Opfølgning på medlemsforslag om mindre gaming i timerne og medlemsforslag om blokering af hjemmesider

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget,

1. at udvalget drøfter og evt. beslutter én af de tre modeller, under forudsætning af at der findes finansiering ifm. model 1 og 2.
2. at ”Medlemsforslag om mindre gaming i timerne” godkendt i Børne- og Ungdomsudvalget den 24. april 2024 hermed er håndteret.
3. at ”Medlemsforslag om blokering af hjemmesider” godkendt i Børne- og Ungdomsudvalget den 18. september 2024 hermed er håndteret.

Problemstilling

BUU godkendte på udvalgsmødet den 24. april 2024 et medlemsforslag stillet af Alternativet, Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti om mindre gaming i timerne. Forvaltningen blev i den forbindelse bedt om at undersøge mulighederne for at hjælpe de enkelte folkeskoler med at begrænse elevernes adgang til gaming-sites. BUU godkendte i tilknytning hertil den 18. september 2024 et medlemsforslag stillet af Socialistisk Folkeparti, Socialdemokratiet, Alternativet og Enhedslisten om blokering af hjemmesider. Begge medlemsforslag er vedlagt i bilag 1.

Nedenstående tre modeller handler derfor om mulighederne for at spærre adgangen til ikke-relevante hjemmesider generelt.

Løsning

I takt med den digitale udvikling de seneste 20 år er der stigende fokus på digital dannelse, og på hvordan eleverne rustes til at bruge skærmene på en fornuftig og kritisk måde. Samtidigt er der også kommet et stigende fokus på at undgå, at skærmene bliver forhindringer for læring og trivsel. Undervisningsministeriet kom i starten af 2024 med anbefalinger om begrænsning af digital distraktion og balanceret brug af skærme, vedlagt i bilag 2.

Praksis i dag

Forvaltningen blokerer i dag for en række hjemmesider med skadeligt indhold (fx porno), malware, phishing sites mv., der tilgås via det pædagogiske netværk, som bruges af alle skoler, KKFO’er og en række institutioner. Denne blokering sker via et abonnement på en firewall-løsning, der løbende overvåger og blokerer skadeligt indhold. Forvaltningen blokerer derudover manuelt for hjemmesider, som klart kan defineres som skadelige eller indeholder upassende indhold. Når en hjemmeside blokeres, så blokeres den for alle decentrale enheder, der er på det pædagogiske netværk, dvs. at det i dag ikke er muligt at lave differentieret blokering for skole A, skole B mv.

Forvaltningen modtager enkelte henvendelser fra skoler og skolebestyrelser, der ønsker at spærre for adgang til forskellige hjemmesider som fx sociale medier, spil, shopping, gaming mv. på skolens internet. Forvaltningen har ind til nu ikke efterkommet disse ønsker, da det vil lukke for alle skolers brug.

Blokering gælder kun på skolens netværk

Nedenfor beskrives tre forskellige måder at lave internetspærring på, som kan gøre det besværligt for eleverne at få adgang til ikke-relevante sider, når de arbejder med tablet og computer på skolens netværk. En internetspærring er et tydeligt signal om, hvilken digital adfærd, skolen mener, der er relevant i en undervisningssammenhæng. For alle løsningerne gælder dog, at løsningen vil kunne omgås af eleverne med deres private mobiltelefoner mv. gennem 4G/5G. Derfor vil modellerne evt. skulle suppleres med en mobilpolitik på skolen, hvilket mange skoler allerede har.

Model 1: Skolebasseret firewall-løsning

Den enkelte skole kan med en skolebasseret firewall-løsning selv blokere for fx gaming, spil, shopping, sociale medier mv. kun for egen skole. Denne løsning kan indgå i en bredere dialog på skolen mellem skolebestyrelse, ledelse, pædagogisk personale og elever om relevant brug af digitale enheder i undervisningstiden. Hvis hver skole skal have adgang til en skolebaseret firewall-løsning, vil det kræve en investering i den nødvendige hardware, som skal fornyes cirka hvert femte år, til en pris på omkring 2-3 mio. kr. Derudover skal der årligt afsættes omkring 3 mio. kr. til drift og support.

Fordelen ved modellen er, at den enkelte skole kan tage stilling til sin egen løsning, så den matcher skolens didaktiske og pædagogiske planer. Ulempen er, at hver skole skal opbygge og vedligeholde kompetence til at drifte løsningen og sikre, at opgaven forankres, så der løbende tages stilling til firewall-løsningen, hvilket forudsætter finansiering.

Model 2: Klassebaseret software til klasserumsledelse

Der findes i dag softwareløsninger, fx et såkaldt classroom management system, der er udviklet til at give lærerne mulighed for at lukke og åbne for, hvilke hjemmesider eleverne i klassen kan tilgå i de enkelte timer. Med en sådan software løsning kan lærere overvåge elevernes aktivitet på pc’en/iPad’en i realtid. Det giver læreren mulighed for at sikre, at eleverne bruger pc’en / iPad’en til læringsaktivitet og ikke bliver distraheret af ikke-relevante apps eller websteder.

En sådan løsning vil kræve finansiering af såvel software som kompetenceudvikling i brug af det. Fordelen ved denne model er, at systemet kan styrke klasserumsledelsen samtidig med at styre brugen af diverse hjemmesider for skolens elever, dvs. den er fleksibel. Samtidig er det den enkelte lærer, der tager fagligt stilling til, hvilke sider, der er relevante og ikke relevante i forhold til elevernes læring i de enkelte timer og forløb. Ulempen er, at hver skole skal opbygge kompetence og bruge relativt meget tid på at implementere og vedligeholde systemet i praksis, ligesom det kan virke begrænsende for den enkelte skole at skulle bruge et bestemt classroom management system. Denne løsning forudsætter også finansiering. Forvaltningen anslår, at denne løsning vil koste omkring 1 mio. kr. årligt, og engangsudgifter til kompetenceudvikling på op til 1 mio. kr. 

Model 3: Bydækkende model – supplement til den eksisterende

Det er muligt at supplere den eksisterende firewall-løsning og spærre for yderligere hjemmesider som fx gaming, spil, shopping, sociale medier mv. på opfordring fra skolerne. Blokeringen vil gælde alle skoler mv., der bruger det pædagogiske netværk. Denne løsning har Århus Kommune valgt.

Forvaltningen kan blokere hjemmesider centralt, så der lukkes samtidig for alle skolers brug af bestemte sider. Der kan fx tages udgangspunkt i Aarhus Kommunes liste over blokerede hjemmesider. Derefter kan skolelederne kontakte forvaltningen med ønsker om blokeringer, hvorefter blokeringen kommer til at gælde alle skoler. Skulle det ske, at der i den proces lukkes for hjemmesider, som andre skoler bruger i undervisningen, kan de genåbnes. Fordelen ved denne model er, at den kan implementeres hurtigt, og at skolerne ikke skal bruge tid på administration. Ulempen er, at skolernes evt. har forskellige ønsker, og at der derfor kan blive lukket og genåbnet for de samme sider løbende. Denne ordning kræver administration (ca. 250.000 kr. årligt) men kan implementeres uden ny finansiering.

Forvaltningen har været i dialog med KFE og Ungerådet KBH, som peger på, at de fleste elever vil kunne omgå blokereringer af hjemmesider på skolens udstyr, og at det derfor vil være mere relevant med klare retningslinjer for digital adfærd og omfanget af undervisning på skærme i skolerne.

Politisk handlerum

Det kan besluttes at iværksætte én af de omtalte løsninger. Der kan også besluttes tiltag som i stedet stiller skarpt på digital dannelse eller på brug af elevernes egne enheder i løbet af skoledagen.

I det omfang løsningen kræver finansiering, kan der fx besluttes omprioriteringer på de relevante rammer ifm. sagen om udmøntning af budgettet eller bestilles budgetnotat som kan indgå i overførselssagen 2024-25 eller i forhandlingerne om budget 2026.

Økonomi

Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Intet yderligere.

Tobias Børner Stax            /           Mette Seneca Kløve