Bemandede legepladser
Bemandede legepladser
Børne- og Ungdomsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 10. januar 2007
6. Bemandede legepladser
J.nr. 327276
INDSTILLING OG BESLUTNING
Udvalget skal på baggrund af udvidede foretræder fra brugere af de bemandede legepladser Gl. Vagt og Østre Anlæg drøfte en tidligere beslutning om lukning af bemandingen på fire legepladser.
BESLUTNING
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og
Ungdomsudvalget, 1. at udvalget drøfter tidligere beslutning om lukning af bemandede legepladser |
Børne- og
Ungdomsudvalgets beslutning i mødet den 10. januar 2007
Sagen blev drøftet.
PROBLEMSTILLING
På baggrund af udvidede foretræder på udvalgets møde den 13. december 2006 om nedlæggelse af bemandingen på legepladser besluttede udvalget at drøfte tidligere beslutning om lukning af fire bemandede legepladser på førstkommende møde.
Efter retningslinjerne for
udvidede foretræder kan udvalget beslutte, at sagen skal optages på dagsordenen
på et kommende møde.
LØSNING
Udvalget vedtog på mødet den 15. november 2006 (J.nr. 327276) at nedlægge bemandingen på legepladserne Østre Anlæg, Gammel Vagt, Kirsebærhaven og Frederiks den V´s Vej.
Udvalget vedtog samtidig, at der ønskes en redegørelse om muligheden for at finde nye veje og nye muligheder for at udnytte de pædagogiske tiltag på en anden måde, så der stadigvæk kan være bemanding på legepladser.
Forvaltningen forventer, at forslag herom fremlægges på møde i udvalget i slutningen af februar 2007.
Forvaltningen foreslår på denne baggrund, at udvalget drøfter den tidligere trufne beslutning og eventuelt kommer med input til den senere drøftelse af nye veje og nye muligheder for de bemandede legepladser.
ØKONOMI
Ingen bemærkninger
VIDERE PROCES
Hvis udvalget beslutter det, vil forvaltningen i givet fald fremlægge fornyet indstilling til udvalget om sagen.
BILAG
1. Uddrag af beslutningsprotokollen fra Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 15. november 2006