Konsekvenser for fritidsinstitutionerne af forslag om skolestrukturen på Nørrebro
Konsekvenser for fritidsinstitutionerne af forslag om skolestrukturen på Nørrebro
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 10. maj 2006
9. Konsekvenser for fritidsinstitutionerne af forslag om skolestrukturen på Nørrebro
J.nr. 305545
INDSTILLING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at konsekvenserne af forslag om skolestruktur på Nørrebro udsendes til høring på de omtalte institutioner på Nørrebro
RESUME
På mødet den 26. april 2006 indstillede Børne- og Ungdomsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at sende forslag om skolestruktur på Nørrebro til høring på skolerne samt i offentlig høring.
Forslaget om skolestrukturen på Nørrebro kan i givet fald få berøring for fritidsinstitutionerne tilknyttet henholdsvis Hillerødsgades Skole, Havremarkens Skole og Jagtvejens Skole. Derfor besluttede Børne- og Ungdomsudvalget, at forvaltningen på næste møde fremlægger indstilling om konsekvenser for fritidsinstitutionerne, som herefter sendes i høring. Formålet er at sikre, at fritidsinstitutionerne inddrages i den samlede dialogproces.
SAGSBESKRIVELSE
På mødet den 26. april 2006 (J.nr. 275670) besluttede Børne- og Ungdomsudvalget at anbefale over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at sende forslag om skolestrukturen på Nørrebro i høring. Forslaget vil i givet fald berøre fritidsinstitutionerne tilknyttet Hillerødsgades Skole, Havremarkens Skole og Jagtvejens Skole.
Der foreligger endnu ikke nogen endelig oversigt over konsekvenserne for de fritidsinstitutioner der berøres af forslaget. Ligesom på skoleområdet må der påregnes strukturtilpasninger og bygningsmæssige tilpasninger af fritidsinstitutionerne, som efterfølgende udformes i tæt dialog med institutionerne, såfremt forslaget om skolestrukturen nyder fremme.
Der er planlagt dialogmøder med institutionerne tilknyttet skolerne. Endvidere er der planlagt dialogmøder med børnehave-/vuggestueinstitutionerne samt fritidsklubben i Lundtoftegade, idet der kan opstå mulighed for omstrukturering af institutionsstrukturen der.
Forslaget forventes ikke at have yderligere konsekvenser for fritidsklubberne i området.
Heldagsskoletilbud på
Hillerødsgades skole
Forslaget om skolestruktur
indebærer, at der etableres et heldagsskoletilbud på Hillerødsgades Skole. Det foreslås, at der etableres
Heldagsskoletilbud på Hillerødsgades Skole med gratis fritidstilbud på skolen,
som det fremgår af "Faglighed for alle".
Etablering
af fritidstilbud på skolen vil frigøre fritidsinstitutionspladserne i Lundtoftegade,
som er tilknyttet Hillerødsgades Skole. Forslaget kan derfor indebære en
mulighed for omstrukturering af fritids- og
børnehave/vuggestueinstitutionsstrukturen i Lundtoftegade.
Konsekvenserne
for pladserne i Lundtoftegade afhænger dels af de endelige beslutninger om
skolestrukturen på de tre skoler, dels af de bygningsmæssige forhold på
Jagtvejens Skole og Havremarkens Skole, herunder mulighederne for i givet fald
at indpasse fritidshjemspladserne indenfor rammerne af
"Jagtvejens/Havremarkens" Skole, samt i givet fald behov og muligheder for
samling af børnehave/vuggestuepladser under samme tag i Lundtoftegade.
Konsekvenserne
er således ikke endeligt fastlagte, men repræsentanter for
fritidsinstitutionen,
børnehave/vuggestuerne samt fritidsklubben er inviteret til at deltage i
dialogprocessen omkring forslaget om heldagsskoletilbuddet med gratis
fritidsinstitutionsplads på Hillerødsgades Skole. Som bilag vedlægges oversigt
over møderækken i forbindelse med dialogprocessen om skolestruktur på Nørrebro.
Havremarkens og Jagtvejens Skole
Forslaget
om skolestruktur indebærer, at der foreslås en samlet skoleenhed for
Havremarkens Skole og Jagtvejens Skole. Skolebygningerne kan samlet rumme tre
normalklassespor og et specialklasserækkespor med 32 specialfritidspladser. Der
må dog påregnes bygningsmæssige tilpasninger af skolebygningerne.
Der er
gjort forskellige overvejelser om placering af henholdsvis indskoling og
udskoling i de to skolebygninger. En umiddelbar vurdering af de to skolers
udearealer taler for at placere indskolingen ved Jagtvejens Skole. Der er i den
forbindelse ikke foretaget en vurdering af, om den nuværende fritidsinstitution
på Jagtvejens Skole kan opretholdes under hensyn til de bygningsmæssige
forhold, idet vurdering vil have en sammenhæng med fordelingen af klassetrin i
den samlede skoleenhed.
Heroverfor
taler det forhold, at Havremarkens Skole ligger i midten af grunddistriktet (og
dermed frembyder den korteste afstand mellem skole og hjem), samt hensynet til
afstanden mellem skole og fritidshjem for at placere indskolingen på Havremarkens
Skole. Det er begrundet i det forhold, at det største fritidshjem ligger ved
siden af Havremarkens Skole - 160 pladser i Skodsborggade, hvor hovedparten af
eleverne kommer til at gå i fritidsordning. Hvis det er muligt, kan Jagtvejens
Skoles fritidshjem (88 pladser) overføres til skolebygningen på Havremarkens
Skole, eller alternativt kan pladserne overføres til fritidshjemmet i
Lundtoftegade (se Hillerødgades Heldagsskole), som ligeledes lægger tættest ved
Havremarkens Skole.
I
lighed med fritidsinstitutionen i Lundtoftegade er der på nuværende tidspunkt
ikke en endelig oversigt over konsekvenser for fritidsinstitutionerne
tilknyttet skolerne. Der er der flere forskellige muligheder, som afhænger af
den endelige beslutning om en samlet skolestruktur og i givet fald placering af
indskolingen samt bygningsmæssige forhold, der endnu ikke er fastlagt. Dette
vil i givet fald ske i samarbejde med repræsentanter for skolerne og
fritidsinstitutionerne.
Repræsentanter
for de berørte fritidsinstitutioner er inviteret til at deltage i den ovenfor
omtalte arbejdsgruppe omkring skolestruktur for Havremarkens Skole og
Jagtvejens Skole, herunder placering af indskoling og udskoling.
Økonomi
Ingen bemærkninger
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes
Høring
Forslaget om de skitserede konsekvenser for institutionerne sendes til høring i de omtalte institutioner parallelt med høringen på skolerne om skolestrukturen.
BILAG VEDLAGT
·
Bilag 1:
Indstilling og beslutningsprotokol fra Børne- og Ungdomsudvalgsmødet den 26.
april 2006 om skolestrukturen på Nørrebro
·
Bilag 2:
Møderække i forbindelse med dialogproces om skolestruktur på Nørrebro
Peter Rasmussen
Knud Langberg