Høring om forslag til "Idrættens tænketank"
Høring om forslag til "Idrættens tænketank"
Børne- og Ungdomsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 10. maj 2006
13. Høring om forslag til "Idrættens tænketank"
J.nr. 303260
INDSTILLING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,
at udvalget godkender udkast til høringssvar vedrørende "Idrættens Tænketank"
RESUME
Kultur-
og Fritidsudvalget besluttede på sit møde den 6. april 2006 at sende et forslag
om etablering af "Idrættens Tænketank" i Københavns Kommune til høring i blandt
andre Børne- og Ungdomsudvalget.
Forvaltningen
anbefaler, at det indgår i Børne- og Ungdomsudvalgets høringssvar, at udvalget
finder, at det er et godt forslag og ser det som led i en styrkelse af samarbejdet
med relevante parter i fremme af kommunes idrætspolitik.
SAGSBESKRIVELSE
Kultur-
og Fritidsudvalget besluttede på sit møde den 6. april 2006 at sende et forslag
om etablering af "Idrættens Tænketank" i Københavns Kommune til høring i blandt
andre Børne- og Ungdomsudvalget.
Efter
forslaget er det hensigten, at "Idrættens Tænketank" som et rådgivende organ
skal være idéskaber og sparringspartner for Kultur- og Fritidsudvalget med henblik
på udvikling og implementering af Københavns Kommunes idrætspolitik. Det fremgår
videre, at sammensætningen består af 9 medlemmer, som repræsenterer blandt
andre de idrætsfaglige organisationer, Folkeoplysningsudvalget i København,
forskningsinstitutioner og Lokale- og Anlægsfonden.
Børne-
og Ungdomsforvaltningens forslag til udvalgets høringssvar.
Forvaltningen
foreslår, at udvalget afgiver følgende høringssvar til Kultur- og Fritidsforvaltningen:
"Børne-
og Ungdomsudvalget finder, at det er et godt forslag og ser det som led i en
styrkelse af samarbejdet med relevante parter i fremme af kommunes
idrætspolitik. Udvalget ser tillige forslaget i sammenhæng med det fokus på
idræt, motion og sund kost, som blandt andet indgår i Børne- og
Ungdomsudvalgets plan for "Faglighed for alle".
Der
er således anledning til at fremhæve det tætte samarbejde, som allerede nu foregår
mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og Børne- og Ungdomsforvaltningen.
Foruden samarbejdet omkring det lokale udlån af idrætsfaciliteter har der været
et forbilledligt samarbejde omkring etablering af sportshaller dels i
forbindelse med udbygning af eksisterende skoler (f.eks. Valby Skole og Vanløse
Skole), og dels idræts- og kulturfunktioner i tilknytning til nyt skolebyggeri
i både Sydhavn og Ørestad.
Senest
har der været et indgående samarbejdet mellem de to forvaltninger om forslaget
vedrørende etablering af en idrætsskole på Bellahøj Skole. I den forbindelse
har Kultur- og Fritidsforvaltningen sikret inddragelse af relevante
idrætsfaglige parter, herunder Team Danmark, Team Copenhagen samt Danmarks
Idrætsforbund og Institut for Idræt.
Udvalget foreslår, at der også bør indtænkes en dialogmulighed med de øvrige udvalg, som har idrætsinitiativer, fx Børne- og Ungdomsudvalget."
Økonomi
Ingen
bemærkninger
Miljøvurdering
Sagstypen
er ikke omfattet af Børne- og Ungdomsforvaltningens positivliste over sager,
der skal miljøvurderes.
Høring
Ingen
bemærkninger
BILAG
VEDLAGT
·
Høringsbrev
af 10. april 2006 fra Kultur- og Fritidsforvaltningen
Peter Rasmussen
Knud
Langberg