Medlemsforslag om behovet for en finansieringsreform for privatskolerne

Udvalget skal tage stilling til medlemsforslag om behovet for en finansieringsreform af privatskolerne.

Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti har anmodet om, at følgende forslag behandles på Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 11.1.12:

Socialdemokraterne og SF foreslår, 
1. at forvaltningen udarbejder forslag til finansieringsreform af privatskolerne med udgangspunkt i de principper, der er beskrevet i motiveringen
2. at forvaltningen udarbejder udkast til brev til børne- og undervisningsministeren omhandlende de beskrevne modeller

MOTIVERING

Folkeskolen skaber sammenhængskraft i Danmark. Det er her børn møder hinanden på tværs af sociale skel. Det giver tolerance og forståelse for hinanden; en forståelse som er vigtig at have både for de børn, der er godt stillet og dem, der ikke er. Når børn med forskellige udgangspunkter i livet møder hinanden i folkeskolen, giver det ydermere stærke faglige resultater. Den positive klassekammerateffekt er videnskabeligt dokumenteret og består i, at ressourcestærke børn trækker de mindre ressourcestærke børns faglige resultater op. Vel at mærke uden at det går ud over deres egne faglige resultater.

Derfor er det vigtigt med bred tilslutning til folkeskolen. Desværre ser vi i København at mange forældre vælger privatskolen. Det er et problem, når tendensen er så stor, at det skaber et segregeret skoletilbud.

Løsningen på problemet er at skabe en folkeskole, der er så god, at forældre trygt kan vælge den til. En folkeskole, der snildt kan konkurrere med privatskolerne. Det kræver stærk ledelse, fokus på både trivsel og faglige resultater og dygtige lærere. Det kræver også en folkeskole, der kan konkurrere økonomisk med privatskolerne.

I dag får privatskolerne 73 procent af en gennemsnitsomkostning til folkeskolen. Derudover kan de opkræve forældrebetaling. Det er efter vores mening en overfinansiering for nogle privatskolers vedkommende: Nemlig for de privatskoler, der vælger de sociale udfordringer fra.

Folkeskolerne får ikke alle sammen en gennemsnitsomkostning. De får penge efter den udfordring, de løser. Har de mange børn fra belastede familier, får de mange penge. Har de få børn fra belastede familier, får de færre penge. Princippet om at få budgettildeling efter det ansvar, du løfter som skole, er efter vores mening godt.

Privatskolerne burde være finansieret på samme måde. Det ville løse flere problemer. For det første ville det fjerne den skævvridning der er privatskolerne imellem. For det andet ville det give privatskolerne et incitament til også at påtage sig et socialt ansvar, mens de i dag nærmere har et incitament til at gøre det modsatte. Og for det tredje ville det give folkeskolerne en reel mulighed for at konkurrere også med de bedst stillede af privatskolerne.

Forslagsstillerne beder forvaltningen udarbejde udkast til en finansieringsreform af privatskolerne baseret på et socialt taxameterprincip.  

Hovedprincippet skal lyde, at privatskolerne får X pct. af en gennemsnitsomkostning til folkeskolen. For hvert barn skolen tager med enten sproglige eller sociale udfordringer, får den Y kroner oven i.

Forslagsstillerne beder forvaltningen udarbejde forslag til, hvorledes X og Y kan fastsættes. Der skal lave beregninger således, at X fastsættes, så en henholdsvis 1- sporet, 2-sporet og 3-sporet privatskole, der slet ingen socialt udsatte børn tager, lige nøjagtig kan løbe rundt med statens minimumstimetal givet tre forskellige størrelser af forældrebetaling.

Y skal fastsættes således, at der er en væsentlig fordel forbundet med som privatskole at tage socialt udsatte børn – men privatskoler med mange socialt udsatte må aldrig stilles bedre end at de får 73 procent af det, der tildeles folkeskoler med et tilsvarende antal socialt udsatte. Heri skal indregnes tre forskellige niveauer for forældrebetaling.

I alle modeller vil der være et provenu relativt til i dag – fordi privatskolerne under et vil få færre penge. Forslagsstillerne ønsker et estimat på, hvor stort et sådant provenu vil være i de forskellige modeller samt en beregning på, hvor mange lærerstillinger, det vil svare til. De lærerstillinger kan bruges til 2-lærerordninger i folkeskolen.

Forslagsstillerne ønsker, at forvaltningen tilvejebringer de ønskede beregninger og med udgangspunkt heri udarbejder et forslag til finansieringsreform af privatskolerne. Forslaget skal beskrives i et brev til børne- og undervisningsministeren, som Børne- og Ungdomsudvalget herefter kan sende.

 

Medlemsforslaget blev godkendt efter afstemning med følgende resultat, idet 1) forældrenes mulighed for skattefradrag ifm. gaver, skolepenge mv. til privatskoler, 2) sanktionsmuligheder i forhold til elever og lærere i henholdsvis folke- og privatskoler samt 3) hvilke skoler der henholdsvis vinder og taber på forslaget, skal belyses i det videre arbejde:

For stemte 7 medlemmer: A, F og Ø.

Imod stemte 4 medlemmer: B, C, O og V.

Ingen medlemmer undlod at stemme.

Mogens Lønborg (C), Karin Storgaard (O) og Cecilia Lonning (V) ønskede følgende tilført beslutningsprotokollen: "Vi har sympati for, at forslagsstillerne - netop på løftebrudsregeringens 100-dages jubilæum - ønsker at finde finansiering til den kuldsejlede plan om to-lærerordning. Vi kan dog ikke støtte at pengene skal findes hos privatskolerne, der mod et beskedent offentligt tilskud løfter en stor uddannelsesmæssig opgave i København".