Processen for budgetønsker til budget 2017
Indstilling
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
1. at udvalget drøfter forslag til need-to ønsker samt foreslåede temaer for øvrige budgetønsker til budget 2017
Problemstilling
Processen for budgetforhandlingerne er rammesat af indkaldelsescirkulæret, som blev godkendt af Økonomiudvalget den 27.1.2016. I indkaldelsescirkulæret fremgår det, at Børne- og Ungdomsforvaltningen skal:
- Udarbejde need-to budgetønsker. Med need-to ønsker menes budgetønsker, som løser udfordringer på kommunens risikoliste, håndterer nødvendige kapacitetsudfordringer samt renoveringer.
- Udarbejde 1-3 budgetønsker om udfordringer inden for fagforvaltningens område, samt eventuelt tværgående budgetnotater.
Forvaltningens mulighed for at udarbejde budgetønsker udover need-to er derved begrænset i forhold til tidligere år. Men partierne kan bede forvaltningen om at der udarbejdes forslag.
Løsning
Bruttoliste over need-to forslag
Need-to ønsker forventes at udgøre:
- Anlægsønsker som opfølgning på beslutninger i budget 2016 og overførselssagen, samt som følge af nødvendige kapacitetsudvidelser og renoveringer. Need-to forslag dækker blandt over sammenlægning af Vanløse og Hyltebjerg skoler, gennemførelse af Fremtidens Fritidstilbud, og kapacitetsudvidelse af dagtilbudsgrupper. Den fulde liste fremgår af bilag 1.
- Driftsønsker som følge af uundgåelige driftsomkostninger, som udgør:
- Indførsel af læringsplatform og samarbejdsplatform på skolerne jf. det nationale brugeportalsinitiativ. Forslaget blev behandlet på BUU-mødet den 27. april 2016.
- Vejledning af ikke-uddannelsesparate elever, jf. budget 2016.
Uddybning af need-to ønsker fremgår af bilag 1.
Temaer til forvaltningens budgetønsker
Da forvaltningen alene kan udarbejde 1-3 budgetønsker, er det vigtigt at prioritere de budgetønsker, som kan skabe den største effekt for målet om, at alle børn skal blive så dygtige som de kan. Udfordringerne for de københavnske institutioner og skoler er, at børnenes faglige niveau halter efter andre kommuner, samtidig med at vi skal løse udfordringen med at kunne rumme endnu flere børn i fremtiden. Temaerne er udvalgt ud fra et fokus på, at budgetmidler skal være investeringer, der kan understøtte skoler og institutioners udvikling mod at sikre synlig læring for alle børn, øge sammenhængen imellem dagtilbud og skoler, styrke forældresamarbejdet, og sætte fokus på den faglig ledelse. Investeringerne skal bidrage til at løfte det faglige niveau.
Forvaltningen foreslår, at temaerne for forvaltningens budgetønsker er:
Inkluderende børne- og ungefællesskaber
Børne- og Ungdomsforvaltningen i København ønsker at investere i at styrke læringsmiljøet på de almene folkeskoler og 0-18 års dagtilbud for at sikre, at alle børn udvikler sig fagligt, socialt og personligt, og at alle børn indgår i meningsfulde, udviklende fællesskaber. Vi ved fra undersøgelser, forskning og vores egne erfaringer, at børns trivsel og læring går hånd i hånd og at investeringer i bl.a. indsatser tidligt i barnets liv øger deres chance for at blive livsduelige borgere med gode sociale kompetencer, målrettede uddannelsesforløb og dermed bedre tilknytning til arbejdsmarkedet. Selvom vi i København er nået et godt stykke er der alligevel nogle tegn på, at vi kan gøre mere, hvis vi vil opnå ovenstående effekt.
En styrkelse af vores inkluderende børne- og ungefællesskaber betyder, at vi fremadrettet skal fokusere mere tydeligt på synlig læring helt tæt ved børn og unge i dagtilbud og skoler, særligt i en overgangsfase, indtil alle skoler, fritidshjem og dagtilbud er med. Vi skal give pædagoger og lærere endnu bedre redskaber til at spotte børnene tidligt og sætte ind med de rigtige indsatser, ligesom vi skal styrke samarbejdet med forældrene om at skabe det bedste hjemmelæringsmiljø og ikke mindst sikre sammenhæng i børnenes liv ved at have gode, velfungerende overgange mellem dagtilbud, skole og fritidstilbud.
Udvalget havde en temadrøftelse herom på mødet den 27.4.16. Derudover har forvaltningen været i indledende dialog med de faglige organisationer og sektoren om mulige investeringer og der arbejdes videre med det konkrete indhold af investeringen. Foreløbige forslag er en styrkelse af indsatsen i indskolingen, ekstra støtte til læreren i klasselokalet indtil kapacitetsopbygningen fungerer, samt udbredelse af de gode erfaringer fra sektoren så som familieinstitutionerne på Amager, som er et tilbud til familier, der har brug for at arbejde med tilknytning og udvikling af samværet med deres børn.
Professionelle læringsfællesskaber
Lærere og pædagogisk personale på de københavnske 0-18 års dagtilbud og folkeskoler oplever i disse år en række forandringer både i forhold til de organisatoriske rammer, og forandringer i grundforståelsen af deres fagprofession. Folkeskolereformen og Fremtidens Fritidstilbud i København med efterfølgende ny klynge- og netværksstruktur præger således sektoren. Det vil det også gøre de kommende år, når intentionerne i folkeskolereform og fritidsstruktur skal realiseres både organisatorisk og indholdsmæssigt. Forudsætningen for denne forandring er et velfungerende tværprofessionelt samarbejde. Mængden af ressourcer er samtidig under pres, og der er brug for at alle ressourcer anvendes optimalt for at styrke fagprofessionerne og skabe de bedste lærings- og udviklingsbetingelser og faglige resultater for alle børn.
I Københavns Kommune vil vi på børne- og ungdomsområdet opbygge en stærk sparringskultur, hvor fokus er på at læring bedst sker i praksis sammen med dem, man arbejder sammen med om kerneopgaven. Det handler helt overordnet om at understøtte de fagprofessionelles samarbejde således, at de kan bidrage til at udvikle hinandens kompetencer. Vejen til at sikre børns læring på et højt niveau er, at medarbejderne kan planlægge, udføre og evaluere en praksis, som tager afsæt i der hvor barnet og den unge er. Og en styrkelse af vores professionelle læringsfællesskaber betyder, at vi fremadrettet skal fokusere mere tydeligt på udvikling og understøttelse af ledelse og investere i tiltag der dels understøtter samarbejdet mellem de voksne der er tæt på barnet og dels den tværprofessionelle sparringskultur på hele 0-18 års området.
Der er helt afgørende for vores intentioner om at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børn og unges læring og trivsel, at vi tiltrækker, udvikler og fastholder de dygtigste fagprofessionelle. Ved at investere i en stærk sparringskultur vil vi være med til at sikre, at København bliver en attraktiv arbejdsplads for alle medarbejdere.
Politisk bestilte forslag
De politiske partier har som altid mulighed for at bestille budgetønsker. De politisk bestilte forslag vil ikke indgå i forvaltningens bidrag til budgetforhandlingerne. Udvalget vil blive orienteret om alle indkomne forslag efter en kvalitetssikring hos bestillerne. Partiet skal herefter selv efterspørge budgetnotatet ved forhandlingsbordet.
Forvaltningen har indtil videre noteret sig følgende politiske ønsker:
- Øget matematikforståelse (BUU 24.2.2016)
- Engelsksprogede grupper i daginstitutioner (BUU 6.4.16 mhp. senere behandling i BUU)
- Etablering af rideklub på Islands Brygge (opfølgning på budget 2016)
- Idéoplæg til etablering af produktionskøkkener på 7 skoler: Katrinedal, Brønshøj, Skolen på Islands Brygge, Kirkebjerg Skole, Lundehusskolen, Strandparkskolen og Ellebjerg Skole
- Finansiering af partnerskabsprojekt med Mødrehjælpen (Ung mor på vej)
Forvaltningen beder om, at partierne tager direkte kontakt igen ifht. de konkrete ønsker.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Børne- og Ungdomsforvaltningen vil på baggrund af udvalgets drøftelse af temaerne til budgetønsker gå i dialog med de faglige organisationer og sektoren om, hvilke 1-3 budgetønsker, som forvaltningen skal fremsætte. Beskrivelse af budgetønskerne fremlægges for udvalget på mødet den 8.6.16. Derudover vil forvaltningen frem mod budgetseminaret den 26.-27. august udarbejde en samlet strategi for budgetarbejdet i et flerårigt perspektiv, samt følge op på arbejdet med det økonomiske overblik, som blev igangsat med budgetseminaret i februar. Budgetforhandlingerne afholdes fra 1. til 19. september.
Tobias Børner Stax /Sti Andreas Garde