Medlemsforslag om øget fokus på homoseksualitet i seksualvejledningen
Medlemsforslag om øget fokus på homoseksualitet i seksualvejledningen
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 10. maj 2006
5. Medlemsforslag om øget fokus på homoseksualitet i seksualvejledningen
J.nr. 298548
INDSTILLING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at behandlingen af sagen
udsættes til møde i september 2006 i overensstemmelse med udvalgets
beslutning om, at forslag til ændringer i læseplanerne i skolerne mv.
samles i én sag og diskuteres samlet i udvalget to gange om året, første gang i
september
RESUME
På
Borgerrepræsentationens møde den 9.
marts 2006 (BR160/06) blev medlemsforslag om øget fokus på homoseksualitet i
seksualvejledningen henvist til behandling i
Børne- og Ungdomsudvalget.
Forvaltningen
fremlægger en redegørelse for de enkelte elementer i forslaget.
Forvaltningen foreslår, at behandlingen af sagen udsættes til møde i september 2006 i
overensstemmelse med udvalgets beslutning om, at forslag til ændringer i
læseplanerne i skolerne mv. samles i én sag og diskuteres samlet i udvalget to
gange om året, første gang i september.
SAGSBESKRIVELSE
På Borgerrepræsentationens møde den
9. marts 2006 (BR160/06) blev medlemsforslag om øget fokus på homoseksualitet i seksualvejledningen henvist til
behandling i Børne- og Ungdomsudvalget. Forslaget er vedlagt som bilag.
På
baggrund af medlemsforslaget har Center for Undervisningsmidler efterfølgende
afholdt møder med repræsentanter for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske og
Sex & Samfund.
Besøg i skolernes 8. – 10. klasser
Landsforeningen
for Bøsser og Lesbiskes Gå-Ud-Gruppe bygger på frivilligt arbejde, og Landsforeningen
vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er kapacitet til at tilbyde at
afvikle informationsmøder for skolernes 8. – 10. klasser i det omfang, der
lægges op til i medlemsforslaget. Foreningen kan dog i et vist omfang påtage
sig opgaven og foreslår, at skolerne modtager tilskud til finansiering til
dækning af Gå-Ud-Gruppens honorar.
Sex
& Samfund tilbyder københavnske skoler gratis undervisningsforløb om aftalte
temaer.
Vurdering af CU´s undervisningsmidler til
seksualvejledning
Repræsentanter
for Landsforeningen har haft relevante materialer i CU´s klassesætsamling til
gennemsyn . Det kan efterfølgende konkluderes, at
·
CU´s samlinger til udlån synes at
indeholde tilgængelige materialer til brug i skolernes seksualvejledning; men
at flere titler anlægger et problematiserende eller isoleret syn på homoseksualitet.
Enkelte materialer skønnes ikke at være relevante i en undervisningssammenhæng.
·
Der synes, ved en overfladisk
gennemgang af materialerne, ikke at være et tendentiøst indhold eller
udeladelser i CU´s indkøb eller materialesamlinger.
·
Der er kun i meget begrænset
omfang udgivet undervisningsmidler i seksualvejledning særlig henvendt til
børn og unge af anden etnisk oprindelse end dansk, ligesom tilgængeligt materiale
heller ikke tilgodeser religiøse mindretal.
·
Det skønnes, at der mangler
materialer som understøtter lærernes undervisning i seksualvejledning, ligesom
der mangler materialer, som understøtter elevernes handlekompetencer. Det må
samtidig konstateres, at der ikke findes forlagsproduceret materiale, som
tilgodeser disse mangler.
Generelt
må det konkluderes, at der kun i meget begrænset omfang er udgivet undervisningsmateriale,
som ligeværdigt og helhedsorienteret inddrager homoseksualitet. De fleste
materialer behandler homoseksualitet problematiserende som et appendiks til det
heterogene kærlighedsliv.
Der er
derfor en mangel på bøger og film som tilgodeser en ligeværdig seksuel identitet
i fremstillingen.
Der konkluderes endvidere, at der bedst kan rådes bod på denne mangel ved at tilbyde lærere og elever undervisningsmidler via elektroniske medier. Sex & Samfund har en undervisningsrettet hjemmeside under udvikling; det kunne i denne forbindelse overvejes, om foreningen skulle tildeles ressourcer til etablering og drift af en fælles, objektiv hjemmeside, som udbyder og koordinerer tilbud fra relevante interessegrupper.
Center for Undervisningsmidler skal ifølge
lovgivning om centre for undervisningsmidler:
·
informere
og vejlede om undervisningsmidler og deres anvendelse
·
udlåne
undervisningsmidler til undervisningsinstitutioner i Københavns Kommune
Denne opgave varetages ved, at CU indkøber alsidige
og aktuelle bøger til supplering af
skolernes lokale samlinger af materialer. Boglige materialer indkøbes typisk i
klassesæt, mindst 30 ex., således, at skolerne kan låne bøger til alle elever
i en klasse.
CU udøver ikke forlagsvirksomhed; men indgår i et
samarbejde med Brancheforeningen for Undervisningsmidler om
informationsformidling vedrørende undervisningsmaterialer.
Kriterier for indkøb til CU´s samlinger bygger bl.
a. på relevans, aktualitet, alsidighed med hensyn til indhold og medie og
støtte til flere læringsformer og undervisningsmetoder. Undervisere kan derfor
supplere skolens egne undervisningsmidler med gode undervisningsmidler.
I forbindelse med indkøb af materialer til CU sker
der ikke en egentlig godkendelse, idet det er
skolebestyrelsen, som godkender skolens undervisningsmidler, uanset om
de kommer fra skolens egne samlinger eller fra kommunale klassesætssamlinger.
Det
anbefales, at der ved en fremtidig indsats lægges vægt på at kvalificere
lærernes mulighed for at varetage den obligatoriske seksualundervisning.
Sex og
Samfund vil derfor, med CU som udbyder, tilbyde københavnske lærere et
eftermiddagskursus i seksualundervisning. I dette kursus vil homoseksualitet
blive inddraget på ligeværdig vis.
Som et
resultat af drøftelserne vil CU indgå et samarbejde med Sex & Samfund om at
formidle foreningens udgivelser rettet
mod grundskolens undervisning i seksualvejledning, ligesom der vil blive
samarbejdet om udarbejdelse af emnelister med relevante link.
Det er
hensigten, at der ved udarbejdelsen af disse lister skal tilgodeses forskellige
seksuelle identiteter.
Økonomi
Til opfyldelse af indstillingens anbefalinger skal
der afsættes følgende beløb:
Tilskud til skolernes medfinansiering af besøg fra
Landsforeningen af Bøsser og Lesbiskes Gå-Ud-Gruppe: 45.000 kr. om året.
Tilskud til medfinansiering af Sex & Samfunds
udvikling af hjemmeside med relevante, aktuelle undervisningstilbud og
undervisningsmaterialer: 85.000 kr. i 2007.
Tilskud til
drift af hjemmeside: 65.000 kr. om året.
Forvaltningen vil i givet fald i forbindelse med sagens fremlæggelse i
september måned fremlægge forslag til finansiering.
Miljøvurdering
Sagstypen er ikke omfattet af Børne- og
Ungdomsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
Høring
Ingen
bemærkninger
BILAG VEDLAGT
· Bilag 1: Medlemsforslag om øget fokus på homoseksualitet i seksualvejledningen (BR 160/06)
· Bilag 2: Emneliste over materialer til seksualvejledning m.v. i CU´s klassesætssamling
Peter Rasmussen
Michael Hougaard Olsen