Medlemsforslag om omdeling og oversættelse af forslag om ny skolestruktur på Nørrebro
Medlemsforslag om omdeling og oversættelse af forslag om ny skolestruktur på Nørrebro
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 10. maj 2006
14. Medlemsforslag om omdeling og oversættelse af forslag om ny skolestruktur på Nørrebro
J.nr. 305550
INDSTILLING OG BESLUTNING
Socialdemokraterne har på udvalgsmødet den 26. april 2006 anmodet om, at følgende forslag behandles som medlemsforslag på udvalgsmødet den 10. maj 2006:
"at ændringerne i skolestrukturen på Nørrebro omdeles til forældre på alle skolerne. Ligeledes oversættes indholdet til tyrkisk, farsi, urdu, arabisk, albansk og serbo-kroatisk.
Motivation:
Det vil hindre misforståelser og falske rygter; samtidig med at forslaget vil nå ud til alle dem, som er berørt af ændringerne.
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 10. maj 2006
Forslaget blev godkendt.
Udvalget vedtog, at forvaltningen fremlægger en generel oversættelsespolitik for informationsmateriale ol. for udvalget.
RESUME
Socialdemokraterne har på udvalgsmødet den 26. april 2006 anmodet om, at der behandles et forslag på udvalgsmødet den 10. maj 2006 om omdeling og oversættelse af materiale vedrørende skolestrukturen på Nørrebro.