Medlemsforslag om støttetildeling til børn i dagtilbudsalderen med særlige behov
1. at Børne- og Ungdomsudvalget pålægger Børne- og Ungdomsforvaltningen hurtigst muligt at udarbejde et oplæg til udvalget vedr. støttetildeling til børn i dagtilbudsalderen med særlige behov.
(Stillet af Socialdemokratiet)
Motivation:
Gennem de seneste år har der været en markant stigning i andelen af børn, som visiteres til specialundervisning på både landsplan og i København. Som følge af budget 2020 er der afsat midler til håndtering af stigningen, mens der samtidig skal investeres i at skabe et mere inkluderende skolemiljø. Da BUU behandlede sagen d. 6. november blev det også besluttet at gennemføres en analyse af BUF's støttesystemer til børn med særlige behov i dagtilbud, og fx se nærmere på institutioner med basispladser samt støttebehov i overgang fra dagtilbud til skole. Samtidig er der d. 1 januar 2020 indført et nyt støttekoncept på netop dagtilbudsområdet, som vi har brug for at være sikre på implementeres bedst muligt for børn og forældre. I den forbindelse besluttede BUU d. 19. februar en protokol om, at ”forvaltningen gennemgår kvalitetskontrollen af og de eksisterende vejledninger, anbefalinger og procedurer for støtte mv. i forhold til børn på basisplads og andre børn med alvorlige funktionsnedsættelser i dagtilbud, mhp. om det er nødvendigt med opstramninger af disse”.
Kilder:
Investeringscase – Fjernelse af 20 pct pulje
https://www.kk.dk/sites/default/files/edoc/Attachments/22392045-31234428-10.pdf
Indstilling d. 6 november – Indsatsplan for inkluderende fællesskaber og budgetsikkerhed på specialområdet
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 11. marts 2020:
Medlemsforslaget blev godkendt.
Ø ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen: "Der er et stort behov for at få præciseret reglerne for børn på basisplads og støttemulighederne for dem og andre børn med alvorlige funktionsnedsættelser. Det er også et spørgsmål om der bør etableres en central kvalitetssikringsinstans, og en central rådgivningsinstans for forældre og institutioner, der er på et bydækkende niveau frem for under områdeledelserne. I oplægget bør forvaltningen derfor også fremlægge mulige modeller for, hvordan hele området med støttetildeling til børn i dagtilbudsalderen evt. kunne flyttes fra de fem områder og i stedet samles ind under en bydækkende enhed".