Udmøntning af faglighedspakken budget 2012

Udvalget skal tage stilling til den faglige udmøntning af en række tiltag i budget 2012, som vedrører faglighedspakken.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
1. at forslagene til udmøntning af budget 2012 om faglighedspakken godkendes.

Med budget 2012 er vedtaget en række tiltag til at styrke fagligheden i de københavnske folkeskoler. Hovedoverskriften er undervisningsdifferentiering. Det er tiltag, som skal støtte skolerne i at udvikle deres undervisning, så den bedre kan tilgodese elevernes forskelligheder og dermed opnå gode faglige resultater for alle elever.

Forvaltningen fremlægger i denne indstilling forslag til rammerne for den faglige udmøntning af de forskellige tiltag i faglighedspakken. Rammer og kriterier for udmøntningen følger anbefalingerne baseret på faglighedsudvalget arbejde i foråret 2011 (se www.bufnet.kk.dk/faglighedspakke) samt den styrkelse af opfølgning på skolernes faglige resultater, som er ønsket af BUU med behandlingen af kvalitetsrapporten den 23. 11. 2011.

Undervisningsdifferentiering
Formålet med at styrke undervisningsdifferentieringen i den københavnske folkeskole er, at alle elever skal modtage undervisning, der er tilpasset den enkelte elevs individuelle faglige forudsætninger og måder at optage ny læring på. Det kræver, at de københavnske folkeskolelærere både har fagligt overskud og en fælles forståelse af begrebet undervisningsdifferentiering. Indsatsen og arbejdet med undervisningsdifferentiering skal ses som en kontinuerlig proces, hvor forståelsen styrkes gennem debat og konkret udvikling af undervisningen (fx fagdidaktisk kompetenceudvikling), og hvor denne forståelse i stigende grad bliver indarbejdet i undervisningen.  

Lærerne skal i en bred, styret dialog nærme sig fælles måder at tænke begrebet på. Dialogen og det efterfølgende arbejde understøttes af oprettelsen af en webbaseret portal om undervisningsdifferentiering, hvor lærerne præsenteres for mange og forskelligartede eksempler fra forskellige fag og områder på forskellige klassetrin, herunder værktøjer til evaluering og målfastsættelse.

Processen igangsættes i foråret 2012, hvor en arbejdsgruppe bestående af eksperter og praktikere fra de københavnske folkeskoler producerer oplæg til den brede debat blandt alle lærere. Denne debat igangsættes i sommeruniversitetet august 2012. På baggrund af arbejdsgruppens oplæg og lærernes debat produceres et skriftligt oplæg til en fælles forståelse, som placeres på portalen. Oplægget er dynamisk og beskriver både måder at forstå og tænke begrebet i København og indkredser områder, hvor arbejdet med differentieringen er særligt udfordrende. Oplægget repræsenterer første version af den københavnske forståelse af undervisningsdifferentiering. 

I løbet af skoleåret 2012/13 arbejdes der videre på skolerne med den konkrete udfoldning af undervisningsdifferentieringen, bl.a. gennem den fagdidaktiske kompetenceudvikling og gennem udskolingsdynamoers og profilskolers arbejde inden for deres konkrete felter. Der etableres ligeledes en ny arbejdsgruppe, denne gang primært bestående af praktikere, der arbejder videre med emnet i dialog med de involverede skoler. I sommeruniversitetet 2013 genoptages dialogen med alle lærere, nu på baggrund af de erfaringer, der er høstet i skoleårets løb. Hermed etableres den anden og mere udfoldede version af den københavnske forståelse af undervisningsdifferentiering. 

Emnet indgår hver gang, der afholdes sommeruniversitet, således at forståelsen og arbejdet med undervisningsdifferentiering hele tiden uddybes i København. Forvaltningen sørger for, at webportalen løbende opdateres. Dermed vil de københavnske lærere til enhver tid kunne finde en opdateret version af den københavnske forståelse af undervisningsdifferentiering.

Portalen foreslås etableret under Mit Buf og skal understøtte den debat, som igangsættes i sommeruniversitetet august 2012, og som genoptages i sommeruniversitetet 2013 og frem.

Sommeruniversitet
Sommeruniversitetet er et årligt tilbagevendende tre dage langt fælles kompetenceudviklingsforløb, hvor samtlige københavnske folkeskoler deltager. Baggrunden for sommeruniversitetet er, at Specialreformen 2.0. og Faglighedspakken stiller store krav til alle lærere i den københavnske folkeskole om bl.a. inklusion, undervisningsdifferentering og brug af it i undervisningen. Sommeruniversitetet klæder lærerne på til at løfte disse fælles opgaver i en kontekst, der samtidig skaber grobund for netværk, videndeling og gensidig inspiration mellem lærerne i den københavnske folkeskole. Visionen for sommeruniversitetet er dermed at skabe rammer for den lærende skole, hvor lærere og lederes kompetencer udvikles og fastholdes gennem hele skolens virksomhed. Forvaltningen kontakter derfor allerede nu kursusudbydere (professionshøjskolerne og universiteter) for at undersøge mulighederne for at etablere meritgivende forløb fra 2013.

Det undersøges, hvordan det fra 2013 vil være muligt og hensigtsmæssigt, at pædagoger på heldagsskoler og pædagoger, der indgår i skolens arbejde i relation til specialreformen, deltager i sommeruniversitetet.

Den overordnede overskrift på sommeruniversitet 2012 er undervisningsdifferentiering, og inden for dette er sommeruniversitetet bygget op omkring hovedtemaerne it-didaktik, organisering og elev-lærerrelationen. I nedenstående matrix' ni blokke beskrives kurser og andre forløb, som inden for hver blok giver lærerne mulighed for at vælge i forhold til opgave (fx leder/lærer), fag og trin og/eller eget niveau. Tabellen illustrerer således, at den enkelte lærer på de tre dage i alt deltager i ni forskellige blokke, hvor vedkommende inden for hver blok selv vælger mellem et antal (ca. 8) forskellige forløb afspejlende de enkelte fag og lærernes forudsætninger og interesser. Nogle forløb vil strække sig over to blokke, men over de tre dage vil der i alt være ca. 70 valgmuligheder for den enkelte lærer. 

Undervisningsdifferentiering med udgangspunkt i …
	It-didaktik, fx interaktive tavler, undervisnings- og læremidler, sociale medier, aps og gps, it og forskellige læringsrum, herunder uderum	Organisering, fx kooperativ læring, holddannelse, turboforløb, lektiecafe. Organisering og skolens læringsrum	Elev-lærer-relationen, fx klasseledelse, relationspædagogik, kommunikation. Elev-lærerrelation i forskellige læringsrum
	onsdag	torsdag	fredag
Opgaven, at alle elever uanset forudsætninger skal udfordres	Modul 1	Modul 4	Modul 7
Frokost
Opgaven i forhold til grupper med særlige udfordringer.	Modul 2	Modul 5	Modul 8
Kaffe
Opgaven i forhold til enkeltelever	Modul 3	Modul 6	Modul 9

Det første år i sommeruniversitetet er et pilotprojekt. Udviklingen af kommende sommeruniversiteter vil basere sig på yderligere dialog med lærere, ledere og organisationer og en grundig evaluering af forløbet i 2012.

Sommeruniversitet foreslås afholdt for alle lærere, børnehaveklasseledere og ledere fra både almen- og specialskoler (i alt ca. 3.500 deltagere) på tre elevfrie dage i uge 32, den 8.- 10. august i år 2012. Placeringen inden skolestart sikrer, at en stor del af kompetenceudviklingen for lærerne afvikles, når eleverne har fri. Undervisningen afholdes på de københavnske folkeskoler (ca. 10 skoler) og professionshøjskolerne. Undervisningen varetages i langt hovedparten af lærere fra kursusinstitutioner og universitetsundervisere, men folkeskolelærere og forvaltningsfolk med særlige erfaringer med de faglige temaer og interesse for at undervise andre lærere kan også varetage undervisning.  

Det samlede kursuskatalog med de forskellige valgmuligheder inden for kompetenceudvikling præsenteres for skoleledere, tillidsfolk mv. ved et fælles lanceringsarrangement i april 2012.  

Deltagelse er obligatorisk for alle skoler og alle lærere og ledere, dog vil det være muligt at friholde enkelte lærere (op til 10 % pr. skole), som fx er på koloni eller i gang med anden kompetenceudvikling. Dette kan ske ved indstilling fra skoleleder. Der anvendes 22,2 timer pr. lærer pr. år til at deltage i sommeruniversitetet. Timerne konteres decentralt i skolernes kasse 3. Dermed disponeres over 12-13 % af skolens kasse 3-budget. For en skole med 40 lærere svarer dette til ca. 250.000 kr. Det eller de år, skolen deltager i fagdidaktisk kompetenceudvikling, reduceres udgiften gennem central dækning med ca. 50.000 kr.

Der etableres en støtteordning med en samlet ramme på 1 mio. for 10 skoler, som efter resultatet af regnskab for 2011 og ud fra aftalt gældssanering anses for at have de største problemer med at dække lærerdeltagelsen i sommeruniversitetet. 

Udgifterne til undervisere, brug af lokaler og udstyr, forplejning mv. dækkes centralt af den vedtagne budgetpost til sommeruniversitet (2,9 mio. kr. årligt). Derudover afsættes årligt 1 mio. kr. til støtteordningen.

Fagdidaktisk kompetenceudvikling
Der igangsættes fagdidaktisk kompetenceudvikling på 25 skoler i skoleåret 2012/2013. 10 skoler med større faglige udfordringer inden for dansk/læsning, matematik eller naturfagsområdet modtager allerede det første år fagdidaktisk kompetenceudvikling som led i den målrettede opfølgning på kvalitetsrapporterne for 2011. Disse skoler er blandt andet udvalgt på basis af deres gennemsnitskarakterer i dansk, matematik og fysik/kemi i 2010 og 2011. Det drejer sig om Tingbjerg Heldagsskole, Rådmandsgades Skole, Klostervængets Heldagsskole, Bavnehøj Skole, Blågård Skole, Guldberg Skole, Hillerødgades Heldagsskole, Tagensbo Skole, Grøndalsvængets Skole og Nørrebro Park Skole.

Alle andre skoler ansøger selv om forløbene og angiver i forbindelse med ansøgningen i hvilke fag og på hvilke trin, forløbene skal ligge samt ønsker til forløbenes placering i skoleårene 2012/13, 2013/14 eller 2014/15. Den nærmere fordeling mellem år sker ud fra en forvaltningsmæssig prioritering af skoler med stærkt fagligt behov og tilstedeværelse af en vejleder på skolen med den nødvendige kompetence til støtte implementeringen. Endvidere skal det sikres, at der på hvert hold (fx matematik 6.-9. klasse) skal deltage minimum fem skoler. Alle skoler skal i løbet af disse skoleår deltage i 1-2 forløb.  

Formålet med disse forløb er gennem aktionslæring at styrke den enkelte lærers planlægning og evne til i situationen at gribe de muligheder, der er for at udnytte den enkelte elevs potentialer. Det kræver ifølge anbefalingerne baseret på faglighedsudvalgets arbejde, at læreren har overblik dels over relevante metoder, materialer og organisationsformer, dels over elevernes individuelle træk – læringsstile, interesser, behov etc. Samtidig skal vedkommende sikre elevernes alsidige udvikling – dvs. søge at overskride og udfordre den enkelte elevs individuelle træk. Dette fagdidaktiske fokus styrkes yderligere af de ekstra timer, der de sidste to år er givet til dansk og matematik. 

Der vil, som også anbefalet af Eksperttænketanken for integration (jf. BIU 22.8.2011, 2011-89278), være et særligt fokus på inklusionsudfordringer, anvendelse af it samt på de udviklingsmuligheder for drengene, undervisningen giver, og på de relationer, læreren etablerer til eleverne.

Hvert fagdidaktisk kompetenceudviklingsforløb omfatter de tre dage på sommeruniversitetet samt to uger med aktionslæring på egen skole. Aktionslæringen indebærer observation og efterfølgende drøftelse af de involverede læreres undervisning med lærere og ressourcepersoner. Ledere og ressourcepersoner uddannes i klasserumsobservation med henblik på at sikre implementering af de indhøstede erfaringer fra aktionslæringsforløbet. Der gennemføres samtidig kompetenceudvikling for skolernes vejledere samt en målrettet ledelsesudviklingsproces, jævnfør faglighedsudvalget, der skal ruste ledelsen til at kunne rammesætte, sparre og følge op på den fagdidaktiske indsats. Udviklingsprocessen består af systematiske observationer af lærernes undervisning, som kan udvikle kvaliteten af fagdidaktikken på den enkelte skole.

For de lærere fra de 25 skoler, der deltager i fagdidatisk kompetenceudvikling, vil programmet på sommeruniversitet adskille sig noget fra de øvrige deltageres. Deres kursusforløb er suppleret med kurser i aktionslæring og en afsluttende planlægning af de to uger med aktionslæring på deres skole. Ikke alle lærere på de 25 skoler har dette anderledes forløb på sommeruniversitetet - det gælder kun lærere i de fag og på de trin, der har særlig fagdidaktisk fokus. Deltagelse i de aktiviteter, der hører under fagdidaktisk kompetenceudvikling, kurser i tilknytning til turboforløb og til sprogvurdering i børnehaveklassen finansieres centralt. 50 % af budgettildelingen anvendes til dækning af lærertid, resten til undervisere mv.

Turboforløb
Der gennemføres turboforløb på 15 skoler i skoleåret 2012/2013. Forløbene målrettes hhv. elever, der har brug for ekstra støtte, og elever, der har brug for ekstra udfordringer i 6.-9. klasse. Forløbene foreslås etableret med afsæt i et af fagene dansk/læsning, matematik og naturfag. De ovennævnte 10 skoler, som har særlige faglige udfordringer har forret til at modtage turboforløb. Derudover har fem skoler mulighed for at modtage turboforløb i 2012/2013 - disse skoler udvælges af forvaltningen efter ansøgning, således at forløbene både repræsenterer de forskellige fag og de forskellige elevgrupper.Formålet med turboforløb er at udnytte det læringspotentiale, der for forskellige grupper af elever kan være i at indgå i en arbejdsplads uden for skolen. Turboforløb har således en stærk praktisk dimension og indebærer et aktivt eksternt samarbejde med fx kulturinstitutioner i København. 

Kommunal forskningsprofilskole
Katrinedals Skole er i budgetvedtagelsen for 2012 udpeget til at være forskningsprofilskole.Formålet med forskningsprofilskolen er, at skolen skal skabe viden om effekten af forskellige almenpædagogiske tiltag, således som det er beskrevet i bilag 8 til Styrelsesvedtægten for folkeskolen. Katrinedals Skole har indsendt forslag til realisering med en række konkrete tiltag. Forslaget er vedlagt som bilag 1. Forvaltningen understøtter den videre udvikling af tiltagene i dialog med skolen. Det vil være obligatorisk for skolen at gennemføre sine tiltag med en forskningsmæssig tilknytning. Det er i budget 2012 aftalt, at skolen som anbefalet af Eksperttænketanken for integration, som sin første opgave afprøver en københavnsk version af den såkaldte AVID-model. Skolen fungerer fra august 2012 som forskningsprofilskole på samme vilkår som de øvrige kommunale profilskoler. Skolebestyrelsens beskrivelse af funktionen som profilskole fremgår af bilag 1.

Lokale profilskoler
Dyvekeskolen, Blågård Skole, Ellebjerg Skole, Bavnehøj Skole, Ørestad Skole samt Skolen i Sydhavnen får status af lokale profilskoler. Derved vil man bl.a. kunne styrke grundlaget for elevrekruttering i skoledistriktet gennem skarpere pædagogisk profil, et øget engagement på skolen og et højere fagligt niveau hos lærerne. Samtidig vil elevernes trivsel og motivation samt udbyttet af deres skolegang øges.

Skolerne arbejder pt. med følgende profiler:

Skole	Profil
Dyvekeskolen	Digital skole
Blågård Skole	Sprog og medier – kommunikation i en globaliseret verden
Ellebjerg Skole	Bevægelse og sundhed
Bavnehøj Skole	Læring i bevægelse – kundskaber, krop og kreativitet
Ørestad Skole	Virtuel æstetisk skole
Skolen i Sydhavnen	Maritim skole

Profilernes endelige titler og indhold vil være endeligt besluttet inden starten af skoleåret 2012/2013.Finansiering af Bavnehøj Skoles status som lokal profilskole er søgt etableret gennem statslige midler. De lokale profilskoler drives i et samarbejde med de respektive områder. Skolerne beslutter selv deres profil. Skolerne skal være dynamo for lokal udvikling, fx i en byudviklingssammenhæng. Endvidere skal de indgå i profileringer på tværs af forvaltningerne, fx i samarbejde med sociale og kulturelle institutioner, herunder fx biblioteker og det frivillige arbejde. De faciliteter, som etableres gennem bevilgede anlægsmidler, skal så vidt muligt stå til rådighed for lokalområdets andre folkeskoler/institutioner.

Samarbejde med Det kongelige Teater
Det Kongelige Teater har ønsket en model, hvor der samarbejdes med én pilotskole. Børne- og Ungdomsforvaltningen har foreslået Rådmandsgades Skole og arbejder på at etablere et projekt, jævnfør budget 2012, således at skolen indgår i et profilsamarbejde med Det Kongelige Teater med fokus på musik, bevægelse og drama.


It-infrastruktur
Den Fælles kommunale digitaliseringsstrategi og Faglighedspakkens initiativer forudsætter en øget anvendelse af digitale læremidler og nye læringsformer. En stabil infrastruktur med udvidet trådløs dækning er en forudsætning for ændrede undervisningsformer og undervisningsdifferentiering. Desuden vil det blive sikret, at eleverne fremover også kan anvende egne computere, smartphones mm., uanset hvor de befinder sig på skolen. Den tekniske løsning vil basere sig på de anbefalinger, som KL forventes at publicere sommeren 2012. Ved at følge de nationale standarder vil der også være sikkerhed for, at kommunens skoler vil kunne udnytte de af regeringen finansierede distributionskanaler for undervisningsmidler. Udgangspunktet er kortlægning af den nuværende arkitektur. Denne proces som vil blive gennemført i samarbejde med Københavns Ejendomme.  Den efterfølgende udbudsproces vil blive tilrettelagt således, at de skoler der indgår i den fagdidaktiske kompetenceudvikling, vil blive prioritet først.

Interaktive tavler
I budget 2012 er der afsat midler til at opgradere alle skolers klasse- og faglokaler med interaktive tavler (smartboards). De interaktive tavler vil betyde mere digital tavleundervisning, integration af digitale medier, udvikling af nye didaktikker og optimale muligheder for at gemme, revidere og videndele læringsressourcer, som igen vil være med til at understøtte undervisningsdifferentieringen over for eleverne.

Det fulde udbytte af de interaktive tavler fordrer kompetenceudvikling og erfaringsudveksling hos den enkelte lærer. Derfor vil de skoler, som indgår i den fagdidaktiske kompetenceudvikling, være de første skoler, som får opsat interaktive tavler. De nuværende registreringer angiver, at der skal opsættes 900 interaktive tavler, inden der er 100 % dækning i klasse- og faglokalerne. Opsætning af tavler sker i samarbejde med it-infrastrukturprojektet, som er beskrevet ovenfor. Inden opsætning vil skolen skulle tage stilling til placering i klasse- og faglokalerne, da placeringen har stor betydning for den efterfølgende undervisningspraksis. Tilstedeværelsen af tavler har betydning for en række af efteruddannelsesaktiviteterne i det kommende skoleår og der vil i udbudsmaterialet blive indarbejdes krav om, at installationer hovedsagelig sker i sommerferien 2012.

 

Generelt 
De enkelte elementer i den faglige udmøntning drøftes løbende med repræsentanter for Københavns Skolelederforening og Københavns Lærerforening.  

 

De økonomiske rammer for tiltagene fremgår af den økonomiske udmøntningssag, behandlet den 2. november 2011 med følgende justeringer:
1) Midlerne til fagdidaktisk kompetenceudvikling fordeles med 50 % til lærertid og 50 % til eksterne undervisere.
2) Af de 3,9 mio. kr. afsat til sommeruniversitetet anvendes 1 mio. kr. til økonomisk trængte skolers deltagelse i sommeruniversitetet.

-


                             Else Sommer                       /Mikala Jørgensen

Indstillingen blev godkendt efter afstemning med følgende resultat:

For stemte 9 medlemmer: A, B, F, O og V.

Imod stemte ingen.

Ét medlem undlod at stemme: Ø.

Udvalget får forelagt indstilling om hvilke 15 skoler der - ud over de i indstillingen nævnte - foreslås at indgå i den fagdidaktiske kompetenceudvikling samt om hvilke 5 skoler der - ud over de i indstillingen nævnte - foreslås at indgå i turboforløbet.

Udvalget får senest med udgangen af 2012 forelagt en indstilling om konceptet for sommeruniversitetet i 2013.
 
Rikke Lauritzen (Ø) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen:

"Enhedslisten undlader at stemme for udmøntning af faglighedspakken på grund af den tilsyneladende manglende finansiering af sommeruniversitetet som er et centralt besluttet initiativ".