anledning til at se nærmere på, hvorledes der skabes mest mulig sammenhæng for det enkelte barn/ung i lyset af denne forandring. Det blev derfor i budget 2014 konkret besluttet, at der:

”… igangsættes en grundig analyse af fremtidens fritidstilbud både indholdsmæssigt og strukturelt, mhp. at sikre et fremtidigt attraktivt tilbud for både børn, unge, forældre og personale, som er afstemt med den længere skoledag og det fremtidige behov for tilbuddet. Analysen vil både inddrage fritidspædagogik, foreningslivet og frivillige indsatser.”

Forvaltningen har på baggrund heraf udarbejdet en afrapportering til udvalget på fremtidens fritidstilbud, vedlagt som bilag 1. Derudover har forvaltningen bedt Rambøll Management om at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse, hvor 8622 tilfældigt udvalgte forældre til børn i de kommunale folkeskoler har svaret på deres brug af- og syn på fritidstilbuddene i byen. Denne afrapportering er stadig under endelig bearbejdelse, men de foreløbige hovedresultater er vedlagt (bilag 2).

Københavns Kommune tilbyder i dag attraktive fritidstilbud til byens børn og unge. Fritidstilbuddene er kendetegnet ved høj kvalitet, en høj brug af tilbuddet, samt høj brugertilfredshed. Fx er andelen af elever i 0.-3. klasse, der er indskrevet i fritidshjem eller KKFO, på mere end 95 procent, og i snit falder brugen af tilbuddene kun med ca. 10 pct. om året fra fjerde klasse og frem. Og den netop gennemførte brugerundersøgelse viser, at ca. 85 pct. enten er tilfredse eller meget tilfredse med deres tilbud.

Mål:

Det foreslås, at forandringen af fritidstilbuddene i København derfor sker med udgangspunkt i følgende mål:

• København ønsker at fastholde børn og unges trygge og aktive fritidsliv i en tid, hvor skoledagen bliver længere
• I København vil vi derfor nytænke vores fritidstilbud med udgangspunkt i de stærke kompetencer, der i dag findes både i de pædagogiske tilbud, det lokale kulturliv og i det frivillige foreningsliv, og nytænke tilbuddene med afsæt i de behov og interesser, børn i forskellige aldre har

Der er store lokale forskelle i forhold til, hvordan de nuværende fritidstilbud er organiseret rundt om de enkelte skoler. Fritidsstrukturen i København på de 57 københavnske almenskoler består således af i alt 71 kommunale og 60 selvejende fritidshjem og 19 KKFO’er, samt 100 kommunale og 41 selvejende klubber og 6 KKFO 2’er. En række af institutionerne er integrerede fx børnehave/fritidshjem, eller fritidshjem/klub. Visse skoler har således en KKFO tilknyttet, andre fx 2 fritidshjem, og andre helt op til 7 fritidshjem tilknyttet skolen. Derudover er der stor variation i, hvor lang afstanden er fra skolen til den enkelte fritidsinstitution.

Variationen i de lokale forhold gør således, at der ikke  på kort sigt vil kunne  indføres én model for en organisering af fritidstilbuddene. Med udgangspunkt i de skitserede mål anbefales i stedet nedenstående principper til at sikre den rette forandring af fritidstilbuddene. Forandringsprocessen vil være forskellig i de enkelte områder. I mange tilfælde må der arbejdes med en flerårig implementeringsplan.

Principper:

1. Barnet skal have en sammenhængende og afvekslende hverdag
2. Der skal skelnes mellem typer af pædagogiske tilbud, så de mindste skolebørn er i et trygt og dannende miljø, der giver forældre mulighed for pasning, mens de større børn dannes i et pædagogisk tilbud i samspil med byens mange andre muligheder
3. Fritidsstrukturen skal være faglig og økonomisk bæredygtig
4. Skoler og fritidstilbud skal gøre brug af fælles faciliteter og for de mindste skolebørn skal fritidstilbuddet og skolerne tænkes tæt sammen
5. Skoler, fritidstilbud, foreninger og andre aktører i lokalområdet skal samarbejde om aktiviteter og faciliteter

Principperne er uddybet i bilag 1 og gennemgås helt kort nedenfor: 

1.      Barnet skal have en sammenhængende og afvekslende hverdag

Der skal være en stærk helhedstænkning i barnets dag, således at de steder, hvor barnet i løbet af dagen opholder sig, ses i én sammenhæng med udgangspunkt i det enkelte barn. Det skal være et krav, at alle børns behov og kompetencer skal blive set, hvilket i særlig grad gælder for de udsatte børn, der har brug for, at de omgives af voksne, der har fokus på det hele barn i lyset af den samlende kontekst, som barnet indgår i. For at det skal lykkes skal der være:

• Et stærkt pædagogisk indhold i børns hverdag – i såvel skole og fritid
• En afvekslende hverdag, der medfører stærk helhedstænkning og koordinering mellem skoletid og fritid
• En flerfaglig tilgang med flere typer kompetencer i tilbuddene, der giver rum for, at alle børns behov og kompetencer bliver set
• En simpel organisationsstruktur, hvor der er en klar rollefordeling og et tydeligt placeret ansvar

Såfremt princippet anvendes til at udvikle fritidstilbud i København, vil det indebære:

• At der implementeres en struktur, der sikrer en klar platform for samarbejde omkring det enkelte barn i skole og fritidstilbud og foreningsliv
• At der udvikles en ny stillingsstruktur og stillingsbeskrivelser for pædagogområdet for at sikre en fastholdelse af kvalificeret pædagogisk personale i fritidssektoren
• At der skal være fysisk nærhed mellem skole- og fritidstilbud for de mindste, så der er bedst mulighed for at etablere den sammenhængende hverdag.

2.      Der skal skelnes mellem typer af pædagogiske tilbud, så de mindste skolebørn er i et trygt og dannende miljø, der giver forældre mulighed for pasning, mens de større børn dannes i et pædagogisk tilbud i samspil med byens mange andre muligheder

Der er forskel på det behov for fritidstilbud, som mindre børn har i forhold til de større børn. For de mindre børn er tryghed, pasning og nærvær vigtigt – og stort set alle forældre har brug for et pasningstilbud til deres børn. For de større børn er selvstændighed, interessefællesskaber og større ungdomsmiljøer attraktivt – og forældrene har i udgangspunktet ikke brug for et tilbud, hvor der er opsyn med deres børn. Derfor falder brugen af fritidstilbud også, fra når børnene vurderes ikke at have brug for opsyn. Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse viser, at man i fremtiden kan forvente et endnu større fald i brug af fritidstilbud fra ca. 4. klasse og frem. Det forventede fald i brug forklares primært via et manglende behov og brug af andre fritidsaktiviteter, hvor brugen af disse tilbud samtidig ikke forventes at falde. Samværet med venner vægtes også højt som en begrundelse for at komme i fritidstilbuddet, og derfor medfører venner/kammeraters fravalg også et fald.

Dagtilbudsloven fastsætter, at der i kommunen skal tilbydes det ”nødvendige udbud af pladser” i fritidshjem og klubber til børn og unge, og der en nationalt fastsat pladsgaranti for de 6-9 årige. Det er i henhold hertil konkret blevet besluttet at indføre en pladsgaranti i København til alle børn i såvel fritidshjems- samt fritidsklubalderen (6-11 år), mens der ikke er pladsgaranti for tilbud til de større børn og unge (junior- og ungdomsklub). Dette snit afspejler ligeledes en forståelse af, at der skal være forskel på de kommunale fritidstilbud møntet på de mindre børn ift. de større.

Børn modnes forskelligt, og fritidstilbuddene skal derfor afspejle dette ved at være fleksible i deres optagelse af børn, således at mere modne børn fx kan starte i tilbud møntet på de ældre børn tidligere.

Såfremt princippet anvendes til at udvikle fritidstilbud i København, vil det indebære:

• At der implementeres to tydeligt forskellige tilbudsstrukturer, et specifikt møntet på de mindste med fokus på skoletilknytning, tryghed og nærvær, og et for de ældste med fokus på attraktive aktiviteter, ungdomsmiljøer i lokalområdet mv., der kan fastholde de unge i at bruge fritidstilbud. 
• For de små børn (pasningsgaranti) er målet 1:1 sammenhæng med skolerne, for de ældre kan fritidscentrene dække et større område og etableres i samarbejde med byens andre tilbud
• Krav om omlægninger, sammenlægninger og nyanlæg (herunder vil små fritidstilbud være særligt udfordret og eksisterende klynger vil blive ændret)
• En fleksibel indskrivningsstruktur til fritidstilbuddene, så det fremadrettet også er det enkelte barns modenhed, der er gældende som kriterium for hvilket tilbud, barnet skal være en del af
• At tilbud til de mindste (hvortil er knyttet en pasningsgaranti) fortsat forankres i et traditionelt plads/medlemsbegreb, mens der for de større børn arbejdes frem mod en struktur, der giver mulighed for mere fleksibilitet i relation til aktivitetsmuligheder og foreningssamarbejder.

3.      Fritidsstrukturen skal være faglig og økonomisk bæredygtig

Det samlede antal personaletimer i hver enkelt institution bliver reduceret som følge af folkeskolereformen, og det vil blive vanskeligere at bibeholde det samme numeriske antal personaler ved udelukkende at reducere i det ugentlige timeantal, som personalet er ansat i. Ferie, sygdom etc. vil på denne baggrund gribe mere ind i den resterende personalegruppes daglige arbejde fremadrettet og give udfordringer ift. den pædagogiske kvalitet, såfremt enheden ikke har en tilstrækkelig normering og et faglig kvalitetstilbud. Generelt vil kravene til en mere fleksibel arbejdstilrettelæggelse blive skærpet. Såfremt princippet besluttes, vil det betyde, at:

• Der arbejdes hen mod større enheder med bedre sammenhæng mellem skoler og fritidsinstitutioner
• Ikke bæredygtige fritidsinstitutioner søges afviklet, omlagt eller sammenlagt
• Afstanden mellem skoler og fritidsinstitutioner søges reduceret mest muligt, særligt for tilbuddene til de mindste
• Der arbejdes hen imod, at fritidspladserne på 6-9 års området kun har en skoletilknytning
• Fremtidige budgetmodeller har fokus på klarhed og styrbarhed for den enkelte enhed

4.      Skoler og fritidstilbud skal gøre brug af fælles faciliteter og for de mindste skolebørn skal fritidstilbuddet og skolerne tænkes tæt sammen

Folkeskolereformen medfører et krav om større faglig sammenhæng mellem skole og fritid. Dette betyder bl.a. et større brug af fælles personale mellem skolen og fritidsinstitutionerne, og et ønske om en stærkere helhedstænkning mellem fagopdelt undervisning, understøttende undervisning og fritidslivet. Samtidig rejses der ønske om en bedre udnyttelse af de fysiske faciliteter som en del af den styrkede sammenhæng, der skal finde sted mellem skolen og fritidsinstitutionerne i barnets hverdag – særligt for de mindste skolebørn. Såfremt princippet besluttes, vil det betyde, at:

• Skole- og fritidsinstitutioner fremadrettet skal dobbeltanvende lokaler, dvs. skolerne skal benytte fritidsinstitutionslokaler, og fritidsinstitutionerne omvendt også skolens lokaler (Jf. også indstilling vedr. kapacitetsanalyse, som også behandles på nærværende BUU-møde).

 5.      Skoler, fritidstilbud, foreninger og andre aktører i lokalområdet skal samarbejde om aktiviteter, opgaver og faciliteter

Den længere skoledag og heraf kortere tid til brug af fritids-, forenings- og kulturtilbud kan medføre et fald i brugen af disse tilbud. Brug af lokalområdets forenings- og kulturtilbud bidrager til et aktivt og sundt fritidsliv, hvor børn og unges fysiske og mentale udvikling kan stimuleres via kreative og sportslige udfoldelser. Koordinering med og inddragelse af forenings- og kulturaktiviteter – samt øget brug af fælles faciliteter – vil skabe mere attraktive tilbud samlet set, som dermed kan fastholde børnene i tilbuddene, og samlet kan bidrage til at danne specielt de større skolebørn. Samtidig skal der samarbejdes lokalt om fx relevante myndighedsopgaver eller lokale socialpædagogiske indsatser, der går på tværs. 

Såfremt princippet besluttes, vil det indebære, at:

• At fritidsinstitutionerne i højere grad forpligtes på at skulle etablere samarbejder med foreninger, kulturhuse mm., som indgår i fritidsinstitutionens aktiviteter. 
• At der arbejdes for, at foreningerne samlet skal sikre én nem og gennemsigtig indgang til det lokale foreningsliv mm..
• Der skal ske en stærkere lokal udnyttelse af de fælles kommunale faciliteter 
• Der skal ske en kompetenceudvikling af personalet i fritidstilbud med henblik på et stærkere samarbejde med andre sektorer – såvel ift. myndighedsopgaver som fx lokale foreningsaktører 

Principperne medfører ikke isoleret konkrete økonomiske udgifter eller gevinster. Principperne vil dog danne rammen omkring forvaltningens udarbejdelse af implementeringsplaner med bud på bl.a. en fremtidig fysisk struktur for fritidstilbuddene, evt. konkrete budgetønsker og/eller effektiviseringsforslag for driften af fritidstilbud. Såfremt udvalget tiltræder principperne, vil der blive udarbejdet forslag til Budget 2015 og kommende budgetter, jf. videre proces.

Såfremt BUU tiltræder principperne, vil:

• Forvaltningen konkretiserer principper og muligheder i de enkelte områder og i samarbejde med relevante aktører
• Forvaltningen på baggrund heraf udarbejde forslag til implementeringsplaner for hver enkelt område samt for evt. fælles bydækkende tilbud
• Implementeringsplanerne foreligger som et flerårigt budgetnotat, der muliggør politiske drøftelser om forandringsomfanget og –tempoet

Implementeringsplanerne fremlægges for BUU sammen med forslag til budget 2015 til behandling på BUU-mødet den 27.8.2014. Disse vil indeholde såvel anlægsøkonomi (udbygning, omlægning, afvikling) som driftsøkonomi (åbningstider, stillingsstruktur herunder reduktion i antal enheder/ledere)

         Else Sommer                      /Camilla Niebuhr