Høring om Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til høringssvar om Kultur- og Fritidsudvalgets udkast til Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2016 - 2019.    

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget godkender indstillingen som udvalgets høringssvar til Kultur- og Fritidspolitik 2016 - 2019

Kultur- og Fritidspolitikken 2011-2015 udløber ved udgangen af 2015 og Kultur- og Fritidsudvalget har på den baggrund den 19. februar 2015 sendt udkast til Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2016 - 2019 i høring, se bilag 1. Udkast til Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2016 - 2019 fremgår af bilag 2.

Kultur- og Fritidspolitikken skal være retningsgivende for kultur- og fritidsområdet i Københavns Kommune frem mod 2019, og vil have betydning for byens beboere, arbejdende, turister og expats.

Udkastet til Kultur- og Fritidspolitik kan inddeles i tre niveauer:

• En vision – der er fælles for hele København og samles under begrebet 'Storbykultur'
• Fem principper der er afsæt for initiativer og handlinger på kultur- og fritidsområdet
• Otte indsatsområder, der vil være særlig fokus på de kommende år.

Udkast til Kultur- og Fritidspolitik 2016-19 udgør en flot og visionær kultur- og fritidspolitik for København som kulturby med kant. Børne- og Ungdomsudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget har på nuværende tidspunkt en række perspektivrige samarbejdsflader og fællesprojekter, der giver mulighed for at bidrage til en større kvalitet i den samlede opgaveløsning hele vejen rundt til gavn for både børn og forældre fra dagtilbud til skole, fritidsliv, forenings- og kulturlivet. Forvaltningen anbefaler derfor, at disse perspektiver i højere grad afspejles i Kultur- og Fritidspolitikken.

Forvaltningen har herudover tre overordnede kommentar til politikken, som vedrører henholdsvis fremtidens fritidstilbud, demokratisk dannelse og faciliteter.

Fremtidens Fritidstilbud
Det er meget tilfredsstillende, at de to forvaltningers samarbejde omkring folkeskolereformens nye elementer som eksempelvis Åben Skole er integreret i udkast til Kultur- og Fritidspolitikken 2016-2019 (Det hele barneliv – læring, trivsel og alle med). Netop i samarbejdet med fritids-, kultur- og foreningslivet kan vi sammen understøtte skolernes arbejde med Åben Skole, bevægelse osv. At have et aktivt kultur- og fritidsliv er for børn og unge med til at styrke sundhed, sociale kompetencer og medbestemmelse, og det giver børn og unge mulighed for at være en del af flere vigtige interessefællesskaber. Et aktivt liv i barndommen og ungdommen medfører oftest, at børn og unge fortsætter med at være aktive i deres voksenliv.

I Fremtidens Fritidstilbud, som er vedtaget af Børne- og Ungdomsudvalget den 20.5.2015.  er et af de bærende principper netop, at indholdet i fritidscentrenes tilbud i langt højere grad skal defineres sammen med andre aktører – som fx foreninger, kulturinstitutioner osv.  Fritidscentrene skal således skifte fokus fra selv at aktivere børn og unge til i højere grad at facilitere og guide børn og unge ud i det omkringliggende fritids-, kultur- og foreningsliv. Fritidscentret skal introducere børn og unge til områdets fællesskaber indenfor forskellige kultur, sports og fritidsforeninger, og dermed til et attraktivt og lærerigt indhold i deres fritid. Fritidscentret skal ikke skabe parallelle aktiviteter, men i stedet introducere til - og trække på – de frivillige aktiviteter, der allerede er i lokalområdet med det fælles formål at bidrage til kompetente børn og voksne med et rigt fritidsliv. Det kræver et forstærket samarbejde mellem de to forskellige aktører i kommunen, hvilket giver mulighed for en større kvalitet i den samlede opgaveløsning hele vejen rundt.

Forvaltningen foreslår derfor, at det fælles arbejde med Fremtidens Fritidstilbud arbejdes ind i politikkens indsatsområder som særligt fokus for de kommende år.

Børn og unges demokratiske dannelse
En af de bærende værdier i kultur- og fritidslivet er demokrati. Hele grundlaget for vores kultur- og fritidsliv tager udgangspunkt i medbestemmelse, medindflydelse og medskabelse som demokratiske værdier og demokrati fremgår derfor også som en central værdi i udkast til Kultur- og Fritidspolitikken 2016-2019 (2. Demokrati).

Børn og unge tilbringer en stor del af deres hverdagsliv i dagtilbud, skole og fritidstilbud. Disse institutioner spiller en helt central rolle i forhold til at sikre børn og unges demokratiske dannelse og dermed for børn og unges fremadrettede lyst til at deltage i samfundet som demokratiske medborgere. Aktiviteter i dagtilbud, skole og fritidstilbud udvikles med fokus på og respekt for forskellighed og med udgangspunkt i medinddragelse og –ansvar. Denne forpligtelse fremgår bl.a. af Københavns Kommunes Børne- og Ungepolitik og det foreslås derfor, at medansvaret for børn og unges demokratiske dannelse tilføjes til Kultur- og Fritidspolitikken.

Faciliteter
Af udkast til Kommuneplanen for Københavns Kommune 2015 fremgår det, at et af principperne for byudviklingen i København er samlokalisering af folkeskole, idrætshal, bibliotek og andre kommunale servicefunktioner, når vi bygger nye skoler. Det styrker skolen som samlingspunkt i lokalsamfundet og giver en bedre kapacitetsudnyttelse, mere byliv og gavner miljøet. De samme ambitioner for byudviklingen fremgår af udkast til Kultur- og Fritidspolitikken 2016-2019. Her står bl.a.: "På facilitetsområdet kan skolernes idrætshaller anvendes til foreningsidræt i aftentimerne, og skolerne kan lægge lokaler til kommunens biblioteker."  (Samarbejde om hele byen)

BUF er overordnet enig heri, men har dog to bemærkninger: 

• udnyttelsen af facilitetsområde kan tænkes begge veje, således at det kommunale facilitetsområde uden for skolerne også byder skolerne såvel som dagtilbud indenfor, hvilket foreslås tilføjet.
• BUF og KFF ønsker at undersøge og afprøve nye mulighederne for på kvalificeret faglig vis at indgå et fysisk og/eller organisatorisk samarbejde mellem skolernes pædagogiske læringscentre og folkebibliotek/kulturenhed. Det er væsentligt, at vi systematisk gør os nogle positive erfaringer med eksempelvis samlokalisering  i forhold at sikre fremtidige samarbejdskonstruktioner, der bidrager til at alle børn bliver så dygtige som de kan. Det foreslås derfor, at indsatsområdet tilføjes politikken.          

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Kultur- og Fritidsudvalget skal behandle høringssvarene og et revideret udkast af politikken i efteråret. Herefter skal politikken forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.


        Else Sommer      /Camilla Niebuhr

Indstillingen blev godkendt.