Anlægsbevilling til daginstitution på Gerlevvej 3, Brønshøj
Indstilling og beslutning
- at der gives en anlægsbevilling på ialt 27,6 mio. kr. (2013 p/l) til opførelse af en ny integreret daginstitution med 8 grupper på den kommunale grund Gerlevvej 3, Brønshøj. Der anvises dækning for bevillingen på Børne- og Ungdomsudvalgets anlægsramme, jf. tabel 1 i økonomiafsnittet
Problemstilling
For at sikre pladsgarantien på daginstitutionsområdet i Københavns Kommune har Børne- og Ungdomsforvaltningen iværksat en række tiltag for at skaffe det nødvendige antal daginstitutionspladser. Blandt disse tiltag indgår opførelsen af en ny daginstitution med 8 grupper på Gerlevvej 3 i område Vanløse/Brønshøj-Husum. Det er hensigten, at institutionen på Gerlevvej skal være en udvidelse af den eksisterende, nærtliggende udflytterbørnehave, Muldager, der med sine 2 børnehavegrupper ikke er økonomisk og strukturelt bæredygtig.
Grupperne indgår sammen med 5 grupper på Bellahøjvej 48 (BR 23/8 2012) og en kommende institution med 10 grupper på Ålekistevej som planlagt kapacitet i den seneste behovsprognose fra juni 2012 (BUU 20/6 2012). Prognosen viser herefter, at behovet for daginstitutionsgrupper i Vanløse/Brønshøj-Husum vil være dækket fra 2014. Indtil da kan det kortsigtede behov dækkes via tidlig opstart af kommende anlægsprojekter, om- og opnormeringer i de eksisterende institutioner og ved private ordninger.
Der er tidligere givet anlægsbevilling til tidlig opstart af 7 af de 8 grupper i midlertidige pavilloner på Gerlevvej 3 i Vanløse/Brønshøj-Husum i BR 9/2 2012 (2012-6474).
Der er desuden givet anlægsbevilling på 6,5 mio. kr. til projektering af daginstitutionen i BR 13/12 2012 82012-12741).
Løsning
Der opføres en ny daginstitution med 8 grupper på den kommunale grund, Gerlevvej 3 i Brønshøj. Grunden er beliggende på matr. nr.17a Husum, København. Grundarealet er på ca. 2.285 m² og matriklen er i Kommuneplantillæg 2012 udlagt som ramme B2, hvor det er tilladt at bygge daginstitutioner. Udarbejdelse af lokalplan for området pågår og forventes vedtaget i BR d. 23. maj 2013.
Institutionen får et bruttoetageareal på ca. 1300 m² og et tilhørende legeområde svarende til min. 10 m² pr. barn. Institutionen indeholder 8 grupperum med tilhørende toilet- og puslerumsfaciliteter, garderober, fællesrum, nærdepoter, kontor, personalerum og samtalerum. Der etableres produktionskøkken, fællesdepot, rengørings- og vaskerum samt handicaptoilet, og der etableres elevatoradgang til alle plan i bygningen.
På udenomsarealet anlægges legeplads, adgangsareal, parkering, liggehaller og skure mm.
6 børnegrupper er p.t. opstartet i midlertidige pavilloner, der skal benyttes frem til ibrugtagning af den permanente institution i juni 2014. Beslutningen om at etablere 7 børnegrupper i midlertidige pavilloner blev besluttet inden kravet til lokalplan opstod. BUF besluttede derfor kun at installere 6 af de 7 børnegrupper i den tidlige opstart. De 6 oprettede grupper i den tidlige opstart svarer ca. til, hvad der kan etableres i en permanent institution uden lokalplan.
Derefter fjernes pavillonerne og legepladsen om- og tilbygges i forhold til den permanente institution.
Fremover skal de gamle lokaler bruges som satellit for en udflytterbørnegruppe med opsamlingssted på Gerlevvej. Netto etableres der derfor 8 nye 0-6 års grupper på Gerlevvej 3 med en fordeling på 4 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper.
Under opførelsen af den permanente institution vil grunden være opdelt i to. På den ene halvdel er den tidlige opstart placeret med dertil hørende legeplads og på den anden del etableres byggeplads til opførelse af den permanente institution. De to dele afskærmes med et tæt, sikkerhedsmæssigt forsvarligt hegn. Hegnet får plexiglasruder, hvor børnene kan følge med i tilblivelsen af deres nye institution.
Københavns Ejendomme har valgt, at en række af daginstitutionerne udbydes strategisk i forskellige udbuds- og konkurrenceformer. Dette er vurderet på baggrund af projektets egnethed i forhold til bl.a. kompleksitet, størrelse og økonomi. Udbudsformen har ingen konsekvenser for tidsplanen for færdiggørelsen af byggeriet. Projektet er blevet udbudt i totalentreprise med omvendt licitation, hvilket betyder, at anlægsprojektet blev udbudt med en fast økonomisk ramme, som var kendt af tilbudsgiverne. Tilbudsgiverne har derfor ikke konkurreret på økonomien, men på parametre som arkitektur, funktionalitet, tid og kvalitet. Derudover blev projektet udbudt på baggrund af et specifikt byggeprogram samt BUF's standardbyggeprogram. Dette grundlag fastlagde de overordnede rammer for byggeriets placering og udformning samt indretningen af udearealerne.
I tilbudsperioden designer og beregner de bydende totalentreprenører hver sit forslag til daginstitutionsbyggeriet inkl. udeareal. Tilbuddene afleveres på en fastsat licitationsdato, hvorefter de overgår til bedømmelsesudvalget med repræsentanter fra BUF, KEjd, Center for Bydesign og bygherrerådgiverne. Ud fra de indkomne tilbud vælges det bedste projekt på baggrund af de kriterier, der er udmeldt i udbudsmaterialet.
Lokalplanforhold
Center for Byggeri i TMF stillede sidste år krav om, at der skulle udarbejdes en lokalplan som bygningsmæssigt tager sigte på at muliggøre etablering af 8 nye børnegrupper på Gerlevvej.
For at optimere projektets fremdrift valgte BUF at opdele anlægsbevillingen i to separate bevillinger. En projekteringsbevilling på 6,5 mio. kr. (BR 13/12 2012) samt en anlægsbevilling på 27,6 mio. kr. Projekteringsbevillingen betyder, at projektet sideløbende med, at TMF udarbejder lokalplan kan projekteres frem til d. 23. maj 2013, hvor både lokalplanen og indstillingen om anlægsbevilling forventes behandlet i BR.
Det er derfor væsentligt, at både lokalplansforslaget og denne indstilling om anlægsbevilling behandles på det samme BR-møde.
Brugerinddragelse
I de indledende planlægningsfaser har et engageret byggeudvalg, bestående af klyngelederen, den pædagogiske leder fra Muldager, den pædagogiske konsulent fra området i samarbejde med projektledere fra KEjd og BUF, været med til at forme og præge institutionen for at sikre trygge og veldefinerede rammer for børnene.
Høringssvar fra Københavns Ejendomme
KEjds høringssvar giver ikke anledning til yderligere bemærkninger.
Tidsplan
Frem til medio april 2012 har der været brugerprocesser og workshops, hvor byggeudvalget deltog i udarbejdelse af byggeprogram.
Der forventes byggestart primo august 2013 og ibrugtagning af bygning og en del af legepladsen til juni 2014.Den resterende del af udearealet står færdig til august 2013.
Praktikpladser
Iht. kontrakt ansættes der 2,85 praktikanter ifm. byggeriet.
Økonomi
Der blev i budget 2012 afsat i alt 468,6 mio. kr. (2012 p/l) til etablering af 110 daginstitutionsgrupper. Anlægsbevillingen til institutionen på Gerlevvej finansieres af disse midler.
Anlægsbevillingen finansieres og udmøntes således:
Tabel 1 - Anlægsbevilling |
||||||
(2013 p/l) |
Udvalg |
Bevilling |
Funktion |
2013 |
2014 |
Total |
(1.000 kr.) |
||||||
Finansiering |
BUU |
Anlæg |
5.25.14.3 |
17.060 |
10.540 |
27.600 |
Udmøntning |
BUU |
Anlæg |
5.25.14.3 |
250 |
1.232 |
1.482 |
Udmøntning |
KFU |
KEjD Anlæg |
5.25.14.3 |
16.810 |
9.308 |
26.118 |
Anlægsbevilling i alt |
|
|
|
17.060 |
10.540 |
27.600 |
Det samlede budget er sammensat således:
Tabel 2 |
|
Budget (2013 p/l) |
(1.000 kr.) |
Projekteringsbevilling |
6.534 |
Anlægsbevilling |
27.600 |
Budget i alt |
34.134 |
Benchmark
Gruppeprisen kan opgøres til 4,27 mio. kr. Erfaringsnøgletallet for en nybygget daginstitution med 10 grupper er 3,9 mio. kr. pr. gruppe ekskl. grund/ejendomskøb. Udarbejdelse af plangrundlaget samt ekstra omkostninger i forbindelse med etablering af sprinkling og fjernvarme har betydet, at gruppeprisen set i forhold til nøgletallet bliver noget højere.
Driftsøkonomi
Omregnet til vuggestuepladser vil der være 95 pladser på Gerlevvej 3. De samlede årlige driftsudgifter ekskl. husleje forventes at blive 12.118.261 kr., svarende til 127.334 kr. pr. vuggestueplads. Hvis pladserne i stedet blev etableret på en institution, hvor driftsudgifterne svarer til gennemsnittet for alle institutioner, ville den årlige driftsudgift have været 13.076.581 kr. Det svarer til 137.404 kr. pr. plads. De lavere driftsudgifter skyldes, at institutionen opføres, så der ikke udløses kompensationstimer.
Tidlig opstart
Der blev i Budget 2012 afsat 45 mio. kr. til tidlig opstart af daginstitutioner og skoler. Anlægsbevillingen til tidlig opstart på Gerlevvej 3 blev finansieret af denne ramme.
De samlede anlægsudgifter var på 8.490.345 kr.
Videre proces
Else Sommer /Knud Langberg