Regnskab 2020

Se alle bilag

Børne- og Ungdomsudvalget skal tage stilling til det endelige årsregnskab for 2020.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

at udvalget godkender regnskab 2020

Problemstilling

Med denne sag fremlægges det endelige årsregnskab for 2020 til godkendelse i Børne- og Ungdomsudvalget.

Den økonomiske udvikling i 2020 er i høj grad påvirket af COVID-19 situationen, som har medført nye forudsætninger for forvaltningens drift og har påvirket økonomien på samtlige bevillingsområder. Det gør sig særligt gældende for styringen på decentralt niveau på skoler og daginstitutioner, som alle er blevet påvirket på meget forskellig vis, idet nogle institutioner har været åbent for nødpasning, mens andre har være lukket i perioder.

Med indstillingen er der samtidig en status på specialområdet. Børne- og Ungdomsudvalget vedtog d. 18. december 2019 ifm. principperne for styring og opfølgning af specialundervisningsområdet, at der skal udarbejdes kvartalsvise opfølgninger om antal indstillinger, visitationer og klager. Opgørelsen forelægges udvalget ifm. regnskabsprognoserne og ved regnskabet i marts.

Løsning

Børne- og Ungdomsudvalgets økonomi er opdelt på nedenstående tre styringsområder med angivelse af regnskabsresultatet for 2020.

Service
Servicerammen består af de samlede driftsmidler på dagtilbud, undervisning, specialområdet, sundhed og administration, som udgør størstedelen af Børne- og Ungdomsforvaltningen samlede budget (98 pct.). Samlet set er der et mindreforbrug på service på 137,2 mio. kr. Det dækker over et mindreforbrug på den ordinære drift på 14,6 mio. kr., en decentral opsparing på 122,0 mio. kr. Endelig er der et mindreforbrug på eksterne og kontraktbundne midler på 42,2 mio. kr. og COVID-19 udgifter på -41,7 mio. kr. Nedenfor er resultatet på service beskrevet nærmere.
Anlæg
Anlæg udgør det samlede budget til større byggerier. Der er et mindreforbrug på 42,3 mio. kr. på anlæg. Coronasituation har været den primære årsag til, at byggeprojekterne ikke blev udført i det omfang, som de blev planlagt i 2020. Der bliver aflagt regnskaber for hvert enkelt anlægsprojekt. Derfor er der ikke uddybende forklaringer med i årsregnskabet.
Efterspørgselsstyrede overførsler
De efterspørgselsstyrede overførsler består af overførsler, der er pålagt fra staten og lovpligtige. De udgør 0,1 pct. af Børne- og Ungdomsforvaltningens samlede budget og består fx af forvaltningens refusionsindtægter for særligt dyre enkeltsager. Der er et mindreforbrug på 11,1 mio. kr. Det skyldes, at forvaltningen er blevet opkrævet mindre i bidrag til statens skoleydelse som følge af et lavere antal elever end forventet.

Af tabel 1 fremgår en oversigt over regnskabsresultatet på service fordelt på bevillingsområder. Det samlede mindreforbrug på 137,2 mio. kr. svarer til en afvigelse på 1,2 pct. af det samlede budget på 11,2 mia. kr. Resultatet gennemgås nedenfor og er uddybet i bilagene. Bilag 1 er en læsevejledning til bilagene, bilag 2 er en mere detaljeret gennemgang af regnskabet med regnskabsforklaringer på mer- og mindreforbrug, mens bilag 3-11 er obligatorisk aflevering til Økonomiforvaltningen.

Tabel 1. Regnskabsresultat – service 2020.

COVID-19 udgifter

COVID-19 har i 2020 haft økonomiske konsekvenser for alle enheder i BUF. Der har i løbet af året primært været øgede udgifter til personaleressourcer på skoler og daginstitutioner og til rengøring. Samtidig har der decentralt også været mindreudgifter i samme størrelsesorden. De samlede nettoudgifter som følge af COVID-19 har været på 148 mio. kr. De er blevet anvendt til blandt andet værnemidler, øgede udgifter til rengøring og hygiejne samt udgifter til lokationer. Forvaltningen har samlet set modtaget en COVID-19 kompensation til dette på ca. 106,0 mio. kr. De resterende udgifter på 41,7 mio. kr. finansieres indenfor BUF’s budgetramme fordelt på alle bevillingsområder. Fordelingen fremgår af tabel 1.

Decentral opsparing (122,0 mio. kr.)

Den decentrale opsparing er skoler og institutioners samlede overskud og gæld. Den er ved udgangen af 2020 på 122 mio. kr. Den korrigerede decentrale opsparing for regnskab 2019 udgjorde 83,8 mio. kr., og der er således tale om en stigning på 38,2. kr. fra 2019 til 2020.

Forklaringen på den øgede decentrale opsparing er, at COVID-19 har påvirket alle enheder på forskellig vis. Der har i løbet af året været tale om øgede udgifter til primært personaleressourcer på skoler og daginstitutioner og til rengøring, som institutioner og skoler er blevet kompenseret for. På samme tid har der decentralt også været mindreudgifter i samme størrelsesorden som merudgifterne. Hertil kommer et faldende børnetal, der har været med til at sløre billedet ift. at forudsige mer- og mindreudgifter.

For at sikre, at ingen enheder lider væsentlig økonomisk nød som følge af COVID-19 eller omvendt kapitaliserer på COVID-19, har forvaltningen udarbejdet principper til en omfordeling af den decentrale opsparing mellem enhederne. Principperne fremgår af sagen om overførselsanmodninger 2020-2021, som også behandles på dette BUU-møde. I hovedtræk handler de om, at enheder der har oplevet en forværring af deres økonomi som følge af COVID-19 kompenseres, mens enheder med stigende opsparing bidrager til finansieringen. Det vil konkret betyde, at ingen enheder genererer et COVID-19 relateret opsparing eller gæld ift. deres 2019 niveau.

Eksterne og kontraktbundne midler og øvrige overførsler (mindreforbrug på 42,2 mio. kr.)

De eksterne midler dækker over tilskudsmidler fra fonde og ministerier, der medfinansierer en lang række projekter (33,7 mio. kr.). En stor del af mindreforbruget omhandler undervisningsområdet herunder Sankt Annæ gymnasiedel, som finansieres af statslige midler (6,7 mio. kr.). Mindreforbruget vedrører derudover fx kompetenceudvikling af lærere i forbindelse med Folkeskolereformen med statsligt tilskud (7,1 mio. kr.) og Skoletjenesten, der udbyder en række læringsmiljøer og platforme til skolerne (8,0 mio. kr.). Der er generelt tale om løbende drift og flerårige projekter, hvor en del aktiviteter følger skoleåret og ikke kalenderåret, hvilket forklarer en del af mindreforbruget.

De kontraktbundne midler dækker over kontrakter med eksterne leverandører (5,0 mio. kr.), fx i forbindelse med investeringscasen om sprogindsats, jf. bilag 2. Mindreforbruget på eksterne og kontraktbundne midler søges overført til 2020 ved godkendelse af sagen om overførselsanmodninger 2020-21 til en fortsættelse af projekterne i 2021.

I denne kategori indgår derudover en række øvrige overførsler. Det drejer sig om midler til projekter, som ikke har været mulige at gennemføre på grund af COVID-19 (3,6 mio. kr.). Ved overførselssagen 2020-2021 søges der om at få overført disse midler til 2021. En nærmere oversigt over projekterne fremgår af sagen om overførselsanmodninger 2020-2021.

Ordinær drift (mindreforbrug på 14,6 mio. kr. ekskl. COVID-19)

Der er et mindreforbrug på den ordinære drift på 16,6 mio. kr., som består af mindreforbrug på undervisning (36,0 mio. kr.), specialundervisning (9,5 mio. kr.) og specialdagtilbud (15,0 mio. kr.). På dagtilbud er der et merforbrug på 41,3 mio. kr., mens sundhed og administration går i balance.

Undervisning (mindreforbrug på 36,0 mio. kr.)
Mindreforbruget på undervisning skyldes især udsving på den Forberedende Grunduddannelse (FGU) og på køb/salg området. Der er et mindreforbrug på FGU på 24,3 mio. kr. som følge af lavere aktivitet end forventet. FGU Hovedstaden er en række uddannelsestilbud til unge – bl.a. produktionsskoler som i 2019 blev samlet i et samarbejde mellem fire hovedstadskommuner. Der er færre årselever på FGU Hovedstaden end forventet, primært som følge af, at eleverne har et kortere forløb på FGU end forventet.

Der er et mindreforbrug på 27,1 mio. kr. på køb og salg af undervisningspladser. Det skyldes både et større salg samt et mindre køb af undervisningspladser til andre kommuner end forventet. I mindreforbruget på køb/salg indgår også et mindreforbrug på 5,8 mio. kr. på køb af undervisningspladser, som skyldes at kommunen har fået regninger for sent ind i 2020. Regningerne vil dermed blive konteret i 2021.

Dagtilbud (merforbrug på 41,3 mio. kr.)
Der har været et mindre aktivitetsfald på dagtilbud i 2020. Det giver sig til udtryk i et lille mindreforbrug på egne institutioner på 2,9 mio. kr. Merforbruget skyldes hovedsageligt en større aktivitet end budgetteret i de private pasningsordninger (36,4 mio. kr.). Derudover skyldes det en række udeståender fra 2019 regnskabet, som blev overført til 2020. Bl.a. blev der overført 1,4 mio. kr. i gæld, og derudover var der fejl i opgørelsen af decentral opsparing på 9,1 mio. kr., der først blev fundet efter regnskabslukningen og derfor skulle betales i 2020 (jf. 1. prognose 20.05.2020).

Specialområdet er forklaret særskilt nedenfor.

Status på specialområdet (mindreforbrug på 9,5 mio. kr. på specialundervisning og 15,0 mio. kr. på specialdagtilbud).

Der er med budget 2020 tildelt 135,5 mio. kr. til at dække stigningen i andelen af børn, der er visiteret til specialtilbud og 34,3 mio. kr. i 2020 til en faglig indsatsplan, der skal bremse væksten i andelen af børn, der visiteres til specialtilbud. Som et led i denne indsatsplan afgives status på udviklingen i regnskabsprognoserne og ved regnskabsopgørelserne. Hensigten er, at udvalget kan følge med i udviklingen på specialområdet og evt. træffe beslutninger om korrigerende handlinger.

Specialundervisning (9,5 mio. kr.)
I forhold til udviklingen i egne specialskoler og specialklasser, er der i 2020 økonomisk balance med et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Det skyldes følgende bevægelser:

Fald i efterspørgslen efter kategori 1 pladser (børn med lettere generelle indlæringsvanskeligheder)
Stabil udvikling på hhv. kategori 2 (børn i almen skole i specialklasserækker) og kategori 4 (børn med vidtgående generelle indlæringsvanskeligheder, fx udviklingshæmmede børn)
Stigning i efterspørgslen efter kategori 3 pladser (børn med funktionsnedsættelser, herunder autisme, ADHD og bevægelseshandicap).

Mindreforbruget skyldes udover de 2,1 mio. kr. på elevpriser et mindreforbrug på 0,4 mio. kr. vedr. kørsel, et mindreforbrug på køb/salg området på 3,8 mio. kr., og et tværgående mindreforbrug på driftsposter på de bydækkende enheder på 3,0 mio. kr.

Specialdagtilbud (15,0 mio. kr.)
På specialdagtilbud skyldes mindreforbruget på 15,0 mio. kr. dels et mindreforbrug på egne pladser, der modsat undervisningsområdet har et aktivitetsfald på kategori 3 (3,4 mio. kr.). Herudover skyldes det hovedsageligt et mindreforbrug på en række udgifter til energi og kørsel på (6,4 mio. kr.) samt køb/salg-området, hvor der har været flere solgte pladser end forventet og færre købte (2,9 mio. kr.).

Forklaringen på de modsatrettede bevægelser på kategori 3 på dagtilbud og undervisning er, at færre forældre har valgt at indmelde deres barn i fritidstilbud i 2020. Det skyldes, at der til tider kan være tidsforskydning i tilmeldingerne til hhv. undervisning og fritidstilbud, og derudover kan COVID-19 nedlukningen have haft en vis betydning ift. efterspørgslen efter fritidstilbud.

Selvom der er et samlet mindreforbrug på specialområdet i 2020, kan stigningen i efterspørgslen på særligt kategori 3 undervisningspladser påvirke udgiftsniveauet i 2021 i opadgående retning. Forvaltningen vil følge op på udviklingen i prognoserne i 2021.