Kvalitetsrapport for dagtilbud 2017

Udvalget skal tage stilling til kvalitetsrapporten for dagtilbud.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget drøfter Kvalitetsrapport for dagtilbud 2017 
2. at der hvert andet år udarbejdes en kvalitetsrapport for dagtilbud       

Problemstilling

Kvalitetsrapport for dagtilbud 2017 er den første bydækkende kvalitetsrapport, der er lavet på dagtilbudsområdet. Det foreslås, at der hvert andet år udarbejdes en kvalitetsrapport på baggrund af institutionernes kvalitetsrapporter, og at rapporten samtidig indeholder den lovpligtige evaluering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner samt evaluering af kommunens pejlemærker for dagtilbud og resultaterne af det pædagogiske tilsyn.

Løsning

Formålet med kvalitetsrapporten

I Københavns Kommune er en vigtig politisk målsætning at sikre chancelighed, således at betydningen af børn og unges sociale og etniske baggrund mindskes i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Forskning viser, at dagtilbud af høj kvalitet øger børns muligheder for at tage en uddannelse og få et job senere i livet. Arbejdet med kvalitet forudsætter, at institutionerne har adgang til og aktivt forholder sig til data, der giver viden om, hvordan de udvikler sig på en række parametre. Kvalitetsrapport for dagtilbud 2017 (bilag 1) tegner et samlet billede af kvaliteten af  dagtilbud for 0-5 årige børn. Rapporten skal være med at sætte kvalitet højere på dagsordenen. Rapporten tjener to væsentlige formål:

• Politikere, forældre, bestyrelse og andre relevante interessenter på dagtilbudsområdet får et samlet overblik over resultater og udvikling i relation til de seks pejlemærker.

• Ledere og medarbejdere i de enkelte områder, klynger og institutioner får mulighed for at spejle egne resultater i den generelle udvikling på byniveau, og grundlag for at kvalificere egne analyser og tiltag, som skal bidrage til at understøtte den lokale udvikling.

Desuden skal kvalitetsrapporten højne opmærksomheden på arbejdet med de styrkede pædagogiske læreplaner, som forventes at komme til at udgøre en vigtig del af det faglige fundament i institutionerne. 

Om kvalitetsrapporten

Kvalitetsrapporten er den første, der er lavet på dagtilbudsområdet i kommunen. Rapporten giver et indblik i det pædagogiske arbejde i relation til de seks pejlemærker for dagtilbud, som Børne- og Ungdomsudvalget vedtog i 2013. Kvalitetsrapporten beskriver både resultaterne af det pædagogiske arbejde i institutionerne, og resultaterne af det opsøgende og sundhedsfremmende arbejde, der foregår, inden det enkelte barn starter i dagtilbud.

Rapporten beskriver - i det omfang det er muligt - den udvikling, der har været i arbejdet med pejlemærkerne fra 2013 og frem til 2016. Dermed viser rapporten ikke kun et aktuelt statusbillede, men også den udvikling og de tendenser og mønstre, der tegner sig for arbejdet med pejlemærkerne gennem de sidste fire år.

Kvalitetsrapporten udspringer af ambitionen om at præsentere data og viden, som decentralt kan bruges til at kigge ind i og blive nysgerrig på kvaliteten af dagtilbud sammen med medarbejdere og forældre. Den giver et fælles grudlag for at drøfte indsatserne og deres betydning for børnene. Sammen med lokale kvalitetsrapporter/dataark for klynger og institutioner bidrager kvalitetsrapporten til at give et samlet billede af den udvikling og de udfordringer, som kommunen og de enkelte klynger og dagtilbud står overfor. Kvalitetsrapporten baserer sig på kvantitative data samt resultater og anbefalinger fra tilsynsvurderinger i vuggestuer, børnehave og integrerede institutioner i Københavns Kommune.

Centrale resultater i ’Kvalitetsrapport for dagtilbud 2017’

Kvalitetsrapporten tegner et overordnet billede af, at der er sket en positiv udvikling og fremgang ift. pejlermærkerne. Rapporten peger samtidig på områder, hvor det er væsentligt at have en særlig opmærksomhed – både som forvaltning og som institution, klynge mv. Blandt de centrale fund i kvalitetsrapporten kan nævnes:

Styrket sprogarbejde – men med fortsatte udfordringer

Flere børn sprogvurderes, hvilket øger chancerne for, at alle børn med sproglige udfordringer identificeres, og giver et styrket grundlag for indsatsen. Færre er sprogligt udfordrede i 0. kl. og kommunen ligger nu under det nationale normtal på 15 %. Endvidere er det generelle billede, at en stigende andel børn har fremgang i deres sprogfærdigheder, efter de er blevet opsporet som sprogligt udfordrede. Næsten halvdelen af de sprogligt udfordrede 3-årige i 2014 er ikke løftet ud af risikogruppen ved 5-årsvurderingen. Fra 5-årsvurderingen til 0. kl.-screeningen er 56 % fortsat udfordrede. Derudover er andelen af børn, der er sprogligt udfordrede, når de starter i skole, mærkbart højere for børn med ikke-vestlig baggrund end for børn med dansk eller vestlig oprindelse.

Samlet set peger dette på, at der er forbedringer ift. at identificere sprogligt udfordrede børn. Men der skal arbejdes mere med at løfte sprogligt udfordrede børn, mens de går i dagtilbud, da  forskningen viser en sammenhæng mellem sproglige forudsætninger ved skolestart og de resultater, som børnene opnår senere i deres skolegang. Dette kan ske gennem øget dialog og systematik i arbejdet med sprog.

Behov for styrket arbejde med refleksion og systematik

Tilsynsvurderingerne og interviews, gennemført med pædagogiske konsulenter om arbejdet med læreplaner, viser et behov for at styrke den refleksive og systematiske praksis for målfastsættelse, dokumentation og evaluering i dagtilbuddene. Dette kan bl.a. ske ved at styrke institutionernes kompetencer og ved at skabe rammer og struktur i dagligdagen, som understøtter arbejdet med refleksion og systematik.

Stabil udvikling i børns motoriske udfordringer

Resultaterne af motorikscreeningerne i skoleåret 2014/15 og 2015/16 viser, at der på byniveau er en stabil udvikling i andelen af børn med mindst to bemærkninger i 0. klasse på 12 %. Der er imidlertid store forskelle i andelen mellem områderne. For at nedbringe andelen af børn med mindst to bemærkninger, er der behov for at ensrette arbejdet med motorik på tværs af områderne samt styrke opsporingen og indsatsen for børn før skolestart ved sikre, at de rette sansemotoriske og bevægelsesfaglige kompetencer er til stede i dagtilbuddene.

Opfølgning på kvalitetsrapportens resultater

Der er allerede flere indsatser, der har til hensigt at sikre et ensartet kvalitetsniveau og øge børns chancelighed på tværs af kommunen, såsom indsatser for tidlig opsporing af udsatte børn, sundheds- og trivselsfremmende indsatser før dagtilbudsalderen,Tidlig Indsats-programmet, sociale normeringer og midler til ansættelse af mere pædagogisk personale i institutioner med særlige udfordringer, mange udsatte børn eller behov for en sprogindsats. Men rapporten viser, at der på visse områder fortsat er behov for at styrke opsporing og højne kvaliteten af indsatserne for kommunens børn. Værktøjer til dette kan bl.a. være kompetenceudvikling, bedre brug af data, mere systematiske og refleksive arbejdsgange, bedre feedback og vidensoverdragelse.  

Kvalitetsrapporten udgør et dialogredskab, som skal sammentænkes med den nuværende faglige ledelsesdialog. Sammen med andre relevante lokale data (bl.a. kvalitetsrapporter/dataark på institutionsniveau) vil rapporten danne baggrund for at udpege institutioner med et aktuelt behov for målrettet støtte til at løfte den faglige kvalitet og udvikle den pædagogiske praksis – inspireret af konceptet for faglig handlingsplan på skoleområdet. Kvalitetsrapporten udpeger ikke generelle fokuspunkter for dagtilbuddenes arbejde med kvalitet. I stedet besluttes det decentralt igennem kvalitets- og supportsamtalerne med de decentrale ledelser, hvilke indsatser den enkelte institution skal arbejde videre med med henblik på at højne kvaliteten. Kvalitetsrapporten bidrager således til at kvalificere drøftelserne om kvalitet lokalt gennem en systematisk brug af data og til at identificere, hvilke indsatser der er behov for bliver igangsat i den enkelte institution eller klynge/netværk.

Forældrenes oplevede kvalitet af dagtilbuddene afdækkes ikke igennem tilfredshedsundersøgelse, som det er tilfældet i andre kommuner. Forvaltningen har været i dialog med Københavns Forældreorganisation (KFO) om kvalitet i dagtilbud. KFO påpeger, at en kvalitetsrapport er et vigtigt redskab til at beskrive og sætte fokus på kvalitet. Det gode samarbejde mellem forældre og institution sker i det daglige gennem jævnlig dialog omkring barnets trivsel og udvikling, og ved at institutionen skaber rammer, der giver mulighed for dette.

Kvalitetsarbejdet på dagtilbudsområdet foregår lokalt gennem forældrebestyrelser og forældreråd, og centralt ved at inddrage forældreorganisationer i både politiske og forvaltningsmæssige beslutninger. Forældrerepræsentanter har således løbende mulighed for at få indflydelse på kvaliteten i institutionerne. 

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Forvaltningen er i gang med at udvikle et koncept for kvalitetsarbejde på dagtilbudsområdet. Konceptet vil være parallelt med kvalitetsarbejdet på skoleområdet således, at sammenhængen mellem de to områder styrkes. Kvalitetsrapporten vil blive udarbejdet med samme kadence som på skoleområdet, mens de øvrige aktiviteter vil foregå løbende hen over året.

Indstillingen skal ses i sammenhæng med sagen om evaluering af finanslovspædagogindsatsen samt den fremadrettede fordeling af midlerne hertil, som udvalget også behandler på dette møde.

Kvaliteten i fritidstilbuddene følges løbende gennem tilsyn, lokale rapporter samt kvalitets- og supportsamtaler. Der udarbejdes imidlertid ikke en bydækkende kvalitetsrapport for fritidsområdet. 

Tobias Børner Stax               /Mette Seneca Kløve

 

Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet.

Indstillingens 2. at-punkt blev godkendt.