Regnskab 2019

Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til den endelige årsregnskab for 2019.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender regnskab 2019.
2. at udvalget tager til efterretning, at forvaltningen har igangsat en række initiativer, der skal øge prognosesikkerheden ved at styrke den økonomiske styringskæde fra decentralt til centralt niveau.

Problemstilling

Med denne sag fremlægges det endelige årsregnskab for 2019 til godkendelse i Børne- og Ungdomsudvalget.

Løsning

Børne- og Ungdomsudvalgets økonomi er opdelt på tre styringsområder hhv. efterspørgselsstyrede overførsler, anlæg og service. Styringsområderne har hver sit regnskabsresultat.

1. Efterspørgselsstyrede overførsler – De efterspørgselsstyrede overførsler består af overførsler, der er pålagt fra staten og lovpligtige. De udgør 0,1 % af Børne- og Ungdomsforvaltningens samlede budget og består f.eks. af forvaltningens refusionsindtægter for særligt dyre enkeltsager. Der er et merforbrug på 3,1 mio. kr. på de efterspørgselsstyrede overførsler. Den primære årsag til merforbruget skyldes refusioner vedrørende 2019, som først kommer med i regnskab 2020.
2.  Anlæg – Anlæg udgør det samlede budget til byggeri. Der bliver aflagt regnskaber for hvert enkelt anlægsprojekt. Derfor er der ikke uddybende forklaringer med i årsregnskabet. Der er et merforbrug på 40,0 mio. kr. på anlæg. Det skyldes forsinkelse på indtægterne fra Europaskolen, der som følge af godkendelsesprocedurer med de eksterne leverandører først er blevet registreret i 2020, efter regnskabet blev lukket.
3. Service – Servicerammen består af de samlede driftsmidler på dagtilbud, undervisning, specialområdet, sundhed og administration. Servicerammen udviser et merforbrug på den ordinære drift på 0,4 mio. kr. Derudover udgør decentral opsparing 86,5 mio. kr. og eksterne og kontraktbundne midler 30,7 mio. kr. Samlet set et mindreforbrug på service på 116,8 mio. kr. Serviceområdet udgør størstedelen af Børne- og Ungdomsforvaltningen samlede budget (98 %) og nedenfor er det derfor resultatet på service, der beskrives nærmere.

Af tabel 1 fremgår en oversigt over regnskabsresultatet på service fordelt på bevillingsområder. Det samlede mindreforbrug på 116,8 mio. kr. svarer til en afvigelse på 1,1 pct. af det samlede budget på 10,7 mia. kr. Resultatet gennemgås nedenfor og er uddybet i bilagene. Bilag 1 er en læsevejledning til bilagene, bilag 2 er en mere detaljeret gennemgang af regnskabet, bilag 3 er en oversigt over regnskabsresultater for institutionsklynger og skoler, mens bilag 4-10 er obligatorisk aflevering til Økonomiforvaltningen.

Tabel 1: Regnskabsresultat for service 2019

Decentral opsparing (mindreforbrug på 86,5 mio. kr.)
Den decentrale opsparing er skoler og institutioners samlede overskud og gæld, som med udgangen af 2019 er på 86,5 mio. Den korrigerede decentrale opsparing for regnskab 2018 udgjorde 73,2 mio. kr., og der er således tale om en stigning på 13,3 mio. kr. fra 2018 til 2019.

Den decentrale opsparing er større end forventet i årets prognoser – senest ved 3. regnskabsprognose i november 2019, hvor forventningen lød på 5,0 mio. kr. Årsagen til den unøjagtige prognosticering af den decentrale opsparing henover året skyldes bl.a.:

• Generel forsigtighed i både forbrug og prognosticering som følge af, at der fra årets begyndelse var forventning om merforbrug på specialrammen.
• Særligt i forhold til 3 prognose medførte en sen negativ p/l-regulering (21,9 mio. kr., heraf 16,9 mio. kr. i de decentrale budgetter) en forventning om et yderligere fald i den decentrale opsparing.

• Indsatser knyttet til puljer er på nogle områder igangsat senere end forudsat i prognoserne. Det gælder særligt indsatsplanen på specialområdet, som blev besluttet i forbindelse med overførselssagen og først vil være gennemført i fuldt omfang i 2020.

• Det reducerede lønforbrug som følge af rekrutteringsudfordringerne på det pædagogiske område har ikke i tilstrækkelig grad afspejlet sig i prognoserne for dagtilbud.

I anden halvdel af 2019 er der igangsat en række initiativer for at styrke den økonomiske styringskæde fra decentralt til centralt niveau. Dette arbejde fortsætter ind i 2020.

Initiativerne indebærer en række tiltag ift. øget og forbedret anvendelse af Kvantum, hvor der bl.a. er indført periodisering af budgetter, månedlig forbrugsopfølgning og opfølgning på afvigelser.

Herudover styrkes den økonomiske styringskæde med en række andre tiltag. Der sker en synkronisering mellem aktivitetsudvikling og forventet forbrug, så forventningen til regnskabet bygger på det korrekte aktivitetsbudget. Anvendelsen af lønsystemet Opus løn styrkes, så prognoserne afspejler eventuelle rekrutteringsudfordringer. Der vil ske en tidligere udmelding af puljer til decentralt niveau og løbende og tættere kontrol af eksterne midler, faste udgifter og køb/salg området. Endelig er der igangsat en række tiltag for at opnå en tættere ledelsesdialog decentralt ved at højne kompetenceniveauet og ensrette økonomistyringen i de administrative fællesskaber.

Det er vurderingen, at disse tiltag vil medvirke til at forbedre budgetopfølgning og prognosesikkerheden frem mod regnskabsafslutningen.

I tabel 2 nedenfor fremgår fordelingen af skoler og institutioner i forhold til størrelsen på deres decentrale opsparing (som pct. af deres budget) i 2018 og 2019.

Tabel 2: Fordelingen af skoler og institutioner i forhold til størrelsen på decentral opsparing

Den decentrale opsparing søges overført til 2020 ved godkendelse af sagen om overførselsanmodninger 2019-20, som også behandles ved dette BUU-møde.

Eksterne og kontraktbundne midler (mindreforbrug på 30,7 mio. kr.)
De eksterne midler er kontraktbundne midler fra fonde og ministerier m.v., som medfinansierer en række projekter. En stor del af mindreforbruget på 30,7 mio. kr. omhandler undervisningsområdet. Her er der bl.a. et mindreforbrug på 12,0 mio. kr. på Sankt Annæ gymnasiedel, som finansieres af statslige midler. Derudover overfører Skoletjenesten, der udbyder en række læringsmiljøer til skolerne, 7,0 mio. kr. til 2020. De r er generelt tale om løbende drift og flerårige projekter, hvor en del aktiviteter følger skoleåret og ikke kalenderåret, hvilket kan forklare en del af mindreforbruget. Mindreforbruget på eksterne midler søges overført til 2020 ved godkendelse af sagen om overførselsanmodninger 2019-20 til en fortsættelse af projekterne i 2020.

Ordinær drift (merforbrug på 0,4 mio. kr.)
Forventningen til årets resultat for den ordinære drift har ændret sig i regnskabsprognoserne i løbet af året, jf. tabel 4. Den primære årsag hertil er udsving i aktivitetsforventningerne særligt på specialområdet. Som det fremgår af tabellen, er der et endeligt merforbrug på 0,4 mio. kr.

Tabel 3: Udviklingen i ordinær drift 2019
 

Der har været aktivitetsudsving på specialområdet, undervisning og dagtilbud, som er beskrevet herunder.

Specialområdet (samlet mindreforbrug på 5,1 fordelt på et mindreforbrug på 8,5 mio. kr. på specialdagtilbud og et merforbrug på 3,4 på specialundervisning)
Aktivitetsudviklingen på specialområdet, og måden den er blevet håndteret på i løbet af året, er en væsentlig årsag til, at det samlede regnskabsresultat for den ordinære drift ender i balance med et merforbrug på 0,4 mio. kr.

På specialområdet har der i 2019 været en langt større stigning i andelen af børn, som blev visiteret til specialtilbud i København end det, der ellers følger af den demografiske udvikling. For at imødekomme den udvikling og sikre et budget 2019 i balance foretog udvalget to ekstraordinære besparelser i budgettet. Derudover blev der tilført ekstra midler til området både i forbindelse med overførselssagen i marts og i forbindelse med udmøntningen af puljen til uforudsete udgifter i december. Uden disse tiltag på specialområdet ville det samlede merforbrug på den ordinære drift have været væsentlig større.

Undervisning (merforbrug på 12,0 mio. kr.)
Merforbruget på undervisning skyldes især, at en større andel af det samlede antal børn i København vælger at gå i byens folkeskoler. Det har resulteret i et merforbrug, da børn i folkeskolen er dyrere for kommunen, end børn der går i privatskole. Der er fra budget 2020 vedtaget en supplerende budgetmodel på det almene undervisningsområde til håndtering af ændringer i dækningsgrader, så udvalget ikke kun tilføres demografimidler på baggrund af antallet af børn i kommunen, men også som følge af ændringer i andelen af børn, der går i folkeskolen.

Dagtilbud (mindreforbrug på 7,1 mio. kr.)
Mindreforbruget på dagtilbudsområdet skyldes især, at der er færre børn end budgetteret på 0-5 års området i de kommunale og selvejende institutioner.

Tabel 4: Aktivitetsafvigelse 2019

Øvrige forhold - Økonomiforvaltningens afstemning af debitorområdet 2019-2020
Primo 2019 igangsatte Økonomiforvaltningen et omfattende arbejde ift. korrekt afstemning af kommunens gæld (debitorområdet), hvor programmet Opus Debitor skal afstemmes op imod Kvantum. Arbejdet fortsætter frem mod 30. juni 2020. Det vurderes ikke umiddelbart at have nogle konsekvenser for BUF, og kan ikke påvirke regnskabsresultatet 2019, da der ikke vil blive foretaget korrektioner med tilbagevirkende kraft. En opgørelse af de økonomiske konsekvenser forelægges ØU, når afstemningsarbejdet er tilendebragt.

Økonomi

Ingen yderligere bemærkninger.

Videre proces

I forbindelse med sagen om overførselsanmodninger 2019-20 overføres merforbruget på 0,4 mio. kr. til 2020. Derudover overføres korrektioner på i alt 1 mio. kr. Disse korrektioner overføres efter aftale med Økonomiforvaltningen og Intern Revision.

Kommunens regnskab 2019 behandles af Økonomiudvalget den 31.03.2020 og af Borgerrepræsentationen den 23.04.2020.

Børne- og Ungdomsudvalget får den 12.8.2020 forelagt revisionsberetningen for 2019.

Tobias Børner Stax                                            /Sti Andreas Garde                              

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 11. marts 2020:

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt.

Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning, idet udvalget ønskede at følge udviklingen for så vidt angår de initiativer, der har til formål at styrke prognosesikkerheden.