Medlemsforslag om yderligere toiletkapacitet på folkeskoleområdet
1. at Børne- og Ungdomsforvaltningen vender tilbage til Børne- og Ungdomsudvalget med mulige forslag til, hvordan der kan anvises finansiering til flere toiletter på folkeskoleområdet.
Motivering
Det er vigtigt for os at der er den fornødne toiletkapacitet på de københavnske folkeskoler så det altid er muligt for eleverne at få en tryg toiletoplevelse. Vi vil ikke risikere at toiletforholdene kan blive en barriere for en hensigtsmæssig skolegang med gode forhold og trygge rammer for eleverne. Vi ser derfor frem til at forvaltningen får afdækket mulighederne og forudsætningerne for at anvise finansiering til yderligere toiletter på folkeskoleområdet.
Beslutning
Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 9. oktober 2024:
Et samlet udvalg godkendte uden afstemning følgende at-punkter til erstatning for medlemsforslagets at-punkt:
”1. at forvaltningen vender tilbage med en sag til behandling for, hvordan økonomi og måltal til etablering af ny toiletkapacitet på Rådmandsgades Skole kan skaffes til veje gennem fx re-periodisering af andre anlægsprojekter og renoveringsprojekter i budget 23, budget 24 eller budget 25.
2. at der i den forbindelse bestilles et budgetnotat til overførselssagen til fortsat eksekvering af de anlægsprojekter eller renoveringsprojekter, som vil blive udsat, som følge af ændringerne.”