Mødedato: 10.03.2021, kl. 17:00
Mødested: Teams-møde

1. behandling af budgetforslag 2022

Se alle bilag

Børne- og Ungdomsudvalget skal drøfte forslag til opfyldelse af udvalgets effektiviseringsmåltal til budget 2022 samt udløb af bevillinger på BUU's område.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget drøfter forslag til opfyldelse af kravet om nye effektiviseringer på 60,9 mio. kr., jf. tabel 2, 3 og 4 samt bilag 5.1-5.13.

2. at udvalget drøfter udløb af bevillinger for 77,5 mio. kr., jf. tabel 6 og bilag 1.

Problemstilling

Økonomiudvalget besluttede med indkaldelsescirkulæret for budget 2022 den 21. januar 2021, at kommunens samlede effektiviseringsbehov i 2022 er på 274,3 mio. kr. Behovet er fordelt som måltal mellem udvalgene på baggrund af deres andel af kommunens samlede serviceudgifter. Børne- og Ungdomsudvalgets andel af kommunens samlede effektiviseringsmåltal er 42,2%. Det svarer til at Børne- og Ungdomsudvalget skal aflevere et budgetforslag med effektiviseringer for 115,4 mio. kr. til Økonomiudvalget. Herudover skal der findes 2,0 mio. kr. i finansiering til dækning af udgifter til nye indsatser på HR-området, jf. BUU 20-01-2021 ”Implementering af initiativer som opfølgning på undersøgelser fra Intern Revision og Borgerrådgiveren”.

Ud af de 115,4 mio. kr. skal der findes nye effektiviseringer for 60,9 mio. kr. i 2022, da der er 56,5 mio. kr. i stigende profiler i 2022 fra effektiviseringer besluttet i tidligere budgetter.

Med udgangen af 2020 udløber der bevillinger for 77,5 mio. kr. Det betyder, at de tilhørende aktiviteter ophører, hvis der ikke findes finansiering til en fortsættelse. Derudover skal udvalget følge op på investeringsforslag fra 2018 og frem jf. aftalen for budget 2020.

Med denne sag behandler udvalget første gang sit budgetbidrag for 2022. Budgetforslag 2022 skal endelig godkendes på mødet d. 28. april 2021.

Løsning

Kravet om nye effektiviseringer (60,9 mio. kr.)

Børne- og Ungdomsudvalgets samlede driftsramme er på 11,5 mia. kr. i 2022 (2022 p/l), og effektiviseringsmåltallet på 117,4 mio. kr. udgør dermed 1% af den samlede driftsramme. Til at indfri udvalgets effektiviseringsmåltal er der 56,5 mio. kr. i stigende profiler fra tidligere besluttede effektiviseringer - heraf tværgående indkøbseffektiviseringer for 15,6 mio. kr. De stigende profiler er vedtagne effektiviseringer fra tidligere budgetter, som er implementeret eller i gang med at blive implementeret. En oversigt med de tidligere vedtagne effektiviseringer, der bidrager til håndteringen af effektiviseringsmåltallet i 2022, findes i bilag 2.

For at imødekomme effektiviseringsmåltallet for 2022, og dække nye indsatser på HR-området, skal udvalget derfor vedtage nye effektiviseringer for 60,9 mio. kr. i 2022 for at kunne aflevere et budgetforslag med effektiviseringer for 115,4 mio. kr. til Økonomiudvalget, jf. tabel 1. 

Tabel 1: Opfyldelse af effektiviseringsmåltal

Mio. kr. 2022 p/l

2022

2023

2024

2025

Effektiviseringskrav fra ØU

115,4

273,0

430,5

588,0

Stigende profiler fra tidligere budgetter

56,5

77,9

94,3

95,1

Udgifter til nye indsatser på HR-området

2,0

2,0

2,0

2,0

Krav om nye effektiviseringer

60,9

197,0

338,2

494,9

Nye effektiviseringsforslag

Forvaltningen har udarbejdet 6 investeringsforslag, som bliver håndteret med indstillingen ’Investeringsforslag til OFS 20/21’ på samme BUU-møde som denne indstilling. Hvis Børne- og Ungdomsudvalget vedtager investeringsforslagene, bidrager de til at løse 5,7 mio. kr. af udfordringen i 2022 jf. tabel 2.

Forvaltningen har udarbejdet 13 effektiviseringsforslag, som er listet i tabel 3 nedenfor og uddybet i bilag 5.1-5.13. De 13 effektiviseringsforslag bidrager til at løse 52,2 mio. kr. af udfordringen i 2022. Det er foreløbige forslag, hvor indhold og effektiviseringspotentiale skal kvalificeres frem mod 2. behandlingen af budgetforslaget.

Tabel 2. Effektiviseringer knyttet til 6 investeringsforslag i Børne- og Ungdomsforvaltningen, mio. kr. 2022 p/l

Nr.

Forslag

I alt

2022

1

Automatisk mailsortering og journalisering i Forældrebetaling og Pladsanvisning

0,1

0,1

2

Automatisering af indhentning af børne- og straffeattester i BUF

0,4

0,4

3

Investering i fælles lagerfaciliteter imellem BUF og KEID

0,3

0,3

4

Grønnere og billigere buspark i BUF

2,5

1,0

5

Vandsparecase 4

6,4

3,2

6

Effektivisering af indkøb af digitale læringsmidler

2,3

0,8

 

I alt

11,9

5,7

Tabel 3. Effektiviseringsforslag, mio. kr. 2022 p/l

Nr.

Forslag

i alt

2022

1

Hjemtagelse af det digitale ledelsesinformationssystem til kapacitetsstyring på daginstitutionsområdet

0,2

0,2

2

Mindre justering af klyngestrukturen i område Brønshøj/Vanløse

0,8

0,8

3

Billigere takster på Særligt tilrettelagt undervisning (STU)

4,5

3,8

4

Reduktion i centrale puljer og budgetposter

17,2

16,9

5

Reduktion i varme- og vandforbrug i Børne- og Ungdomsforvaltningen

9,4

2,6

6

Bedre styring af energibudgetter i Børne- og Ungdomsforvaltningen

5,0

5,0

7

Garantibevilling til skolerne

11,6

4,8

8

Bedre klassedannelse som følge af større skoler og skoledistrikter

6,6

1,4

9

Bedre kapacitetsudnyttelse i det bydækkende tilbud "Ny i København"

8,1

5,8

10

HK-ansatte til IT-understøttelse og administration i PLC fremfor lærere

2,7

1,4

11

Mindre FGU-aktivitet end forventet

6,8

6,8

12

Afskaffelse af bevilling til integrationsløft fra budget 2011

2,4

1,0

13

Professionalisering af indkøb i BUF*

5,7

1,8

 

I alt

81,0

52,2

*’Professionalisering af indkøb i BUF’ blev ikke godkendt som et investeringsforslag af Økonomiforvaltningen, og derfor indgår det nu som et effektiviseringsforslag. I forslaget indgår en egenfinansiering på 0,6 mio. kr. i 2021. I forslaget ’Bedre kapacitetsudnyttelse i det bydækkende tilbud "Ny i København" er der en effektivisering i 2021 på knap 1,8 mio. kr., som kan finansiere den nødvendige investering.

Endelig kan det forventes, at nye tværgående effektiviseringer i kommunen vil bidrage med løsninger for 3,3 mio. kr., jf. tabel 4.

Tabel 4. Tværgående effektiviseringsforslag. Mio. kr. 2022 P/L

Nr.

Forslag

I alt

2022

1

KK - Forbedret systemunderstøttelse af de administrative fællesskaber i ServiceNow

0,3

0,3

2

KK - Nedsættelse af priser i Koncernservices servicekatalog

0,1

0,1

3

KK - Energibesparelser på planlagt vedligehold

2,6

2,6

4

KK - Kvantums kerneprocesser

0,3

0,3

 

I alt

3,3

3,3

I alt giver det forslag for 61,3 mio. kr. til løsning af den samlede udfordring på 60,9 mio. kr. Det skal understreges, at de enkelte forslag stadig kvalitetssikres, så der kan komme ændringer til forslag og beløb.

Yderligere effektiviseringsmuligheder

Hvis BUU ønsker, at forvaltningen skal udarbejde yderligere effektiviseringsforslag frem mod 2. behandlingen af budgettet, så er der mulighed for at udarbejde forslag vedr. de særlige københavnske tilbud. I tabel 5 ses en oversigt over budgettet til særlige københavnske tilbud. Effektiviseringerne er ikke en del af det foreløbige budgetforslag, men kan bidrage til at finansiere effektiviseringsmåltallet, hvis udvalget ønsker omprioriteringer eller ekstra råderum. Herunder beskrives de to største tilbud.

Skolemaden i København er et tilbud, som mod betaling hver dag tilbyder mad til eleverne i de fleste af kommunens skoler. Det sker gennem EAT-boder eller madskoler. I EAT-boderne bliver maden produceret i et centralkøkken og herefter pakket og leveret til de enkelte skoleboder. I dag koster en portion mad 24,5 kr. for en lille portion og 27,5 kr. for en stor portion. Madskolerne modtager et årligt driftstilskud af forvaltningen. Der er mulighed for at reducere i udgifter til skolemad ved f.eks. at reducere i tilskuddene eller reducere i mængden af EAT-måltider.

Kolonierne er et tilbud som indebærer, at KLF årligt modtager 11,0 mio. kr. i tilskud til at drive feriekolonierne, hvor omkring 4000 skolebørn sendes afsted så sommerkoloni årligt. De modtager herudover 1,1 mio. kr. til honorarer til frivillige lærere på KLF’s kolonier. Herudover modtager Gabriel Jensens Ferieudflugter, der arrangerer gratis udflugter for skolebørn i løbet af sommerferien 0,5 mio. kr.

Der er vedlagt to notater, som uddyber effektiviseringsmulighederne på ikke-lovpligtige tilbud såvel som på muligheder for at øge forældrebetaling (jf. bilag 3 og 4). Disse lister kan benyttes som inspiration til bestilling af yderligere nye forslag frem mod 2. behandlingen, ligesom udvalget kan vælge at bestille nye forslag.

Tabel 5: Overblik over budget til særlige københavnske tilbud

(mio. kr.)

Undervisning

Dagtilbud

I alt

Skolemad

53,1

 

53,1

Kolonierne (KLF og Gabriel Jensen)

12,6

 

12,6

Sangskolen

11,9

 

11,9

Dagplejen – basispladser

 

10,0

10,0

Døgn- og weekendåbne institutioner

 

9,9

9,9

Billedskole

8,8

 

8,8

Modersmålsundervisning

8,4

 

8,4

Særbevillinger til tidligere heldagsskoler

2,7

5,1

7,8

Klubtilbud til unge over 18 år + Fisken

 

5,0

5,0

Miljøtjenesten

3,4

 

3,4

Turboforløb, folkeskolen

2,7

 

2,7

Naturskolen

2,4

 

2,4

Teaterbutikken

 

2,3

2,3

Læringsmiljøer uden for folkeskolen

2,0

 

2,0

Tilskud til Brug Folkeskolen

1,8

 

1,8

Tilskud til forældrebidrag til efterskoler

1,2

 

1,2

Miljøledelse

1,2

 

1,2

Københavns Gokartbane

 

1,0

1,0

Skramloteket

 

1,0

1,0

Bemandet legeplads på Fritidscenter Bispebjerg Syd

 

0,8

0,8

Naturfag i verdensklasse

0,7

 

0,7

Idræt og samvær

0,7

 

0,7

Fodboldskole og stjernekammerat

0,5

 

0,5

Tilskud til KFO

 

0,5

0,5

Skovbørnehaveprojekt

 

0,4

0,4

Elevers undervisningsmiljø

0,4

 

0,4

Skrammellegeplads

 

0,2

0,2

Dyrehold (3 institutioner)

 

0,2

0,2

Tilskud til Københavns Kommunes elevorganisationer

0,1

 

0,1

I alt

114,6

36,4

151,0

Udvalget bedes drøfte forvaltningens effektiviseringsforslag, så forvaltningen kan fremlægge et budgetforslag for 2022 i balance i forbindelse med udvalgets 2. behandling.  

Udløb af bevillinger

Der udløber bevillinger vedtaget i tidligere budgetter for i alt 77,5 mio. kr. i 2022, jf. tabel 6. Heraf udgør 10,1 mio. kr. udløb, som forvaltningen ikke vurderer, er relevante at videreføre. 67,4 mio. kr. er udløb, hvor aktiviteter ophører og dermed medfører servicereduktion. Alle udløb er beskrevet nærmere i bilag 1 - herunder også konsekvenserne af det enkelte udløb.

Tabel 6: Udløb i budget 2022

Udløb i budget 2022

2022

Budget

Løft af byens udsatte boligområder

-0,1

2020

Pulje til kapacitetsafhjælpende foranstaltninger

-1,6

2020

Digitale platforme til skolerne (scenarie 1 uden tilvalg)

-1,1

2017

Finansiering af Aula på dagtilbud

-7,4

2021

Udløb, som ikke er relevante at videreføre

-10,1

Klimaambassadøruddannelsen

-0,7

2018

Barnets Ven og Cool Kids/Chilled (samarbejde med SOF)

-1,0

2018

Skærpe det pædagogiske tilsyn med de private pasningsordninger

-1,1

2018

Styrket udskoling for alle

-64,6

2018

Udløb, hvor aktiviteter ophører og medfører servicereduktion

-67,4

 

Udløb i alt

-77,5

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

På baggrund af udvalgets drøftelse arbejder forvaltningen videre med effektiviseringsforslagene frem mod udvalgets 2. behandling af budgetforslag 2022, som forelægges BUU på udvalgsmødet den 28. april 2021. 

 

Tobias Børner Stax                                                                      /Sti Andreas Garde

Beslutning

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 10. marts 2021:

Indstillingens 1. at-punkt blev drøftet.

Indstillingens 2. at-punkt blev drøftet.

Forvaltningen arbejder videre med forslaget - under hensyntagen til udvalgets ønsker - frem mod udvalgets 2. behandling af budgetforslaget for 2022 den 28. april 2021.

A ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen - hvilket B, F, O, V og Ø tilsluttede sig: ”Vi ønsker, at forvaltningen til 2. behandling af budgetforslaget 2022 vender tilbage med et oplæg til, hvordan vi kan:

1. Styrke elevindflydelsen ved bl.a.:

  1. at styrke elevernes formelle ansvar, herunder at give alle elevråd en pulje de råder over, sikre tydelig beskrivelse af elevrådets mandat og f.eks. indføre forsøg med flere elever i skolebestyrelsen.
  2. at sikre øget ledelsesopmærksomhed omkring elevrådene på skolerne, f.eks. ved krav til skolerne om en plan for arbejdet med elevinddragelse i elevråd og i den generelle undervisning, samt faste møder mellem skoleleder og elevråd.
  3. fortsætte arbejdet med at styrke kontaktlærens rolle gennem bl.a. en tydeligere rollebeskrivelse, øget videndeling og ledelsesopbakning til rollen.
  4. øget viden om demokrati og indflydelse f.eks. ved flere åben skole tilbud med temaer som medbestemmelse og inddragelse på skole- og samfundsniveau. Både målrettet elevråd og den bredere undervisning.

2. Styrke forældresamarbejdet gennem årlige fælles forældrebestyrelseskonferencer i alle områder, hvor skolebestyrelsen og medlemmer af KKFO’ens forældreråd har mulighed for at videndele, samt få ny inspiration og redskaber til deres rolle som forældrerepræsentanter.

Midler til finansiering af indsatserne skal søges finansieret ved intern omstilling”.

A ønskede følgende tilføjet beslutningsprotokollen - hvilket B, F, O, V og Ø tilsluttede sig: ”Vi ønsker, at forvaltningen til budget 2022 udarbejder et budgetnotat om hvordan der kan arbejdes systematisk med at opdage elever med dysleksi tidligere end i dag. Budgetnotatet skal tage udgangspunkt i at gennemføre et pilotprojekt på udvalgte skoler, hvor f.eks. alle elever i 3. klasse på de pågældende skoler gennemgår en test for ordblindhed”.

Til top