B-sag: Status på samarbejdet mellem Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen om elevfravær - FÆLLESINDSTILLING BUF og SOF

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen har i de senere år arbejdet med at nedbringe elevfraværet for de københavnske børn. Opgørelse over elevfravær i skoleåret 2013/2014 viser dog, at der forsat er behov for at arbejde indgående med nedbringelsen af elevfravær.

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen indstiller,

1. at Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget tager status på samarbejdet omkring elevfravær til efterretning.

Skolefravær er ofte et af de første tegn på, at et barn eller en ung er i faldende trivsel, og der er solid viden om, at fravær er blandt de første faresignaler hos de unge, der senere marginaliseres og fx bliver involveret i kriminalitet, misbrug og andre alvorlige problemer. Forskning viser generelt, at en ustabil og mislykket skolegang har negativ indflydelse på børn og unges udvikling. Fx viser en ny landsdækkende analyse foretaget af Undervisningsministeriet af skolepræstationer set i sammenhæng med elevernes fravær i 9. klasse, at elever med mindst 10 % fravær:

• Har lavere karakterer ved afgangsprøven, da de har en gennemsnitskarakteren 4,8. Gennemsnitskarakteren blandt elever med under 5 % fravær er 7,3.
• Har lavere sandsynlighed for at starte på en ungdomsuddannelse, da 31 % ikke umiddelbart er i gang efter endt folkeskole. For elever med under 5 % fravær er det kun 10-12 %, der ikke er startet på en ungdomsuddannelse.
• Har en større risiko for frafald på en ungdomsuddannelse, da 16 % falder ud af en ungdomsuddannelse inden 1. marts. For elever med under 5 % fravær er frafaldet 5 %.

Et højt skolefravær er med andre ord en bekymringsfaktor, der skal tages alvorligt for at stoppe negative følger for børn og unge.

Folkeskolereformen opstiller tre mål for folkeskolen. Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, skolen skal mindske betydningen af social baggrund for de faglige resultater, og tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes bl.a. gennem respekt for professionel viden og praksis. Regeringen har desuden opstillet en række sociale 2020-mål bl.a. om, at mindst 50 % af udsatte børn og unge skal have en ungdomsuddannelse, hvilket indgår i Københavnermålet for uddannelse (jf. BUU 10.1214), og at udsatte børns faglige niveau i læsning og matematik skal forbedres.

Det er således et fælles ansvar for forvaltningerne at sikre en tidlig indsats og forebyggelse, når et barn mistrives.

Børne- og Ungdomsforvaltningen og Socialforvaltningen har i de senere år arbejdet med at styrke indsatsen for at forebygge elevfravær. Omfanget af elevfravær er imidlertid stadig meget højt, hvorfor der forsat er behov for at arbejde med eksisterende tiltag samt udvikle nye indsatser, der kan nedbringe elevfraværet.

Sammenligner man elevfraværet i København med resten af landet, ligger fraværet i København over landsgennemsnittet. Med udgangspunkt i den nationale opgørelsesmetode, der opgøres i procent, er fraværet for almenskoler ca. et procentpoint højere i København end i hele landet. Forskellen er lidt større for specialskoler, hvor København ligger omkring 2,5 procentpoint højere – her skal dog tages højde for, at specialeleverne ikke nødvendigvis er en sammenlignelig gruppe grundet forskel i diagnoser mv. Et procentpoint svarer ca. til to skoledage. 

Børne- og Ungdomsforvaltningen har arbejdet med at skabe et solidt datagrundlag om elevfravær i København, og der er nu et pålideligt billede af fraværets omfang. 

Jf. Bekendtgørelse 696 2014 § 1: Skolens leder og det undervisende personale, der er tilknyttet eleverne, fører dagligt kontrol med, at eleverne er til stede under undervisningen og registrerer fraværet elektronisk i de elevadministrative systemer. Der skal angives følgende om grunden til fravær: 1) fravær på grund af elevens sygdom eller lignende 2) fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 3) ulovligt fravær.

Ovenstående fraværstal viser, at børn og unge med foranstaltninger har mere fravær end gennemsnittet af københavnske elever, og særligt er det ulovlige fravær blandt udsatte børn og unge med foranstaltninger højt. Forvaltningerne vil derfor fremover have øget fokus på at nedbringe det ulovlige fravær samt et særskilt fokus på fravær hos udsatte børn og unge med foranstaltninger.

Tværfaglig fraværsindsats på skolerne
På skolerne arbejdes der tværfagligt og systematisk med elevfravær i ressourcecentret. Hvis en elev har et højt fravær, drøftes bekymringer og handlemuligheder i ressourcecentret, og indsatsen koordineres. Skolesocialrådgiverne er en nøgleperson i skolernes arbejde med fraværsproblematikker, og det er en central opgave for skolesocialrådgiverne at have en øget opmærksomhed på børn og unge med et højt fravær. På alle skoler skal der laves tværfaglige klassegennemgange, hvor klasselærer og eventuelt skolesocialrådgiver laver et socialt tjek på skoleeleverne, inden de starter i 5. klasse. Her er der fokus på at identificere risikofaktorer hos elever, og skolefravær er en af faktorerne, der kigges på.  Børne- og Ungdomsforvaltningen har herudover netop fået 1,7 mio. kr. fra finanslovspuljen til at øge rammen på kompetencecenterindsatsen i forhold til psykisk sårbare børn og unge. Denne indsats vil ligeledes medvirke til at nedbringe skolefraværet for denne målgruppe.

Som beskrevet ovenfor, har der tidligere været udfordringer i forhold validiteten af datagrundlaget. Børne- og Ungdomsforvaltningen er nu i mål med et solidt videns- og datagrundlag om elevfravær, der giver et retvisende billede at handle ud fra. Fremadrettet er der en fælles opgørelsesmetode af elevfravær, der imødekommer behov i begge forvaltninger i forhold til alle elever, såvel som elever med foranstaltninger. Det bevirker, at:

• Frontmedarbejdere på tværs af de to forvaltninger, som fx skolesocialrådgivere, får adgang til at følge udviklingen i skolefraværet på et relevant detaljeringsniveau fx klassetrin, og skal fremadrettet følge og handle på fraværsproblematikker på den enkelte skole.
• Områdeledere på tværs af forvaltningerne skal drøfte fraværsproblematikker på områdeniveau og følge udviklingen i skolefraværet på et relevant detaljeringsniveau fx skoleniveau.
• Forvaltningernes ledelser kan løbende følge fraværsmønstret på kommuneniveau og agere på udviklingen, fx med nye fælles tiltag
• Børne- og Ungdomsudvalget og Socialudvalget kan drøfte fraværsproblematikker på kommuneniveau. Det enkelte udvalg kan følge udviklingen på netop de skoletyper og målgrupper, som udvalget måtte ønske, men den grundlæggende opgørelsesmetode er fælles, og tallene kan derfor sammenlignes meningsfuldt på tværs af udvalg.

Socialforvaltningens indsats for børn og unge med foranstaltninger
Fravær indgår som et særligt fokuspunkt i opfølgninger på handleplaner for børn og unge med en foranstaltning, og der følges systematisk op på børn og unge med et højt fravær. Socialforvaltningen har desuden gode erfaringer med projekter, hvor skolekontaktpersoner tager hjem til udsatte børn og unge med højt fravær og samarbejder med forældrene om, at barnet eller den unge kommer i skole og samarbejder med skolen om tiltag for eleven. Det kan bl.a. indebære, at skolekontaktpersonen følger med barnet eller den unge ind i skolen. Det kan overvejes, om lignende fraværstiltag skal udvides.   

Socialforvaltningen vil styrke brugen af forældrepålæg, hvis forældrene ikke samarbejder om at få deres børn i skole.

Derudover vil begge forvaltninger fremadrettet have fokus på at sætte tidligt ind over for de familier, hvor skolerne oplever, at der er udfordringer med at få børnene i skole.

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Forvaltningerne arbejder videre med de forskellige fraværsindsatser for at nå de fælles mål, således at der sker et fald i elevfraværet i kommunen.

Else Sommer                 Anette Laigaard

Indstillingen blev taget til efterretning.