Høring om Københavns Kommunes integrationspolitik 2015 - 2018

Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til høringssvar om Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets udkast til Københavns Kommunes integrationspolitik 2015 - 2018. Udvalget skal samtidig godkende eget integrationsmål.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender forslag til høringssvar om Intetgrationspolitik 2015 - 2018
2. at udvalget godkender eget mål i integrationspolitik 2015 - 2018: "Flere københavnere med ikke-vestlig baggrund skal have en ungdomsuddannelse"

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget besluttede på sit møde den 20. oktober 2014 at sende udkast til kommunens ny integrationspolitik i høring. Det er hensigten, at der i den nye integrationspolitik skal være mål inden for hvert af de politiske udvalgs fagområder. Målene skal afspejle væsentlige udfordringer inden for udvalgets område i forhold til integrationen af københavnere med ikke-vestlig baggrund. Hensigten er at give udvalgene større indflydelse på politikken og gøre det tydeligere, hvem der har det overordnede ansvar for hvilke mål, se bilag 1-3 om tidligere politisk behandling. Målene bygger i vidt omfang på forvaltningernes igangværende indsatser.

Mål
Beskæftigelses- og Integrationsborgmesteren har hen over sommeren afholdt bilaterale borgmestermøder om Integrationspolitik 2015-18. Alle borgmestre har ønsket at deltage i politikken, og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen har den 5. september 2014 modtaget prioriterede mål fra alle forvaltninger. Målene har ikke tidligere været udvalgsbehandlet.

Børne- og Ungdomsforvaltningen har som overordnet integrationsmål foreslået: "Flere københavnere med ikke-vestlig baggrund skal have en ungdomsuddannelse". Målet flugter med BUU's vedtagne målsætninger på integrationsområdet - senest vedtaget på udvalgets møde d. 24. september i år.

Baggrunden for målet er, at elever med ikke-vestlig baggrund som samlet gruppe har en række faglige udfordringer. Særligt drengene halter efter. I matematik er udfordringen særligt stor, som det bl.a. fremgår af den seneste Kvalitetsrapport. Problemerne er ikke en særlig københavnsk udfordring – der er i hele landet markante forskelle på elever med ikke-vestlig baggrund og deres jævnaldrende kammerater, og der er ingen indikationer på, at der findes nemme løsninger på denne udfordring. Målet er allerede i dag retningsgivende for forvaltning, skoler og institutioners arbejde på kerneområderne, fx tidlig indsats og tosprogede drenges særlige udfordringer. BUU besluttede blandt andet på sit møde d. 24. september i år at styrke indsatsen, bl.a. gennem intensive læringsforløb på skoleområdet og særligt fokus på institutioner med mange tosprogede børn. At der allerede i dag er stor fokus på målet medfører, at det ikke ændrer på prioriteringerne, at målet nu står i den fælleskommunale integrationspolitik. Det kan imidlertid være med til at synliggøre målsætningen udadtil, og være med til at skabe en ramme for samarbejdet med andre dele af kommunen.

Der findes allerede i dag en vis koordinering på integrationsområdet, både lokalt og centralt i København. Børne- og Ungdomsforvaltningen vil benytte vedtagelsen af den nye integrationspolitik som løftestang til at drøfte med de øvrige forvaltninger, hvordan integrationsindsatsen kan blive yderligere koordineret og sammenhængende. For BUF er der oplagte yderligere samarbejdsmuligheder på fx på kultur- og fritidsområdet, beskæftigelsesområdet, sundhedsområdet og socialområdet.

Høringssvar til integrationspolitik 2015-18
Forvaltningen foreslår, at BUU afgiver følgende høringssvar til BIU og integrationspolitik 2015-18:

"Børne- og Ungdomsudvalget bakker op om udkastet til integrationspolitik og tilslutter sig de indsatsområder og mål, der indgår, og anser politikken som et brugbart redskab i arbejdet med integration de kommende fire år. Det er positivt, at udkastet til integrationspolitik tager udgangspunkt i udvalgenes egne mål. Og at der lægger op til yderligere samarbejde om integrationsopgaven. Dette samarbejde vil vi meget gerne indgå i.

Det er udvalgets umiddelbare vurdering, at indsatserne i politikken i høj grad understøtter målsætningerne på tværs af udvalgsområderne. Det kunne dog fremgå mere klart i udkastet, og Børne- og Ungdomsudvalget opfordrer derfor til, at disse sammenhænge fremhæves og tydeliggøres. Herunder at der sikres en kobling til Københavnerfortællingen. Konkret kan det være relevant at tydeliggøre, hvordan der på tværs af kommunen kan arbejdes koordineret for at sikre, at flere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse eller et arbejde

Børne- og Ungdomsudvalget opfordrer til en fælles definition af begrebet integration, så det ikke er op til den enkelte aktør eller borger at tillægge begrebet værdi og betydning. Der er inspiration at hente i kommunens nuværende integrationspolitik, hvor integration defineres således: ”Integration er en dynamisk og gensidig proces, hvor borgere med forskellig baggrund mødes og skaber et fællesskab for fremtiden”.

Børne- og Ungdomsudvalget opfordrer desuden til, at hovedbegreber som social mobilitet og sammenhængskraft ligeledes foldes ud og forklares indledningsvis."

Finansieringen til integrationspolitikken skal findes inden for udvalgenes egne budgetrammer. Denne indstilling har ingen økonomiske konsekvenser.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal behandle høringssvarene og et revideret udkast af politikken d. 26. januar 2015. Herefter skal politikken forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.


     Else Sommer                     /Camilla Niebuhr

Indstillingen blev godkendt.

F, O, V og Ø ønskede følgende tilført protokollen:

"Vi finder det væsentligt, at integrationspolitikken forholder sig til de væsentligste udfordringer i arbejdet med integration og i respekt for tillidsdagsordenen derfor kun indeholder få konkrete mål og ikke fx to mål, der siger nogenlunde det samme. Vi er samtidig af den opfattelse, at en del i politikken i bund og grund ikke er integrationsudfordringer, men snarere problemer, der udspringer af sociale forskelle i samfundet."

Ø ønskede følgende tilført protokollen:

"Enhedslisten vil godt opfordre til at man stopper med at kategorisere børn på baggrund af etnicitet eller antal af sprog. Kategoriseringer er dehumaniserende. Hvorvidt der skal laves ekstra tiltag i forhold til det enkelte barn må og skal tage udgangspunkt i behov, ikke i etnicitet, kulturel baggrund eller for den sags skyld køn".