1. regnskabsprognose 2016

Se alle bilag

Udvalget skal tage stilling til 1. regnskabsprognose for 2016 på udvalgets område.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

at udvalget godkender 1. regnskabsprognose for 2016

Problemstilling

Udvalget skal aflevere sine forventninger til det samlede regnskabsresultat tre gange årligt til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. I 1. regnskabsprognose præsenteres forvaltningens forventninger til årsresultatet på baggrund af forbruget de to første måneder af 2016 samt forventningerne til resten af året. Økonomiudvalget behandlede cirkulære for regnskabsopfølgning den 17.11.2015, og derfor fremlægges denne sag som første prognose for det samlede regnskabsresultat for 2016.

Udvalget fik på mødet den 24.2.2016 forelagt en indstilling om de forudsatte aktivitetstal og økonomien i budget 2016 (Overblik over budget 2016). Denne indstilling vedrører 1. regnskabsprognose for det samlede årsregnskab for 2016, hvor forventede afvigelser i forhold til budgettet forklares.

Løsning

Helt overordnet balancerer den samlede økonomi for 2016 med et forventet mindreforbrug, og der er på nuværende tidspunkt ingen grund til at foretage ekstraordinære tiltag.

1. regnskabsprognose udviser et forventet mindreforbrug på 98,1 mio. kr., hvor 44,2 mio. kr. kan forklares med den decentrale opsparing, mens 53,9 mio.kr. er det reelle mindreforbrug relateret til driften i 2016. Tabel 1 viser det forventede regnskab fordelt på bevillingsområder. For en uddybning af afvigelserne se bilag 1.

Tabel 1. Det forventede regnskab fordelt på bevillingsområder
Bevillingsområde	Forventet korrigeret budget (mio. kr.)	Forventet forbrug (mio. kr.)	Afvigelse (mio. kr.)
Dagtilbud	4.550,8	4.517,2	33,6
Dagtilbud special	281,0	272,4	8,5
Undervisning	3.628,8	3.601,1	27,8
Undervisning, rammestyret	18,8	18,8	0
Specialundervisning	917,7	897,8	19,9
Sundhed	291,2	284	7,2
Administration	292,9	291,9	1
I alt	9.981,2	9.883,1	98,1

Lavere aktivitet

De reelle mindreforbrug relateret til driften i 2016 på 53,9 mio. kan primært forklares med mindre aktivitet på egne dagtilbud for 67,3 mio. kr. Ligesom i 2015 forventes en lavere aktivitet på dagområdet end forudsat ved budgetteringen.

Udvalget fik på mødet den 24.2.2016 forelagt en indstilling om de forudsatte aktivitetstal og økonomien i budget 2016 (Overblik over budget 2016). Sammenlignet med forventningen i februar forventes nu en aktivitet på 190 børn færre. Den største ændring er på børnehavebørn, hvor der forventes 169 færre end hvad forventningen var i februar. Herudover er udviklingen i den forventede aktivitet siden februar 52 færre vuggestuebørn, 55 flere fritidshjemsbørn og 24 færre klubbørn.

Når der sammenlignes med den oprindelige budgettering for 2016, forventes en aktivitet på 1.386 færre børn. Den lavere aktivitet vedrører alle aldersgrupper fra vuggestuepladser til klubbørn. Sammenholdt med det forudsatte i den oprindelige budgettering forventes 306 færre vuggestuebørn og 344 færre børnehavebørn, mens der forventes 304 færre fritidshjemsbørn og 359 færre klubbørn. Den lavere aktivitet forventes at medføre et mindreforbrug på 34,6 mio. kr. på vuggestueområdet, 20,3 mio.kr. på børnehaveområdet, 5,5 mio. kr. på fritidshjemspladser og 7,7 mio. kr. på klubpladser.

For faldet på fritidshjems- og klubbørn kan en forklaring være den længere skoledag, der er en konsekvens af Folkeskolereformen.

For vuggestue- og børnehavebørnene ser det ud til, at en del i stedet bliver indskrevet i private pasningsordninger, hvor der er et merforbrug på 13,0 mio. kr. og en meraktivitet på 56 børn. Men udover dette er det vanskeligt at sige hvilke faktorer, der ligger bag faldet, da det er en ny tendens, som først er set i 2015 efter en årrække med stigende dækningsgrader for vuggestuerne. Forvaltningen vil følge udviklingen på området meget tæt i 2016.

Lavere faste udgifter pr. elev

I 2012-2016 er der gennemsnitlig kommet 13 flere elever årligt på hver folkeskole. Gennemsnittet vil stige løbende i de kommende år i takt med, at nye skoler fyldes op. Det resulterer i, at de faste udgifter pr. elev til grundbevilling og energi bliver mindre, da skolerne er blevet større. For undervisningsrammen som helhed resulterer de lavere faste udgifter pr. elev i et forventet mindreforbrug på 23,4 mio.kr. I effektiviseringsstrategien for de kommende år indgår effektiviseringer som følge af en mere effektiv skoledrift.

Decentral opsparing

I forbindelse med regnskabet for 2015 blev der overført 72,4 mio. kr. i decentral opsparing fra 2015 til 2016. Heraf lå de ca. 18,1 mio. kr. over 4 procent grænsen og er derfor overført til anlægsrammen, mens de resterende ca. 54,3 mio. kr. er overført til driftsrammen. Skolerne og institutionerne forventer i 1. prognose at bruge ca. 10,1 mio. kr. af deres overførte opsparing i løbet af året. Det betyder, at 44,2 mio.kr. forventes søgt overført til budget 2017 i forbindelse med regnskabsafslutningen og overførselssagen fra 2016 til 2017.

Da opsparingen fra 2015 nu er tilført Børne- og Ungdomsudvalgets budget, giver det et mindreforbrug, men der er ikke tale om, at midlerne er disponible til andre formål, da de forventes overført til 2017. Når vi når længere ind i året, vil forventningerne til den decentrale opsparing sandsynligvis ændre sig i takt med, at prognoserne fra de decentrale enheder giver et mere præcist bud på årets resultat.

Muligheder for prioriteringer og investeringer

Såfremt der ikke havde været nogle ændringer til årets resultat siden februar, ville prognosen udvise et forventet mindreforbrug på 93 mio. kr. eksklusiv den decentrale opsparing. Forvaltningens forventning til mindreforbruget eksklusiv den decentrale opsparing er altså her med 1. regnskabsprognose faldet med 39,1 mio. kr. fra 93 mio. kr. til 53,9 mio. kr. Der er særligt tidligt på året usikkerhed forbundet med forbrugsskønnet, da selv relativt små ændringer i aktiviteten har betydelige økonomiske konsekvenser.

I forbrugsskønnet for 2016 er indarbejdet, at bevillinger på skoler og institutioner på energiområdet i lighed med tidligere år tilpasses til det faktiske forbrug. Formålet er, at de forøgede energiudgifter ikke påvirker kernedriften på daginstitutioner og skoler. Der er tale om udgifter på i alt 17 mio. kr. For de kommende år vil der blive arbejdet med energioptimering for at nedbringe forbruget.

I forbrugsskønnet for 2016 er endvidere indarbejdet de 28 mio. kr., som børne- og ungeområdet i 2016 har afgivet på drift i overførselssagen for at finansiere anlægsønsker. Der er overført 7,8 mio. kr. fra drift til anlæg til finansiering af Guldberg Skole og genhusning af elever fra Kalvebod Fælled Skole. Der er ligeledes overført 20,2 mio.kr. fra drift til anlæg til finansiering af udgifter til Fremtidens Fritidstilbud. Mindreforbruget på Børne- og Ungdomsudvalgets ramme skyldes et midlertidigt etableringsefterslæb på nye pladser samt en hurtigere implementering af allerede igangsatte effektiviseringer på mindreudgifter til ungdomsuddannelse for unge med særligt behov (STU) og bedre kapacitetsudnyttelse som følge af større enheder på skoleområdet. Effektiviseringerne indgår i Børne- og Ungdomsudvalgets effektiviseringskatalog for budget 2017.

Der forventes, som Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget fik oplyst på det fælles dialogmøde d. 6. april 2016, et merforbrug på den fælles budgetpulje for dagbehandling og fleksible tilbud. Udvalget vil d. 8. juni få forelagt en særskilt sag om problemstillingen på dagbehandlingsområdet.

Forvaltningen følger udviklingen i økonomi og aktivitet tæt og vil, såfremt det bliver nødvendigt, fremlægge forslag for udvalget om behov for eventuelle korrigerende handlinger for at imødegå forventede mer- eller mindreforbrug. Udvalget er forpligtet til at sikre budgetoverholdelse og har mulighed for at prioritere et forventet mindreforbrug til andre formål i løbet af året herunder mulighed for at igangsætte investeringer i fremtidige effektiviseringer allerede i 2016.

Hvis der prioriteres nye indsatser i løbet af året, skal udvalget i henhold til styringsprincippet vedtaget på Økonomiudvalgets møde den 22.5.2012 aflevere et tilsvarende beløb til kassen til tværgående omprioritering i kommunen.

Ud fra en vurdering af i hvilket omfang aktivitetsnedgang mv. forventes at være varige, er der indarbejdet effektiviseringsforslag om disse for 49,4 mio.kr. i 2017 og for yderligere 18,9 mio.kr. i 2018. Der er således indarbejdet effektiviseringsforslag for 68,3 mio.kr. i 2019 og frem i udvalgets budgetforslag for 2017 under forventning om et varigt fald i aktivitetsniveau.

Forvaltningen har udarbejdet et notat om afrapportering på anlægsprojekter, som kan ses under sager til efterretning.