Mødedato: 11.05.2016, kl. 16:00
Mødested: Rådhuset, stuen, værelse 43/44

B-sag: Aflæggelse af anlægsregnskaber

Se alle bilag

Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til 10 anlægsregnskaber for afsluttede anlægssager, inden de sendes til Økonomiforvaltningen og kommunens Interne Revision.

Indstilling 

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget tager aflæggelsen af 10 anlægsregnskaber til efterretning

Problemstilling

Aflæggelse af anlægsregnskaber skal ske senest i forbindelse med aflæggelsen af årsregnskabet for det år, hvor det pågældende anlægsarbejde er afsluttet, jf. Økonomi og Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for kommuner.

Hermed aflægges regnskab for BUU’s andel af anlægsbevillingerne for 10 anlægssager, der vedrører regnskabsårene 2007 til 2015.

 

Løsning

I Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) anvendes budgettet til en given anlægssag primært til rådgivning, indvendig vedligeholdelse, montering og inventar. I BUF er en anlægssag først afsluttet, når de daglige brugere har købt det nødvendige inventar. BUF vil også i den ny anlægsproces have ansvaret for denne del af anlægssagerne, så der fremadrettet fortsat skal aflægges anlægsregnskaber.

Indkøb af inventar kan række ud over selve færdiggørelsen af et givent byggeri. Der  er sjældent sammenhæng mellem de oplyste ibrugtagningsdatoer og færdiggørelsen af anlægsregnskabet, da ibrugtagningsdatoen henviser til det tidspunkt, hvorfra en given bygning bruges til formålet (institution, skole etc.). Der vil ofte gå 3-5 år og helt op til 10 år for skolebyggerier fra en anlægsbevilling er vedtaget i Borgerrepræsentationen til regnskabet endeligt afsluttes.

Denne indstilling indeholder anlægsregnskaber for 10 afsluttede anlægssager. Anlægsregnskaber skal opgøres i regnskabsårets prisniveau for det år, hvor regnskabet aflægges.

Skema 1

Regnskabsforklaring

Resultat (1.000 kr. 2016 p/l)

Forklaring på mer/mindreforbrug

1. Udvidelse af Skolen på Islands Brygge fra 3 til 4 spor

946

Mindreforbruget skyldes, at der var budget-

teret med ekstern genhusning i løbet af byg-geperioden. Genhusningen blev imidlertid

løst internt i bygningen med en lettere om-

bygning samt inventar.

2. Akustikregulering på Rødkilde Skole

-27

Merforbruget giver ikke anledning til yderligere bemærkninger

3. Daginstitution på Fengersvej og genhusning af 6 fritidshjemsgrupper *)

256

Mindreforbruget skyldes primært, at fritids-

hjemmets tidligere udlejer (3. mand) ikke har krævet   reetablering af det fraflyttede lejemål.

4. Vanløse Skole - Indledende arbejder

0

Regnskabet giver ikke anledning til bemærkninger

5. Jordoprensning på Øster Farimagsgades Skole

0

Regnskabet giver ikke anledning til bemærkninger

6. Udvidelse af daginstitutionen på Linde Allé 35

895

Mindreforbruget skyldes primært, at der i

projektet var budgetteret med reservations-husleje på 1,3 mio. kr. Den faktiske udgift

var kun på 650.000 kr.

7. Genhusning i Struenseegade af daginstitution på

Panuminstituttet

186

Mindreforbruget skyldes, at institutionen

selv afholdt flytteudgifter og øvrige udgifter

forbundet hermed. Dette er ikke normal ko-

tyme, og forvaltningen vil sikre, at institu-

tionerne i fremtiden er klar over, hvad der er indregnet i genhusningsbudgettet.

8. Vejinddragelse ved Pe-

der Lykke Skolen

26

Regnskabet giver ikke anledning til bemærkninger

9. Renovering af skolegård på Husum Skole

-240

Merforbruget skyldes, at et forventet tilskud til projektet fra Områdefornyelse Husum ik- ke blev overført til BUF inden forældelsesfristen. Merforbruget dækkes dog indenfor kommunens samlede ramme - og har ikke be-tydning for anlægssagen.

10. Køb af nøglefærdig daginstitution på Strandlodsvej

139

Regnskabet giver ikke anledning til bemærkninger

*) Dette anlægsregnskab erstatter regnskab fremlagt for BUU 28/1 2015, da der er kommet yderligere forbrug på sagen.

Økonomi

De aflagte regnskaber udviser et samlet netto mindreforbrug på 2,2 mio. kr. (2016 P/L). Løber et anlægsprojekt over flere år, vil der grundet prisfremskrivningen være en forskel mellem det faktiske resultat og resultatet opgjort i prisniveauet i regnskabsåret. Det faktiske resultat viser her et samlet mindreforbrug på 1,2 mio. kr. Det er den sum, kommunens kasse reelt er blevet påvirket med.

Efter de gældende principper i bestiller/udførermodellen for anlægssager har Børne- og Ungdomsudvalget det økonomiske ansvar for den del af anlægssagen, hvor bevillingen er givet til Børne- og Ungdomsudvalget. Derfor er et netto mindreforbrug med til at finansiere et evt. merforbrug på andre anlægssager i forvaltningen.

Mindreforbruget i ovenstående sager dækker typisk et evt. merforbrug i andre anlægssager. Der bliver først aflagt regnskab for de andre anlægssager, når de er afsluttet. 

Videre proces

Der forventes, at der i 2016 vil blive aflagt anlægsregnskaber for yderligere 10-15 anlægssager

Regnskaberne fremsendes til Økonomiforvaltningen og Intern Revision.

Tobias Børner Stax                    /Sti Andreas Garde

Beslutning

Indstillingen blev taget til efterretning.
Til top