Københavnermål for uddannelse
Indstilling og beslutning
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
- at udvalget godkender forslag til uddannelsesmål og indikatorer for Københavnerfortællingen
Problemstilling
Den nuværende vision for Københavns Kommunes udvikling bygger på Københavnerfortællingen. Denne er baseret på, at København skal være en by præget af både vækst og livskvalitet. Fortællingen skal omsættes i en række konkrete mål under overskriften københavnermålene. De dækker over syv indsatsområder: Vækst, Beskæftigelse, Uddannelse, Sundhed, Storbykultur, Social mobilitet og Grøn by.
På Økonomiudvalgets budgetseminar i august 2014 tilkendegav Økonomiudvalget opbakning til, at udvalgene har ansvar for at omsætte Københavnerfortællingen til mål med konkret betydning for driften. Børne- og Ungdomsudvalget har ansvar for uddannelse.
Økonomiudvalget præsenteres igen for arbejdet med Københavnerfortællingen og Københavnermålene på budgetseminaret i januar 2015. Her vil de syv administrerende direktører alle præsentere arbejdet med at realisere Københavnermålene med udgangspunkt i det Københavnermål, som de primært er ansvarlige for. Til arbejdet med alle Københavnermål nedsættes der en styregruppe på tværs af forvaltninger, der skal sætte rammen og løbende koordinere arbejdet med det specifikke Københavnermål, hvilket således også gælder for uddannelsesmålet.
Løsning
Forvaltningen foreslår, at arbejdet med Københavnermålene for uddannelse lægger sig op af de eksisterende mål og rammer for afrapportering, som er besluttet med kvalitetsrapporten for folkeskolen. Disse mål skal dog suppleres af mål for udsatte unge og flere i erhvervsuddannelse. Dermed vil Københanvermålene samlet lægge sig op ad de relevante uddannelsesmål, der er sat af staten, som sætter den væsentlige retning for områdets udvikling.
Der foreslås derfor følgende mål:
- 95 pct. af en ungdomsårgang skal opnå en ungdomsuddannelse
- 50 pct. af de udsatte unge i en ungdomsårgang skal opnå en ungdomsuddannelse som 25-årige
- 25 pct. af en ungdomsårgang skal i 2020 påbegynde en erhvervsuddannelse, stigende til 30 pct. i 2025
- Elever skal kunne det samme i 8. klasse, som i dag i 9. kl.
Nedenfor beskrives de enkelte mål samt aktuel status på målopfyldelsen. Her fremgår det tydeligt, at der er lang vej igen, før København lever op til målene. En række reformer er dog i de seneste år netop indført til at sikre, at flere unge får en ungdomsuddannelse. Effekten af disse reformer kan endnu ikke aflæses i resultaterne, da implementeringen fortsat er i fuld gang.
Således er der de senere år indført en inklusionsreform til at skabe bedre sammenhæng og kvalitet i tilbuddene til børn og unge med særlige behov, en folkeskolereform til at sikre bedre resultater i folkeskolen, og der er indført en reform til at styrke kvaliteten af erhvervsuddannelserne, der samtidig har betydning for hele vejlednings- og udskolingsarbejdet i folkeskolen. Og dertil kommer afholdelsen af DM i Skills 2015, som forventes at synliggøre erhvervsuddannelserne betydeligt, og en kommende indstilling fra forvaltningen primo 2015, der skal udmønte budgetbeslutningen om at afsætte midler til at understøtte samarbejdet mellem skoler, ungdomsuddannelser og erhvervslivet.
95 pct. målsætningen
95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Dette måles ved profilmodellen, som udarbejdes én gang om året af Undervisningsministeriet ved at fremskrive udviklingen i uddannelsesniveauet for en given ungdomsårgang. De aktuelle resultater i København er på ca. 89 pct.
50 pct. udsatte unge skal opnå en ungdomsuddannelse
I tillæg til de nationalt besluttede reformer har regeringen sat fokus på de udsatte børn og unge via indførelsen af de sociale 2020-mål, der skal sætte fokus på bedre vilkår for de mest udsatte og sårbare i samfundet. I den forbindelse er der indført mål om, at mindst 50 pct. af udsatte børn og unge som 25-årige har gennemført en ungdomsuddannelse. Udsatte børn og unge forstås som børn og unge, der på et tidspunkt i deres liv har fået en foranstaltning efter servicelovens regler for børn og unge. Målene opgøres på nationalt plan af Socialministeriet og fordeles på kommuneniveau. De aktuelle resultater i København er på 34 pct.
25 pct. skal påbegynde en erhvervsuddannelse
Med erhvervsskolereformen indføres et nationalt mål om, at mindst 25 pct. skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10.klasse i 2020. Andelen skal op på mindst 30 pct. i 2025. Ansøgningerne foregår via optagelse.dk og resultaterne opgøres på nationalt plan af Undervisningsministeriet. Tallet for 2014 for København er på 8,8 pct.
Elever skal kunne det samme i 8. klasse, som i dag i 9. kl.
Et af de nationale mål i folkeskolereformen er, at eleverne i fremtiden skal kunne det samme i 8. klasse, som de kan i dag i 9. klasse. Dette mål skal sikre, at niveauet for undervisningen i folkeskolerne generelt højnes, og foreslås derfor integreret i Københavnermålene for uddannelse. Det nationale mål følges op med måltal, der udover de faglige resultater fra folkeskolens afgangsprøve (FSA) tager udgangspunkt i resultater fra nationale test; bl.a. at mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, samt at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.
Implementering og måling
Børne- og Ungdomsforvaltningen er ansvarlig for arbejdet med Københavnermålene for uddannelse og vil samarbejde med Socialforvaltningen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen om opfyldelsen af målene.
Forvaltningen vil afrapportere status for uddannelsesmålene i forbindelse med kvalitetsrapporten for folkeskolerne, herunder fremlægge nødvendige forslag til sikring af, at målene kan nås.
Økonomi
Videre proces
Første afrapportering af status for uddannelsesmålene vil ske i forbindelse med kvalitetsrapporten for folkeskolerne 2015.
Else Sommer /Søren Hegnby