Mulig ny skolestruktur

Der skal tages stilling til den fremtidige organisering af nye skoler og den videres proces med udarbejdelsen af lokale justeringer i den nuværende skolestruktur.

Indstilling

Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget (BUU),

1. at udvalget godkender, at alle kommende nye skoler som udgangspunkt etableres i en organisatorisk sammenhæng med eksisterende skoler som basis- eller udskolingsafdelinger, selvstændige basis- eller udskolingsskoler i et skolesamarbejde eller som 0-9. klasse afdelinger
2. at udvalget godkender, at forvaltningen udarbejder 3 forslag til lokale justeringer af skolestrukturen omkring nye skoler, hvor der skal træffes beslutning om organisering senest i forbindelse med budget 2021. Det er Skolen på Torveporten, Skolen på Levantkaj og Skolen i De Gamles By. Forslag udarbejdes med henblik på at indgå i udvalgets budgetforslag 2021.

3. at udvalget godkender, at forvaltningen udarbejder 2-3 forslag til lokale justeringer af skolestrukturen omkring nye skoler, hvor der tidligere er truffet beslutning om organisering eller skal træffes beslutning om organisering i forbindelse med budget 2022. Det er Skolen på Hannemanns Allé, Skolen ved Vejlands Allé og nye skoler i kvarteret ved Bådehavnsgade og Jernbanebyen. Forslag udarbejdes med henblik på at indgå i udvalgets budgetforslag 2021.

4. at udvalget udvælger yderligere 2-3 skolesamarbejder omkring eksisterende skoler, som opfylder kriterier om socioøkonomi, klassekvotient og afstand mellem skoler. Forvaltningen udarbejder på denne baggrund 2-3 forslag om lokale justeringer af skolestrukturen, med henblik på at de indgår i udvalgets budgetforslag 2021.

5. at udvalget godkender den foreslåede inddragelsesproces og beslutningsproces

Problemstilling

København er en by i vækst. En omfattende byudvikling i både eksisterende og nye byområder gør, at der skal etableres op mod 10-15 nye skoler over de næste 20-25 år. Det giver mulighed for at gentænke den fremtidige skolestruktur i København, så de nye skolers organisering og indhold fremmer både deres egen og naboskolernes økonomiske bæredygtighed, elevsammensætning og muligheder for at styrke faglighed og trivsel.

København har i dag en model for skolestruktur, hvor hver skole har én matrikel og ét skoledistrikt. Det har også været kendetegnende ved etableringen af nye skoler. Denne model kan udfordre en ambition om økonomisk bæredygtige skoler med en mere blandet elevsammensætning, samt mulighederne for at styrke fagligheden.

På de eksisterende skoler er der samtidig en stor forskel på skolernes vilkår og elevernes skolegang i København. Flere og flere københavnere vælger folkeskolen til, og vi har mange attraktive skoler, men der er også skoler med udfordringer. Det er typisk skoler med stor udsivning og elever, som kommer fra hjem med en lav socioøkonomisk baggrund. Udsivningen lægger pres på skolernes økonomi, og en lav socioøkonomi blandt forældrene kan give sværere betingelser for at styrke fagligheden. Det viser forskningen og vores egne erfaringer i København.

Det er et demografisk vilkår i København, at der er flere små end store børn, og mange siver ud inden udskolingen. Da skolerne får midler på baggrund af elevtal, har udsivningen en negativ indflydelse på skolernes økonomi. Udsivning medfører desuden ofte klassesammenlægninger eller klasser med få elever i de ældre årgange. Disse to faktorer gør det sværere at tilbyde varierede og inspirerende ungemiljøer til de ældste elever på skolerne.

Også ved skolestart kan nogle skoler have svært ved at fylde klasseværelserne tilstrækkeligt og lave robuste klasser. Det medfører flere utidige klassesammenlægninger og giver en usikkerhed for både børn, forældre og skoler. Særligt skoler som er små og/eller har en lav socioøkonomi oplever dette.

København har samtidigt en økonomisk udfordring på børne- og ungeområdet, hvor midlerne ikke følger stigningen i kommunens børnetal. At der kommer flere børn til byen, betyder derfor at der kommer færre midler pr. barn.

Med den nuværende skolestruktur er der i dag ledig kapacitet på skolerne, som kan bidrage til at imødegå denne udfordring. Derfor er det nødvendigt at undersøge hvordan kapaciteten på både nuværende og fremtidige skoler kan udnyttes bedre og dermed få midlerne til at række længere, samtidig med at rammerne for robuste klasser, trivsel og faglighed styrkes.

Løsning

På denne baggrund besluttede BUU i april 2019, at forvaltningen frem mod udvalgets budgetseminar i august 2019 analyserede mulige modeller for en fremtidig skolestruktur i København. BUU ønskede, at analysen ikke kun undersøgte mulighederne for at udnytte skolernes kapacitet, men også hvordan modellerne kan understøtte faglighed og trivsel på skolerne. Særligt med henblik på at skabe trygge rammer for de yngste elever, samt inspirerende og varierede miljøer for de større elever. Udvalget ønskede at arbejdet omkring en mulig ny skolestruktur understøtter målene i strategien ”Vores børn – fælles ansvar” der relaterer til de faglige ambitioner, samt elevernes og medarbejdernes trivsel. Følgende blev udarbejdet til BUU-budgetseminar i august:

• Analyse udført af Rambøll og forvaltningen, indeholdende modeller for skolestruktur, erfaringer med skolestruktur i andre kommuner og i København, forskning og litteraturstudier 

• Forslag til pejlemærker for ny skolestruktur, inddragelsesmodeller og økonomisk potentiale.

Forvaltningen har herefter udarbejdet tre kriterier for udvælgelsen af skoler til det videre arbejde med en fremtidig skolestruktur i København. Kriterierne er udarbejdet på baggrund af BUU-strategi ”Vores børn – fælles ansvar”, input fra interessentgrupper, Pejlemærker for fremtidig skolestruktur og Rambøll-analysen.

Forvaltningen foreslår, at der med baggrund i udvælgelseskriterierne udarbejdes 7-9 konkrete forslag til ny skolestruktur med henblik på, at forslagene indgår i udvalgets budgetforslag 2021.

Kriterier for udvælgelse af skoler:

• Nye skoler, hvor anlægsfasen ikke er igangsat

• Skoler med lav socioøkonomi (under -0,5) og/eller lav klassekvotient (hvis 35% af skolens klasser har under 21 elever pr. klasse).

• Nærtliggende skoler (<600m gåafstand fra nærmeste anden folkeskole)

 

Jo flere kriterier, som skolerne opfylder, desto mere vægter det i udvælgelsen.

1. Nye skoler

Der skal etableres op mod 15 nye skoler København i de næste 20-25 år. Det svarer til en forøgelse af antallet af skoler med 25%. Hver gang der etableres en ny skole, så skal Borgerrepræsentationen tage stilling til organiseringen, og hvorvidt skolen skal bygges som en 0-9. klasses skole, eller f.eks. som en indskolings- eller udskolingsskole.

Etableringen af nye skoler er derfor en oplagt mulighed for at gentænke, hvilken skolestruktur som fremadrettet kan fremme skolernes økonomiske bæredygtighed, elevsammensætning og muligheder for at styrke fagligheden.

Rambølls analyse pegede i denne forbindelse på at særligt udskolingsenheder giver mulighed for at skabe nogle spændende og inspirerende miljøer for de ældre elever, samt giver muligheder for at styrke de faglige fællesskaber blandt lærerne. Ønsket om fokus på attraktive udskolingsmiljøer går igen i pejlemærkerne for en fremtidig skolestruktur, som interessentgrupperne har bidraget med at udarbejde.     

2. Lav socioøkonomi og lav klassekvotient

I forlængelse af interessentgruppernes meldinger i pejlemærkerne og BUU-strategiens mål om øget chancelighed, indgår skoler med lav socioøkonomi og lav klassekvotient også i udvælgelsen. ”Lav” forstås her som skoler, der har en socioøkonomi under -0,5 og/eller skoler, hvor 35% af skolens klasser har under 21 elever pr. klasse.

Ændringer i skolestrukturen ville her skulle optimere klassedannelsen på de udvalgte skoler og fremme en socioøkonomisk stærkere elevsammensætning. En central pointe fra Rambølls analyse var i denne sammenhæng, at skolernes socioøkonomi har en betydelig indflydelse på skolernes faglige resultater. Jo stærkere socioøkonomi, desto bedre faglige resultater på skolerne.

16 københavnske skoler opfylder mindst et af ovenstående kriterier. Det skal her nævnes, at flere af skolerne med lav socioøkonomi ikke ligger i byområder, hvor en naturlig udvikling kan forventes at have indflydelse på elevsammensætningen (se bilag 5).

3. Nærtliggende skoler

Det sidste kriterie for udvælgelsen af skoler er baseret på et nærhedsprincip. Skolerne er udvalgt på baggrund af afstanden til nærmeste anden skole. Udvælgelseskriteriet er blevet fastsat til 600 m. 

I dialogen med interessentgrupperne har det været et klart ønske, at en fremtidig skolestruktur bygger på et nærhedsprincip, hvor man føler en stærk tilknytning til den lokale skole. Derfor må afstanden til og imellem skoler heller ikke blive for stor, da dette underminerer den oplevede tilknytning til skolen. Nærhedsprincippet understøtter også ønsket om sikre skoleveje i København. Det er samtidigt erfaringerne fra andre kommuner, at store afstande imellem skoleafdelinger ikke er hensigtsmæssige i et skolesamarbejde. Både fra et forældre- og personale/ledelsesperspektiv.

Udvalgte skoler

På baggrund af ovenstående udvælgelseskriterier er nedenstående skoler blevet identificeret som potentielle skoler, der kan indgå i et fremtidigt skolesamarbejde. Dertil har den løbende dialog med BUU også været med til at guide udvælgelsen af skolerne. Særligt har der været fokus på udvalgets vægtning af mulighederne for at skabe attraktive udskolingsmiljøer/enheder, samt behovet for forandring på skolerne.

De udvalgte skoler er inddelt i tre grupper med foreslåede skolesamarbejder. Gruppe 1. indeholder forslag til skolesamarbejder omkring nye skoler, hvor BR skal træffe beslutning om organisering senest i forbindelse med budget 2021. Gruppe 2. indeholder forslag til samarbejder omkring nye skoler, hvor der er truffet beslutning om organisering eller hvor der skal træffes beslutning om organisering i forbindelse med budget 2022. Gruppe 3. indeholder forslag til skolesamarbejder omkring eksisterende skoler, som opfylder udvælgelseskriterie 2. om socioøkonomi og klassekvotient og/eller udvælgelseskriterie 3. om nærhed imellem skoler.

• Det foreslås, at forvaltningen udarbejder 3 konkrete forslag for skolesamarbejder i gruppe 1.

• Det foreslås, at forvaltningen udarbejder 2-3 konkrete forslag for skolesamarbejder i gruppe 2.

• Dertil foreslås det, at udvalget udpeger 2-3 skolesamarbejder i gruppe 3, som forvaltningen udarbejder konkrete forslag til skolesamarbejder om.   

Et forslag til et skolesamarbejde skal som minimum omfatte to skoler i hvert foreslået samarbejde.  

Gruppe 1.

Valby: Torveporten, Kirsebærhavens Skole, Lykkebo Skole, Vigerslev Allés Skole og Valby Skole
Den kommende skole på Torveporten kommer til at ligge mellem Kirsebærhavens Skole, Lykkebo Skole og Vigerslev Allés Skole. Kirsebærhavens Skole og Lykkebo Skole er begge udfordret af en lav socioøkonomi og få elever i klasserne. Valby Skole indgår på baggrund af den korte afstand til Vigerslev Allés Skole.

Nørrebro: Guldberg Skole, Skole i De Gamles By, Rådmandsgades Skole
Den kommende skole i De Gamles By bliver opført tæt på Guldberg Skole og Rådmandsgades Skole. Der er samtidigt kort afstand imellem Guldberg Skole og Rådmandsgades Skole. Den korte afstand imellem de eksisterende skoler og den kommende skole giver derved en mulighed for samtænke skolerne i et potentielt skolesamarbejde.

Nordhavn: Skolen på Levantkaj og kommende skoler i Nordhavn
Skolen på Levantkaj er under planlægning med forventet ibrugtagning i 2027. Planlægningsfasen er ikke langt og kan godt stoppes uden de store konsekvenser for økonomi eller kapacitetsbehov. Skolen kan planlægges med henblik på at indgå i samarbejde med 1-2 kommende skoler i Nordhavn, f.eks. som indskolings- og udskolingsenheder.

Gruppe 2.

Amager: Kalvebod Fælled Skole, Ørestad Skole, Skolen på Hannemanns Allé, Skolen ved Vejlands Allé
Indenfor de næste 10 år skal der bygges to ny skoler i Ørestaden, Skolen på Hannemanns Allé og Skolen ved Vejlands Allé. Kalvebod Fælled Skole og Ørestad Skole indgår derudover i forslaget, idet der i Ørestad i flere sammenhænge har været tilkendegivet et lokalt ønske om, at de lokale skoler bliver samlet i et fælles distrikt.

Kgs. Enghave: Ellebjerg Skole, Bavnehøj Skole, Skole i Jernbanebyen, Skole i Bådehavnsgade
De kommende skoler i Bådehavnsgade og i Jernbanebyen bliver opført i samme område som Ellebjerg Skole og Bavnehøj Skole, som begge er udfordrede skoler ift. socioøkonomi og med få elever i klasserne. Det ville derfor være en mulighed at organisere skolerne i et fremtidigt skolesamarbejde.

Gruppe 3.

Amager: 4-skole-samarbejdet (Dyvekeskolen, Gerbrandskolen Sundbyøster Skole og Højdevangens Skole)
4-skolesamarbejdet på Amager indgår som forslag, da skolerne i forvejen arbejder med indskoling- og udskolingsenheder og det eksisterende samarbejde kan derved styrkes ved at ændre samarbejdet til basis- og udskolingsafdelinger med fælles skoledistrikt. Skolerne opfylder som udgangspunkt ikke udvælgelseskriterierne, men er medtaget på baggrund af overvejelser om mindste indgriben og muligheder for at skabe attraktive udskolingsmiljøer/enheder.

Amager: Skolen på Amagerbro, Lergravsparkens Skole, Skolen i Nordøstamager
Skolen i Nordøstamager er ved at blive opført og derfor ville det være en mulighed at etablere et samarbejde med Skolen på Amagerbro og Lergravsparkens Skole. Skolen på Amagerbro har en lav socioøkonomi og få elever i klasserne, imens Lergravsparkens Skole ligger tæt på både Skolen på Amagerbro og Skolen i Nordøstamager.

Østerbro: Strandvejsskolen, Vibenshus Skole, Randersgades Skole, Heibergskolen og Kildevældsskolen
Forslaget om et skolesamarbejde på Østerbro er primært drevet af princippet om nærtliggende skoler. Der er mellem 300 og 450 meter mellem skolerne, der har en kapacitet på mellem 2 og 3 spor, med undtagelse af Kildevældsskolen, som er udvalgt på baggrund af mange klasser med få elever.

Vesterbro: Tove Ditlevsens Skole, Vesterbro Ny Skole, Oehlenschlægersgades Skole, Gasværksvejens Skole.
Forslaget om et skolesamarbejde på Vesterbro er drevet af princippet om nærtliggende skoler. Med undtagelse af Gasværkvejens Skole er der under 600 meter mellem skolerne. Desuden skal der opføres en ny skolebygning i Kødbyen til Gasværksvejens Skole, som kan indtænkes i samarbejdet.

Brønshøj: Tingbjerg Skole, Korsager Skole, Husum Skole, Brønshøj Skole, Bellahøj Skole
I forslaget indgår Korsager Skole og Husum Skole pba. princippet om nærtliggende skoler. Tingbjerg er medtaget pga. udfordring med skolens socioøkonomi, mens Bellahøj Skole er udfordret af mange klasser med få elever. Brønshøj Skole indgår også, da Brønshøj som helhed derved er indeholdt i forslaget.

Blågård Skole og Nørrebro Park Skole  

Forslaget om et skolesamarbejde imellem Blågård Skole og Nørrebro Park skole er baseret på nærhedskriteriet. Afstanden imellem skolerne er 500 m. Blågård Skole har derudover mange klasser med få elever.

Nyboder Skole og Sølvgades Skole 

Forslag er primært baseret på nærhedsprincip. Der er 600 m. imellem Nyboder Skole og Sølvgades Skole. Derudover har Nyboder Skole mange klasser må få elever.

Børne- og Ungdomsudvalgets beslutning på mødet den 9. oktober 2019:

Udvalget ønskede, at forvaltningen udarbejder forslag til lokale justeringer af skolestrukturen omkring nye skoler, hvor der skal træffes beslutning om organisering senest i forbindelse med budget 2021, dvs. Skolen på Torveporten, Skolen på Levantkaj og Skolen i De Gamles By. Derudover også skolerne i Ørestad. Forslagene udarbejdes med henblik på at indgå i udvalgets budgetforslag for 2021. Den foreslåede inddragelses- og beslutningsproces blev godkendt, idet udvalget understregede behovet for at indtænke Lokaludvalgene.

Dermed bortfaldt forvaltningens oprindelige beslutningspunkter.